10.897
redigeringer
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.15757496363607,10.20519498180731~[[Vestergade 11]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.15757496363607,10.20519498180731 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[ | [[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|350px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade]] 11. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby|Visby]] i ca. 1850]] | ||
'''Vestergade 11''' har gennem historien været beboet af en perlerække af personligheder med stor indflydelse på Aarhus' historie. | |||
Bygningen blev fredet i 1950. | |||
===Frederik Danneskiold-Samsøe=== | |||
[[Frederik Danneskiold-Samsøe]], ejer af [[Marselisborg]] samt tidligere generaladmiralløjtnant og overkrigssekretær, boede her fra 1767 indtil sin død i 1770. I disse år var stedet kendt som et musikalsk centrum i byen, hvor der ofte blev inviteret til musikalske udfoldelser og næsten ugentligt afholdt koncerter. Selv tjenestefolkene siges at have været dygtige musikere og opført stykker for at glæde Danneskiold-Samsøe. Der kom også andre kendte musikere i hjemmet, blandt andet kantor ved Aarhus Domkirke [[Henrik Ernst Grossmann]]. | |||
===Ove Høegh-Guldberg=== | |||
I 1784 slog [[Ove Høegh-Guldberg]] sig ned i gården på Vestergade 11. Høegh-Guldberg havde gennem nogen tid fungeret som statsminister under enkedronning Juliane Maries styre, men var blevet kylet ud af magtens centrum i København af kronprins Frederik, den senere kong Frederik 6. | |||
Ove Høegh-Guldberg blev forflyttet til Aarhus, hvor han fik titel af stiftsamtmand, og denne havde sin egen bolig i Vestergade 11. Høegh-Guldberg var byen en dygtig og visionær embedsmand. Han forstod at gribe praktisk ind i mange af byens anliggender, og hvad han ville, forstod han at sætte igennem. Han havde nær adgang til byens borgmester, [[Niels Rohde]], som nærmest boede dør om dør med stiftsamtmanden i [[Vestergade]]. | |||
=== | ===Hartvig Philip Rée=== | ||
Omkring 1810 købte købmand [[Hartvig Philip Rée]] Vestergade 11. Rée var en foretagsom mand med et enormt handelstalent. Han etablerede hurtigt flere fabrikker på adressen, og desuden opbyggede han en større handelsflåde. Rée var succesfuld, og han klarede sig igennem de urolige år i begyndelsen af 1800-tallet kulminerende med statsbankerotten og afståelsen af Norge i 1814. I 1818 var han byens højest beskattede borger. Han steg hurtigt i graderne, og han blev som den første jøde i Danmark udnævnt som eligeret borger. Dermed blev han indlemmet i den smalle kreds, der styrede byens anliggende. Ude omkring i byen fik han tilnavnet | Omkring 1810 købte købmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] Vestergade 11. Rée var en foretagsom mand med et enormt handelstalent. Han etablerede hurtigt flere fabrikker på adressen, og desuden opbyggede han en større handelsflåde. Rée var succesfuld, og han klarede sig igennem de urolige år i begyndelsen af 1800-tallet kulminerende med statsbankerotten og afståelsen af Norge i 1814. I 1818 var han byens højest beskattede borger. Han steg hurtigt i graderne, og han blev som den første jøde i Danmark udnævnt som eligeret borger. Dermed blev han indlemmet i den smalle kreds, der styrede byens anliggende. Ude omkring i byen fik han tilnavnet "Kong Rée". | ||
Til Rées store bygningskompleks hørte der på begge sider af | Til Rées store bygningskompleks hørte der på begge sider af [[Aarhus Å]] et enormt haveanlæg. Haven blev en af den tids store seværdighed – altså for de standspersoner, som nu havde adgang. Kong Frederik 6. besøgte i 1824 Aarhus og lagde også vejen forbi Rées have. Her kunne kongen undrende se, at Rée i en af havens grotter lod en vinkilde springe til ære for kongen. | ||
===Otto Mønsted og OMA=== | ===Otto Mønsted og OMA=== | ||
I 1893 købte [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] Vestergade 11 af boet efter købmand og redaktør [[J. M. Mørk]]. Ejendommen havde allerede i 10 år været centrum i Otto Mønsted handels- og industriimperium. Mønsted havde slået sig ned i Aarhus tilbage i 1865. Her kom han hurtigt i forbindelse med [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], der i 1870 blev hans svigerfar. Kong Hans fik prins Otto til svigersøn, sagde folk allerede dengang. Det vidner om, at byens borgere tidligt betragtede Mønsted som en mand med fremtid i. | I 1893 købte [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] Vestergade 11 af boet efter købmand og redaktør [[J. M. Mørk]]. Ejendommen havde allerede i 10 år været centrum i Otto Mønsted handels- og industriimperium. Mønsted havde slået sig ned i Aarhus tilbage i 1865. Her kom han hurtigt i forbindelse med storkøbmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], der i 1870 blev hans svigerfar. Kong Hans fik prins Otto til svigersøn, sagde folk allerede dengang. Det vidner om, at byens borgere tidligt betragtede Mønsted som en mand med fremtid i. | ||
I Vestergade 11 startede Mønsted en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt [[OMA]] – Otto Mønsted Aarhus. Fabrikken og produktionen voksede. Efter en voldsom brand i 1900 opkøbtes naboejendommen, og samtidig blev produktionsanlægget moderniseret. Virksomheden tog hul på det nye århundrede med fornyet og forøget kræft, og her virkede den frem til 1948, hvor produktionen blev flyttet til København. | I Vestergade 11 startede Mønsted en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt [[OMA]] – Otto Mønsted Aarhus. Fabrikken og produktionen voksede. Efter en voldsom brand i 1900 opkøbtes naboejendommen, og samtidig blev produktionsanlægget moderniseret. Virksomheden tog hul på det nye århundrede med fornyet og forøget kræft, og her virkede den frem til 1948, hvor produktionen blev flyttet til København. | ||
Linje 25: | Linje 38: | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vestergade+11 Vestergade 11]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vestergade+11 Vestergade 11]}} | ||
== Litteratur og | == Litteratur og kilder == | ||
*Århus - Byens historie bd. 2, 1720-1870. Red. Ib Gejl. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, 1997. | *Århus - Byens historie bd. 2, 1720-1870. Red. Ib Gejl. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, 1997. | ||
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/ | * Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/ | ||
Linje 31: | Linje 44: | ||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: 1660-1814]] | [[Kategori: 1660-1814]] | ||
redigeringer