4.790
redigeringer
Dynkarkbroen: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
===Ideen til en ny bro spirede === | ===Ideen til en ny bro spirede === | ||
Der var allerede snak om en bro ved Dynkarken tilbage i 1873, næsten 30 år før den blev bygget. Havneudvalget skrev til Aarhus Byråd, med en anbefaling om at bygge en bro og en ansøgning om et tilskud til havnekassen, for byggeriet af den. Byrådet bad om tegninger og overslag, hvilket kom næsten et år senere, i december 1873. Der var dog en indsigelse fra skibsredere og skibsførere om, at en ny bro ikke måtte indskrænke pladsen ved åhavnen. Argumentet var at forkortelsen af transport ikke var værd at ofre kølhalingspladser for. Prisen for en klapbro blev på dette tidspunkt fastsat til ca. 9000 rd. | Der var allerede snak om en bro ved Dynkarken tilbage i 1873, næsten 30 år før den blev bygget. | ||
Havneudvalget skrev til Aarhus Byråd, med en anbefaling om at bygge en bro og en ansøgning om et tilskud til havnekassen, for byggeriet af den. Byrådet bad om tegninger og overslag, hvilket kom næsten et år senere, i december 1873. Der var dog en indsigelse fra skibsredere og skibsførere om, at en ny bro ikke måtte indskrænke pladsen ved åhavnen. Argumentet var at forkortelsen af transport ikke var værd at ofre kølhalingspladser for. Prisen for en klapbro blev på dette tidspunkt fastsat til ca. 9000 rd. | |||
Sagen blev dog udsat, først med et år, og derefter på ubestemt tid, indtil Sankt Clemens Broen var færdig. Der skete dog ikke noget nyt i sagen før Byrådet i 1897 diskuterede behovet for en bro ved Dynkarken. Trafikken var steget i løbet af årtierne, og Mindebroen og Svingbroen var ikke nok til at håndtere den færdsel der var over åen ved havneområdet. Pladsmangel var dog stadig hovedargumentet imod en ny bro, men de fleste i Byrådet var for opførelsen. I 1899 skrev Indenrigsministeriet til Aarhus Byråd om en udgiftspost på 20.000 kr, til en ny bro ved havnen. De krævede en gennemgang af projektet, inden de ville godkende det. Havneingeniøren sender to udarbejdede projekter, begge lagde vægt på at broen skulle være bevægelig for at imødekomme pladskravene fra åhavnen. | Sagen blev dog udsat, først med et år, og derefter på ubestemt tid, indtil Sankt Clemens Broen var færdig. Der skete dog ikke noget nyt i sagen før Byrådet i 1897 diskuterede behovet for en bro ved Dynkarken. Trafikken var steget i løbet af årtierne, og Mindebroen og Svingbroen var ikke nok til at håndtere den færdsel der var over åen ved havneområdet. Pladsmangel var dog stadig hovedargumentet imod en ny bro, men de fleste i Byrådet var for opførelsen. I 1899 skrev Indenrigsministeriet til Aarhus Byråd om en udgiftspost på 20.000 kr, til en ny bro ved havnen. De krævede en gennemgang af projektet, inden de ville godkende det. Havneingeniøren sender to udarbejdede projekter, begge lagde vægt på at broen skulle være bevægelig for at imødekomme pladskravene fra åhavnen. | ||
I 1900 godkendte Indenrigsministeriet planerne i et brev til byrådet, hvori man også kunne læse at projektet ville komme til at koste 60.000 kr. (svarende til ca. 4.5 millioner kr. i dag). Fordi broen først og fremmest kom til at gavne den almene trafik over åen, og ville være til gene for havnen imens byggeriet stod på, mente ministeriet, at kommunen skulle hæfte for halvdelen af budgettet. Byrådet fik dog forhandlet sig til en ny aftale, hvor kommunekassen skulle betale 25.000 kr., fordelt over 5 år. Derudover havde gasværket oplyst, at man kunne spare 20.000 kr. ved at lave en fast konstruktion, så der kunne lægges ordentlige gasledninger. Havneudvalget modsagde sig dette, og kommunekassen modtog derfor en kompensation på 10.000 kr. fra Indenrigsministeriet for tabet af besparelsen. I oktober 1901 blev broens konstruktion testet og bestod. Der skulle dog gå lidt tid inden den blev åbnet for offentligheden. [[Aarhus Stiftstidende]] skrev at de i denne periode modtog flere læserbreve med klager over at åbningen trak ud. Avisen tilføjede, at presset på Mindebroen var "enormt". Det lader til, at den blev taget i brug d. 3 marts 1902. | === Broen blev til virkelighed === | ||
I 1900 godkendte Indenrigsministeriet planerne i et brev til byrådet, hvori man også kunne læse at projektet ville komme til at koste 60.000 kr. (svarende til ca. 4.5 millioner kr. i dag). Fordi broen først og fremmest kom til at gavne den almene trafik over åen, og ville være til gene for havnen imens byggeriet stod på, mente ministeriet, at kommunen skulle hæfte for halvdelen af budgettet. Byrådet fik dog forhandlet sig til en ny aftale, hvor kommunekassen skulle betale 25.000 kr., fordelt over 5 år. Derudover havde gasværket oplyst, at man kunne spare 20.000 kr. ved at lave en fast konstruktion, så der kunne lægges ordentlige gasledninger. Havneudvalget modsagde sig dette, og kommunekassen modtog derfor en kompensation på 10.000 kr. fra Indenrigsministeriet for tabet af besparelsen. | |||
I oktober 1901 blev broens konstruktion testet og bestod. Der skulle dog gå lidt tid inden den blev åbnet for offentligheden. [[Aarhus Stiftstidende]] skrev at de i denne periode modtog flere læserbreve med klager over at åbningen trak ud. Avisen tilføjede, at presset på Mindebroen var "enormt". Det lader til, at den blev taget i brug d. 3 marts 1902. | |||
===Ombygning til en fast bro=== | ===Ombygning til en fast bro=== | ||
