Toldbygningen (1898-1995): Forskelle mellem versioner

Toldbygningen (1898-1995) (vis kildekode)

Versionen fra 26. aug. 2021, 09:55

441 bytes tilføjet , 26. august 2021

ingen redigeringsopsummering

Laura B.

4.790

redigeringer

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 }}</div>
 [[Fil:Toldkammer 1904.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Toldkammer, ca. 1904]]
+[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Aarhus Toldkammer''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Huse til kommuni-<br>kation og told'']]
 Hack Kampmanns '''Toldbygning''' fra 1898 har i dag adresse på [[Hack Kampmanns Plads]] ud for [[Havnegade]] i Aarhus. Den imposante bygning fungerede som byens fjerde toldbygning indtil 1995.
-Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i [[Aarhus Å]], som dengang var byens havn. Det første [[Toldbygningen (1753-1809)|toldkammer]], vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler [[Peder Brendstrup]] havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i [[Den Gamle By]], hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod [[Aarhusbugten|bugten]].
+Toldbygningen blev fredet i 1985.
+=== Fredning ===
+Af fredningssagen fra 1985 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi knyttede sig til bygningens oprindelige funktion som toldkammerbygning. Der blev lagt vægt på, at bygningen formidlede, at Aarhus i slutningen af 1800-tallet var en driftig havneby med anløb af skibe med varer til fortoldning. Havnens industri havde stor betydning for byens vækst, og en ny stor toldkammerbygning, opført som et arkitektonisk mesterværk, gav byen mulighed for at fremføre sig som en af de vigtigste havnebyer i landet.
-I 1868 lod staten opføre et [[Toldbygningen (1869-1898)|mere stateligt toldkammer]], men det kunne heller ikke følge med byens rivende udvikling – og blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man [[BP-huset]] (i dag [[Europahuset]]). I mellemtiden havde byen, med penge fra Rigsdagen, ladet bygge en nyt og prægtig ekspedition til fortoldning af varer.
+De bærende fredningsværdier for toldkammeret knyttede sig i det ydre til bygningens sluttede form med midterfløj, tårne, sidefløje, pakhus, hegnsmur og portbygning. Hertil kom alle bygningsdele og -detaljer, herunder granitsoklen, de røde, blanke mursten i forskellig brænding, formsten, gesimser og sandstensdetaljer, alle ældre døre, vinduer og kviste med samtlige detaljer såsom greb og hængsler samt lamperne over dørene. Derudover var fokus på det de store, delvist ubrudte skifertage med kobberinddækninger, og endelig knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.
-=== Fredning ===
+De bærende fredningsværdier for toldkammeret knyttede sig i det indre til den velbevarede ældre grundplan, herunder især forhallen og det store trapperum. Hertil kom det store rum mod syd, inddelingen med kontorer, tjenestelejlighed, fordelingsgang og mindre rum i forbindelse med frilageret samt de store åbne loftetager i alle bygninger og tårne. Endvidere gjaldt det alle velbevarede, ældre overflader, herunder brædde- og terrazzogulve, pudsede vægge og lofter, rundbuede åbninger samt alle bygningsdele og -detaljer herunder trapper, paneler, døre med gerichter, fordakninger, greb og hængsler samt alle bemalinger. Endelig knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.
-Toldbygningen blev fredet i 1985.
-Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens oprindelige funktion som toldkammerbygning, der formidler, at Aarhus i slutningen af 1800-tallet var en driftig havneby med anløb af skibe med varer til fortoldning. Havnens industri havde stor betydning for byens vækst, og en ny stor toldkammerbygning, opført som et arkitektonisk mesterværk, gav byen mulighed for at fremføre sig som en af de vigtigste havnebyer i landet.
+=== Den tidlige historie ===
+Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i [[Aarhus Å]], som dengang var byens havn. Det første [[Toldbygningen (1753-1809)|toldkammer]], vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler [[Peder Brendstrup]] havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i [[Den Gamle By]], hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod [[Aarhusbugten|bugten]].
-De bærende fredningsværdier for toldkammeret knytter sig i det ydre til bygningens sluttede form med midterfløj, tårne, sidefløje, pakhus, hegnsmur og portbygning. Hertil kommer alle bygningsdele og -detaljer, herunder granitsoklen, de røde, blanke mursten i forskellig brænding, formsten, gesimser og sandstensdetaljer, alle ældre døre, vinduer og kviste med samtlige detaljer såsom greb og hængsler samt lamperne over dørene. Ydermere gælder det de store, delvist ubrudte skifertage med kobberinddækninger. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.
+I 1868 lod staten opføre et [[Toldbygningen (1869-1898)|mere stateligt toldkammer]], men det kunne heller ikke følge med byens rivende udvikling – og blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man [[BP-huset]] (i dag [[Europahuset]]). I mellemtiden havde byen, med penge fra Rigsdagen, ladet bygge en nyt og prægtig ekspedition til fortoldning af varer.
-De bærende fredningsværdier for toldkammeret knytter sig i det indre til den velbevarede ældre grundplan, herunder især forhallen og det store trapperum. Hertil kommer det store rum mod syd, inddelingen med kontorer, tjenestelejlighed, fordelingsgang og mindre rum i forbindelse med frilageret samt de store åbne loftetager i alle bygninger og tårne. Endvidere gælder det alle velbevarede, ældre overflader, herunder brædde- og terrazzogulve, pudsede vægge og lofter, rundbuede åbninger samt alle bygningsdele og -detaljer herunder trapper, paneler, døre med gerichter, fordakninger, greb og hængsler samt alle bemalinger. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.
 ===Et hus formet som et byvåben===