10.894
redigeringer
Abraham Lewis (1797-1853): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
=== Rejsende opkøber for Rée === | === Rejsende opkøber for Rée === | ||
Lewis blev i 1812 ansat som rejsende opkøber for det store aarhusianske handelshus [[Hartvig Philip Rée]] og Co., ledet af købmanden af samme navn, der tillige var den førende skikkelse i det jødiske samfund i byen. Han opkøbte korn og andre landbrugsprodukter og knyttede de første forbindelser til førende handelshuse i provinsen og andre steder. I 1825 havde han samlet midler sammen til at nedsætte sig som selvstændig købmand og fik [[borgerskab]]. | Lewis blev i 1812 ansat som rejsende opkøber for det store aarhusianske handelshus [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] og Co., ledet af købmanden af samme navn, der tillige var den førende skikkelse i det jødiske samfund i byen. Han opkøbte korn og andre landbrugsprodukter og knyttede de første forbindelser til førende handelshuse i provinsen og andre steder. I 1825 havde han samlet midler sammen til at nedsætte sig som selvstændig købmand og fik [[borgerskab]]. | ||
=== Etablering af egen forretning === | === Etablering af egen forretning === | ||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Ellers var hans foretrukne vare uld, som han især afsatte til sin faste handelsforbindelse, Samuel Cohen i Ringkøbing, og lod transportere tværs over Jylland i hestevogn. Uld og huder blev for en stor dels vedkommende indkøbt ved prangere, der opererede i et større opland rundt om Aarhus. | Ellers var hans foretrukne vare uld, som han især afsatte til sin faste handelsforbindelse, Samuel Cohen i Ringkøbing, og lod transportere tværs over Jylland i hestevogn. Uld og huder blev for en stor dels vedkommende indkøbt ved prangere, der opererede i et større opland rundt om Aarhus. | ||
[[Fil: Juuls Eft. 1919.jpg| | [[Fil: Juuls Eft. 1919.jpg|350px|thumb|right|[[Mejlgade 19]], fotograferet ca. 1917 af [[Waldemar Riis Knudsen]], [[Lokalhistorisk Samling]].]] | ||
=== Overtager købmandsgård i Mejlgade === | === Overtager købmandsgård i Mejlgade === | ||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
=== Fallitten i 1837 === | === Fallitten i 1837 === | ||
[[Fil:2014.jpg| | [[Fil:2014.jpg|350px|thumb|right|Gården til købmandsgården, 2014. Foto: Søren Bitsch Christensen.]] | ||
Lewis formåede på trods af sin økonomiske fremgang aldrig at komme ud af den kapitalmangel, der var en fast indbygget trussel i datidens handelssystem. Den store kontant-, bytte- og kontohandel, som fandtes mellem forretningsforbindelser, men også kendetegnede bondehandelen, gjorde selv de største handelshuse sårbare over for cykliske udsving. Den langsomt arbejdende vekselfinansiering og manglen på danske banker trak i samme retning. | Lewis formåede på trods af sin økonomiske fremgang aldrig at komme ud af den kapitalmangel, der var en fast indbygget trussel i datidens handelssystem. Den store kontant-, bytte- og kontohandel, som fandtes mellem forretningsforbindelser, men også kendetegnede bondehandelen, gjorde selv de største handelshuse sårbare over for cykliske udsving. Den langsomt arbejdende vekselfinansiering og manglen på danske banker trak i samme retning. | ||
| Linje 32: | Linje 32: | ||
En række andre prominente købmænd i byen blev også ramt af konkurs, heriblandt [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus G. Bech]], [[Jens Meulengracht]] og [[Peter Herskind (1804-1891)|P. Herskind junior]]. Mens disse kom på fode igen, lykkedes det ikke Lewis. | En række andre prominente købmænd i byen blev også ramt af konkurs, heriblandt [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus G. Bech]], [[Jens Meulengracht]] og [[Peter Herskind (1804-1891)|P. Herskind junior]]. Mens disse kom på fode igen, lykkedes det ikke Lewis. | ||
[[Fil:Korrespondance Lewis Erhvervsarkivet (2).jpg| | [[Fil:Korrespondance Lewis Erhvervsarkivet (2).jpg|350px|thumb|right|Abraham Lewis har efterladt sig et stort erhvervsarkiv, der i dag tilhører Statens Arkiver og har været benyttet af forskere, fortrinsvis Allan L. Frandsen og Finn. H. Lauridsen. Foto 2014 af Søren Bitsch Christensen.]] | ||
Fallitboet var under behandling 1837-1840. Auktionerne over hans bohave afslørede, at Lewis havde indrettet sig dyrt og godt. I 1835 havde han tillige sammen med vennen, politiassistent og senere byfoged [[Jørgen Nielsen]] købt Hvitvedgaard i Thorsager. Gården lykkedes det boet at få solgt i 1838. Som gængs er og var, blev de kreditorer, der havde prioriterede gældskrav, først betalt. Det lykkedes. Værre med den almindelige handelsgæld, der kun blev indfriet med 18 procent. | Fallitboet var under behandling 1837-1840. Auktionerne over hans bohave afslørede, at Lewis havde indrettet sig dyrt og godt. I 1835 havde han tillige sammen med vennen, politiassistent og senere byfoged [[Jørgen Nielsen]] købt Hvitvedgaard i Thorsager. Gården lykkedes det boet at få solgt i 1838. Som gængs er og var, blev de kreditorer, der havde prioriterede gældskrav, først betalt. Det lykkedes. Værre med den almindelige handelsgæld, der kun blev indfriet med 18 procent. | ||
| Linje 47: | Linje 47: | ||
Abraham Lewis’ handelsarkiv findes i Statens Arkiver. | Abraham Lewis’ handelsarkiv findes i Statens Arkiver. | ||
== | == Litteratur og kilder == | ||
* Frandsen, Allan: Bonden og købmanden, i Fortid og Nutid 1987, s. 1-20 | * Frandsen, Allan: Bonden og købmanden, i Fortid og Nutid 1987, s. 1-20 | ||
https://tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47377/88056 | https://tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/viewFile/47377/88056 | ||
