4.790
redigeringer
Høegh-Guldbergs Gade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Hhoej (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Høegh Guldbergs Gade, Poul Pedersen.jpg|300px|thumb|right|Høegh Guldbergs Gade set mod nordvest i 1982.]] | [[Fil:Høegh Guldbergs Gade, Poul Pedersen.jpg|300px|thumb|right|Høegh Guldbergs Gade set mod nordvest i 1982.]] | ||
'''Høegh-Guldbergs Gade''' | '''Høegh-Guldbergs Gade''' er en gade, der ligger i [[Øgadekvarteret]]. Gaden går fra [[Nørregade]] til [[Kaserneboulevarden]]. | ||
Gaden | |||
Høegh-Guldbergs Gade har sin oprindelse i en markvej, der i 1700-tallet udgik fra landevejen til Randers uden for Studsgades port, passerede de nordlige tofter og førte frem til [[Galgebakken]] nord | Høegh-Guldbergs Gade har sin oprindelse i en markvej, der i 1700-tallet udgik fra landevejen til Randers uden for Studsgades port, passerede de nordlige tofter og førte frem til [[Galgebakken]] nord | ||
for byen. | for byen. | ||
Den blev navngivet i 1902 efter oberst og lokalpolitiker [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)]]. Han var født i København som søn af statsminister Ove Høegh-Guldberg, | |||
senere stiftamtmand over [[Aarhus Amt]]. Han kom sammen med familien | |||
til Aarhus i 1784 og fik senere en militær uddannelse. Gift i 1805 med | |||
Margrethe Pallene Hahn (1782-1835). I 1825 lejede han af kommunen arealet | |||
Folddumperne og forpligtede sig samtidig til at plante 3000 træer og | |||
skabte dermed Vennelystanlægget, der dengang oftest blev kaldt Guldbergs | |||
Have, mens han selv brugte navnet [[Vennelyst]]. Gaden langs med denne | |||
bypark blev fra 1872 benævnt Guldbergs Gade. Denne gade var oprindelig | |||
en markvej fra vejen mod Randers og op mod [[Galgebakken]]. Han tog initiativ | |||
til oprettelse af Aarhus Stiftsbibliotek i 1821, Prins Frederik Ferdinands | |||
Tegneskole (senere Teknisk Skole) i 1828 og Spare- og Laanekassen i 1839. | |||
Hans oldsagssamling blev senere grundlaget for den forhistoriske afdeling | |||
på [[Aarhus Museum]]. Han var medlem af borgerrepræsentationen 1840-1852. | |||
I 1860 opførte konsul [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] en gård ('Sølyst') på et areal ved hjørnet af [[Sølystgade]] og Høegh-Guldbergs Gade, og i begyndelsen af 1870'erne opførte man de første boligbebyggelser langs gadens østlige side. | I 1860 opførte konsul [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] en gård ('Sølyst') på et areal ved hjørnet af [[Sølystgade]] og Høegh-Guldbergs Gade, og i begyndelsen af 1870'erne opførte man de første boligbebyggelser langs gadens østlige side. | ||
I 1870’erne blev [[infanterikasernen]] opført, hvor [[Steno Museet]] ligger i dag. | |||
Bebyggelsen langs gadestykket fra [[Nørreport]] og til [[Samsøgade]], er opført i perioden 1870-1899. | Bebyggelsen langs gadestykket fra [[Nørreport]] og til [[Samsøgade]], er opført i perioden 1870-1899. | ||
| Linje 22: | Linje 33: | ||
* [[Samsøgade]] | * [[Samsøgade]] | ||
* [[Sølystgade]] | * [[Sølystgade]] | ||
== Høegh-Guldbergs Gade på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8egh-Guldbergs+Gade Høegh-Guldbergs Gade]}} | |||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||
*Århus Kommune: ''Århus Kommuneatlas. Registrant Gadebeskrivelser.'' 1997/2004. | *Århus Kommune: ''Århus Kommuneatlas. Registrant Gadebeskrivelser.'' 1997/2004. | ||
* http://byraadet.aarhusarkivet.dk/records/000152460 | * http://byraadet.aarhusarkivet.dk/records/000152460 | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | |||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] | ||
[[Kategori:Kommunal forvaltning]] | [[Kategori:Kommunal forvaltning]] | ||
