10.897
redigeringer
Johannes Kabell (1783-1855): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
m (MiaGulvadJørgensen flyttede siden Johannes Kabell til Johannes Kabell (1783-1855): Manglende årstal efter navnet i overskriften) |
No edit summary |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
Søn af skomagermester og stadstambur i Aarhus, Christopher Sørensen Kabell og hustru Martha Hansdatter Kabell (f. Müller). Sammen fik de otte børn. De var fattige, men Johannes Kabell og hans tre ældre brødre blev alligevel alle studenter ved Katedralskolen. Mens brødrene efterfølgende læste teologi, kastede Johannes Kabell sig over et liv inden for musikken. Den ene af hans brødre, Peder Kabell, kom dog også i berøring med musikkens verden, da han var kantor og kordegn ved [[Aarhus Domkirke]] i 1808-1812. | Søn af skomagermester og stadstambur i Aarhus, Christopher Sørensen Kabell og hustru Martha Hansdatter Kabell (f. Müller). Sammen fik de otte børn. De var fattige, men Johannes Kabell og hans tre ældre brødre blev alligevel alle studenter ved Katedralskolen. Mens brødrene efterfølgende læste teologi, kastede Johannes Kabell sig over et liv inden for musikken. Den ene af hans brødre, Peder Kabell, kom dog også i berøring med musikkens verden, da han var kantor og kordegn ved [[Aarhus Domkirke]] i 1808-1812. | ||
Allerede inden faderen døde i 1822 havde | Allerede inden faderen døde i 1822 havde Johannes Kabells forældre mistet fire af deres sønner og en datter. Moderen døde i 1826. | ||
===Liv og karriere=== | ===Liv og karriere=== | ||
Kabell blev student i Aarhus 1803 og derefter ansat som kantor – og fik dermed ansvaret for at lede musikken under gudstjenesterne – i Aalborg. Her blev hans sangtalent som tenor opdaget, og han blev hentet til Det Kgl. Teater i København. Her var han i 1811-14 og debuterede i syngestykket ”Høstgilde” i 1812. Hans sangtalent fejlede ikke noget, men han var alt for kejtet på scenen. Han har nok selv vidst, at den var gal, for han tog selv sin afsked fra teatret for at vende tilbage til Aarhus. | Kabell blev student i Aarhus 1803 og derefter ansat som kantor – og fik dermed ansvaret for at lede musikken under gudstjenesterne – i Aalborg. Her blev hans sangtalent som tenor opdaget, og han blev hentet til Det Kgl. Teater i København. Her var han i 1811-14 og debuterede i syngestykket ”Høstgilde” i 1812. Hans sangtalent fejlede ikke noget, men han var alt for kejtet på scenen. Han har nok selv vidst, at den var gal, for han tog selv sin afsked fra teatret for at vende tilbage til Aarhus. | ||
I 1815 blev Johannes Kabell kantor ved [[Vor Frue Kirke]], | I 1815 blev Johannes Kabell kantor ved [[Vor Frue Kirke]], et erhverv han overtog fra den senere så kendte skuespiller, [[Christen Niemann Rosenkilde (1786-1861)|Christen Niemann Rosenkilde]]. Få år senere blev han fastansat som kantor og senere organist ved [[Aarhus Domkirke]], hvortil han også leverede oratorier og kantater. Desuden blev var ansat som sanglærer ved [[Katedralskolen]] i næsten 30 år fra 1816 til 1845 og skulle efter sigende have været den dygtigste i Aarhus. Johannes Kabells stilling ved Katedralskolen var meget passende, for i denne periode foretog eleverne fra Katedralskolen og borgerskolen sangopvartningen i kirkerne. | ||
Johannes Kabell gav også privat sang- og klaverundervisning, og gennem årene averterede han flere i avisen med tilbud om undervisning i hans private hjem. Gennem annoncerne kan man desuden følge, hvordan han flyttede rundt i byen: I 1815 boede han i købmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)|Søren Jensen Søegaards]] gård i [[Studsgade]]. Tidligere havde han boet i [[Frederik Julius Christian Güldencrone|stiftamtmand Güldencrones]] gård bag Klostret. Fra 1818 havde han en lille hus på [[Volden 9]]. | Johannes Kabell gav også privat sang- og klaverundervisning, og gennem årene averterede han flere i avisen med tilbud om undervisning i hans private hjem. Gennem annoncerne kan man desuden følge, hvordan han flyttede rundt i byen: I 1815 boede han i købmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)|Søren Jensen Søegaards]] gård i [[Studsgade]]. Tidligere havde han boet i [[Frederik Julius Christian Güldencrone|stiftamtmand Güldencrones]] gård bag Klostret. Fra 1818 havde han en lille hus på [[Volden 9]]. | ||
I 1847 tog Johannes Kabell sin afsked som domorganist. | I 1847 tog Johannes Kabell sin afsked som domorganist. I Aarhus var man ganske enige om, at man blev nødt til at finde en "særdeles duelig efterfølger", fordi Kabell havde "forvænnet menigheden" med sit fremragende orgelspil. | ||
===Stærkt beundret i Aarhus=== | ===Stærkt beundret i Aarhus=== | ||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
===Testamente og eftermæle=== | ===Testamente og eftermæle=== | ||
Johannes Kabell døde i Aarhus i 1855. Han blev aldrig gift og fik ingen børn. Hans arv testamenterede han som gaver og legater til blandt andet | Johannes Kabell døde i Aarhus i 1855. Han blev aldrig gift og fik ingen børn. Hans arv testamenterede han som gaver og legater til blandt andet Katedralskolen, Vor Frue Kirke og Velgørenhedsselskabet som påskønnelse af det gode, han havde modtaget i Aarhus. | ||
Hans nevø, sognepræst P. Kabell, indrykkede denne nekrolog i avisen: | Hans nevø, sognepræst P. Kabell, indrykkede denne nekrolog i avisen: | ||
| Linje 49: | Linje 49: | ||
* Bror til Søren Kabell (1770-1854), sognepræst og provst i Hjørring. | * Bror til Søren Kabell (1770-1854), sognepræst og provst i Hjørring. | ||
* Bror til Birthe Kabell (1773-1805) | * Bror til Birthe Kabell (1773-1805) | ||
* Bror til Andreas Løvenhertz Kabell (1779-1857) | * Bror til Andreas Løvenhertz Kabell (1779-1857), sognepræst til Linnerup og Hammer. | ||
* Bror til [[Peder Kabell (1780-1812)]], kantor og kordegn ved Aarhus Domkirke 1808-1812 og lærer ved Aarhus Katedralskole. | * Bror til [[Peder Kabell (1780-1812)]], kantor og kordegn ved Aarhus Domkirke 1808-1812 og lærer ved Aarhus Katedralskole. | ||
* Bror til Friederich Christian Kabell (1787-1788) | * Bror til Friederich Christian Kabell (1787-1788) | ||
| Linje 59: | Linje 59: | ||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||
* H. Friis-Petersen, Embeds- og bestillingsmænd i Århus, 1941 | * H. Friis-Petersen, Embeds- og bestillingsmænd i Århus, 1941. | ||
* Legater og milde Stiftelser 4/23 - Skolens Tavler | * Legater og milde Stiftelser 4/23 - Skolens Tavler. | ||
* Emanuel Sejr: "Århus-mosaik", Universitetsforlaget i Aarhus, 1967. | |||
* Sejrs sedler | * Sejrs sedler | ||
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]] | [[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]] | ||
[[Kategori: Embedsmænd]] | [[Kategori: Embedsmænd]] | ||
