Anonym

Mejlgade: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
299 bytes tilføjet ,  30. november 2021
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 5: Linje 5:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
[[Fil:Mejlborg.jpg|350px|thumb|right|Mejlborg set fra hjørnet af Kystvejen. Fra 1904]]
[[Fil:Den lottrupske familie 1895.jpg|350px|thumb|right|Billede fra J. S. Lottrups have i Mejlgade. På billedet ses både familien Lottrup og Stampe. Bagest fra venstre ses stående: Niels Stampe, Marie Gjeding, J.S. Lottrup, Anna Stampe, Ellen Lottrup og Chr. Lottrup.]]


'''Mejlgade''' er en gammel vej i Aarhus, der går fra [[Østbanetorvet]] til [[Skolegade]]. Den har gennem tiden gået under flere forskellige betegnelser. I 1400-tallet dukkede vejen op for første gang under navnet, ''Medelgade''. Navnet kan føres tilbage til ordet ''”mæthal”'', som betyder middel. I 1700-tallet blev den betegnet ''Middelgade'', og fra slutningen af 1800-tallet går man over til Mejlgade, som vi kender det i dag.  
'''Mejlgade''' er en gammel vej i Aarhus, der går fra [[Østbanetorvet]] til [[Skolegade]]. Den har gennem tiden gået under flere forskellige betegnelser. I 1400-tallet dukkede vejen op for første gang under navnet, ''Medelgade''. Navnet kan føres tilbage til ordet ''”mæthal”'', som betyder middel. I 1700-tallet blev den betegnet ''Middelgade'', og fra slutningen af 1800-tallet går man over til Mejlgade, som vi kender det i dag.  
Linje 12: Linje 16:
Tidligere var Mejlgade byens hovedhandelsgade, på samme måde som [[Strøget]] er det i dag.  
Tidligere var Mejlgade byens hovedhandelsgade, på samme måde som [[Strøget]] er det i dag.  


[[Fil:Mejlborg.jpg|350px|thumb|right|Mejlborg set fra hjørnet af Kystvejen. Fra 1904]]
=== Mejlgades Port ===
=== Mejlgades Port ===
I Mejlgades nordlige ende lå der fra 1828-1851 en af [[Byporte|byens syv byporte]]. Man skulle igennem porten for at komme ind til byen.
I Mejlgades nordlige ende lå der fra 1828-1851 en af [[Byporte|byens syv byporte]]. Man skulle igennem porten for at komme ind til byen.
Linje 21: Linje 24:


=== Erhverv i Mejlgade ===
=== Erhverv i Mejlgade ===
[[Fil:Den lottrupske familie 1895.jpg|350px|thumb|right|Billede fra J. S. Lottrups have i Mejlgade. På billedet ses både familien Lottrup og Stampe. Bagest fra venstre ses stående: Niels Stampe, Marie Gjeding, J.S. Lottrup, Anna Stampe, Ellen Lottrup og Chr. Lottrup.]]
I løbet af 1700-tallet byggede mange købmænd deres gårde i Mejlgade. I 1800-tallet blev der bygget mange forskellige typer fabrikker. Et eksempel på disse er et brændevinsbrænderi, der lå i Mejlgade i 1840’erne. Det blev ejet af brændevinsbrænder [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)|J. S. Lottrup]]. Det blev anset for at være det største brændevinsbrænderi i Danmark, og man anvendte kartofler til at lave brændevin på. Brænderiet udviklede sig med årene, og i slutningen af 1800-tallet hed det ''J. S. Lottrup's Dampbrænderi og Spritfabrik''. Lottrup’ernes brænderi i Mejlgade, var blot et af de mange brænderier og andre erhverv der fandtes der.  
I løbet af 1700-tallet byggede mange købmænd deres gårde i Mejlgade. I 1800-tallet blev der bygget mange forskellige typer fabrikker. Et eksempel på disse er et brændevinsbrænderi, der lå i Mejlgade i 1840’erne. Det blev ejet af brændevinsbrænder [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)|J. S. Lottrup]]. Det blev anset for at være det største brændevinsbrænderi i Danmark, og man anvendte kartofler til at lave brændevin på. Brænderiet udviklede sig med årene, og i slutningen af 1800-tallet hed det ''J. S. Lottrup's Dampbrænderi og Spritfabrik''. Lottrup’ernes brænderi i Mejlgade, var blot et af de mange brænderier og andre erhverv der fandtes der.  


Linje 37: Linje 38:
=== Brandkorpset ===
=== Brandkorpset ===
[[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg|350px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Havgyden. Fra 1895]]
[[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg|350px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Havgyden. Fra 1895]]
Ved [[Havgyden]] i den sydlige ende af Mejlgade stod en af byens brandsprøjter. I tilfælde af brand skulle de af byens mænd, der var udtaget til tjeneste ved brandkorpset hente nøglen til vognmand [[Knud Jensen Ormslev|Knud Wormslev]]s baghus, hvor sprøjten stod hos skomager Christian Kastrup der boede lige over for. Derefter skulle de flytte sprøjten derhen, hvor branden var. De borgere, der var tilknyttet brandsprøjtet ved Havgyden havde et skilt på sig, hvor der stod ”Middelgades sprøjten, nr. 12” for at folk vidste, de var brandmænd.  
Ved [[Havgyden]] i den sydlige ende af Mejlgade stod en af byens brandsprøjter. I tilfælde af brand skulle de af byens mænd, der var udtaget til tjeneste ved brandkorpset, hente nøglen til vognmand [[Knud Jensen Ormslev (1792-1852)|Knud Jensen Ormslevs]] baghus, hvor sprøjten stod hos skomager Christian Kastrup, der boede lige over for. Derefter skulle de flytte sprøjten derhen, hvor branden var. De borgere, der var tilknyttet brandsprøjtet ved Havgyden havde et skilt på sig, hvor der stod ''”Middelgades sprøjten, nr. 12”'' for at folk vidste, at de var brandmænd.  


Sprøjtehuset blev fjernet i 1871 i forbindelse med at Kystvejen blev taget i brug, da sprøjtehuset lå i vejen for trafikken. I forbindelse med fjernelsen af sprøjtehuset blev Havgyden brolagt, da der var begyndt at komme mere trafik. Havgyden kom senere til at hedde [[Tværgade]], da beboerne ikke var glade for navnet ”gyde”.
Sprøjtehuset blev fjernet i 1871 i forbindelse med, at Kystvejen blev taget i brug, fordi sprøjtehuset lå i vejen for trafikken. I forbindelse med fjernelsen af sprøjtehuset blev Havgyden brolagt, da der var begyndt at komme mere trafik. Havgyden kom senere til at hedde [[Tværgade]], da beboerne ikke var glade for navnet ”gyde”.


[[Fil:Mejlgade 6.jpg|350px|thumb|left|Mejlgade 6 i 1908]]
[[Fil:Mejlgade 6.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 6 i 1908]]


=== Borgmesterbolig ===
=== Borgmesterbolig ===
[[Mejlgade 6]] var tidligere Aarhus [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]bolig. Den første borgmester der boede der var [[Ulrik Christian von Schmidten]], som var borgmester fra 1866-1885. Huset blev derfor kaldt Borgmestergården. Efter Ulrik Christian von Schmidten boede [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] der. Efter Ernst Christopher Lorentz Drechsels borgmesterperiode der sluttede i 1919 overgik borgmesterposten til at være folkevalgt frem for kongevalgt, og der boede ikke flere borgmestre Mejlgade 6.
[[Mejlgade 6]] var tidligere Aarhus borgmesterbolig. Den første [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], der boede på adressen, var [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]], som var borgmester fra 1866-1885. Huset blev derfor kaldt Borgmestergården. Efter Ulrik Christian von Schmidten boede [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] der. Efter Ernst Christopher Lorentz Drechsels borgmesterperiode, der sluttede i 1919, overgik borgmesterposten til at være folkevalgt frem for kongevalgt, og der boede ikke flere borgmestre i Mejlgade 6.


===Brolægning og asfalt ===
===Brolægning og asfalt ===
Mejlgade var tidligere brolagt med toppede brosten. Dette gjaldt både på fortovet og kørebanen. Belægningen var ikke vedligeholdt tilfredsstillende og i 1800-tallet kunne man derfor ofte læse i avisen at folk brokkede sig over belægningen. I 1896 endte det med at grundejerne på gaden henvendte sig til [[Aarhus Byråd]] for at få dem til at gøre noget ved problemet. Efter flere års overvejelser endte det med at Mejlgade skulle asfalteres. Dette skete i 1900, og Mejlgade blev derved den første gade i Aarhus der blev asfalteret. Asfalteringen medførte en del beundring blandt byens borgere. I avisen kunne blandt andet læses følgende vers: ”Men, Jøsses kors, hvor Mejlgade nu er bleven flot…”.   
Mejlgade var tidligere brolagt med toppede brosten både på fortovet og kørebanen. Belægningen blev dog ikke vedligeholdt tilfredsstillende, og i 1800-tallet kunne man ofte læse i avisen, at folk brokkede sig over belægningen. I 1896 endte det med, at grundejerne på gaden henvendte sig til [[Aarhus Byråd]] for at få dem til at gøre noget ved problemet. Efter flere års overvejelser endte det med, at Mejlgade skulle asfalteres. Dette skete i år 1900, og Mejlgade blev derved den første gade i Aarhus, der blev asfalteret. Asfalteringen medførte en del beundring blandt byens borgere, og i avisen kunne blandt andet læses følgende vers: ”Men, Jøsses kors, hvor Mejlgade nu er bleven flot…”.   
 
{{WaVE|text=Mejlgade er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
 
== Mejlgade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1594 Mejlgade]}}


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
10.894

redigeringer