11.873
redigeringer
Kannikegade 14: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Maja1293 (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| (9 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Polyhymnia,1902.jpg|350px|thumb|right|Prins Christian (X) og prinsesse Alexandrine ankommer til festmiddag i Polyhymnia.]] | [[Fil:Polyhymnia,1902.jpg|350px|thumb|right|Prins Christian (X) og prinsesse Alexandrine ankommer til festmiddag i Polyhymnia.]] | ||
'''Kannikegade 14''' er en adresse på [[Kannikegade]] i Aarhus. | |||
Adressen er mest kendt for at have rummet [[Teatret i Kannikegade|et af Aarhus' første teatre]] og senere [[Århus Stiftstidende]]s hovedkvarter. I 2013 fik hotelkæden CABINN A/S tilladelse til at nedrive den ellers bevaringsværdige bygning. Hotelkæden opførte i stedet en ny ejendom på grunden. | |||
=== Borgerne spiller selv teater === | |||
Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub [[Polyhymnia]] og senere [[Århus Stiftstidende]]. | Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub [[Polyhymnia]] og senere [[Århus Stiftstidende]]. | ||
| Linje 18: | Linje 20: | ||
Bygningen gav også plads til et teater i nr. 16, så borgerskabet stadig kunne optræde på de skrå brædder. I 1822 var det imidlertid slut med borgernes egne forestillinger, og de omrejsende teatertrupper tog endegyldigt over. | Bygningen gav også plads til et teater i nr. 16, så borgerskabet stadig kunne optræde på de skrå brædder. I 1822 var det imidlertid slut med borgernes egne forestillinger, og de omrejsende teatertrupper tog endegyldigt over. | ||
=== Borgernes klub === | |||
Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] (1788-1868) ydede lån efter lån. I 1852 købte [[købmand Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]). Det gav alt sammen klubben lidt penge. | Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)]] (1788-1868) ydede lån efter lån. I 1852 købte [[købmand Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]). Det gav alt sammen klubben lidt penge. | ||
I 1851 blev den del af anlægget, der endnu var i Polyhymnias eje, istandsat. Oprindeligt havde den været en ”lang rød Bygning, opført i to etager med den mest tænkelige Overensstemmelse imellem dens enkelte Dele; en Indgang på Midten og fem hvidrammede Fag Vinduer paa hver Side i Stueetagen og elleve Fag paa første Sal.” I det indre rummede bygningen forsamlings- og festlokaler, læsesale og klubværelser. | I 1851 blev den del af anlægget, der endnu var i Polyhymnias eje, istandsat. Oprindeligt havde den været en ”lang rød Bygning, opført i to etager med den mest tænkelige Overensstemmelse imellem dens enkelte Dele; en Indgang på Midten og fem hvidrammede Fag Vinduer paa hver Side i Stueetagen og elleve Fag paa første Sal.” I det indre rummede bygningen forsamlings- og festlokaler, læsesale og klubværelser. | ||
| Linje 25: | Linje 27: | ||
I 1901 byggede man ved arkitekt [[Thorkel Møller]] to kviste og en fronton i det lange tag og satte en overdækket balkon på, så man kunne ankomme standsmæssigt til klubben og blive sat af vognen i tørvejr. Huset blev pudset, og det var nu ikke længere rødt, men hvidt/gråt. Alle festlokaler blev samlet i stueetagen, og de daglige lokaler og Officersforeningens lokaler rykkede op på førstesalen. | I 1901 byggede man ved arkitekt [[Thorkel Møller]] to kviste og en fronton i det lange tag og satte en overdækket balkon på, så man kunne ankomme standsmæssigt til klubben og blive sat af vognen i tørvejr. Huset blev pudset, og det var nu ikke længere rødt, men hvidt/gråt. Alle festlokaler blev samlet i stueetagen, og de daglige lokaler og Officersforeningens lokaler rykkede op på førstesalen. | ||
=== Stiftstidende flytter ind === | |||
Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var [[Århus Stiftstidende]] klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian | Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var [[Århus Stiftstidende]] klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Christian Frühstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og en overgang var huset malet blåt (1991). | ||
Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel. | Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel. | ||
===Nedrivning=== | |||
I 2013 fik hotelkæden CABINN A/S tilladelse til at nedrive den ellers bevaringsværdige bygning. Hotelkæden opførte i stedet en ny ejendom på grunden. | |||
==Kannikegade 14 på AarhusArkivet== | ==Kannikegade 14 på AarhusArkivet== | ||
| Linje 45: | Linje 50: | ||
==Noter== | ==Noter== | ||
{{#coordinates:56.155772 | {{#coordinates:56.155772,10.210460}} | ||