4.790
redigeringer
mNo edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:Katedralskolen.jpg|350px|thumb|right|Postkort med Aarhus Katedralskole, også kaldet Latinskolen, som motiv, 1906. Set fra Havnepladsen mod hjørnet af [[Havnegade]], [[Skolegyde]] og [[Skolebakken]]. Bygningen på billedet er indviet i 1906.]] | [[Fil:Katedralskolen.jpg|350px|thumb|right|Postkort med Aarhus Katedralskole, også kaldet Latinskolen, som motiv, 1906. Set fra Havnepladsen mod hjørnet af [[Havnegade]], [[Skolegyde]] og [[Skolebakken]]. Bygningen på billedet er indviet i 1906.]] | ||
"Aarhus Katedralskoles" ligger på Skolegyde 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den i eksisterede i 1195. | |||
=== Fredning ==== | |||
Katedralskolen på Skodegyde 1-3 blev fredet i 1996. Den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole er i det ydre knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket antydes af bygningernes komposition og facader, der har statslig karakter på hver deres måde. Tillige er der på flere af facaderne detaljerige udsmykninger med symboler, der repræsenterer forskellige skolefag og symboler, som leder tankerne hen på videnskabens verden. Tillige fastslår de forskellige skrifter på facaderne, at bygningerne er opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidner om kongerne, der har regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter er placeret på facaderne af Hack Kampmann, og har i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det er et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejler den indre funktion i det ydre. | |||
De bærende fredningsværdier for Århus Katedralskolen knytter sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gælder det overdækningen i gården. | |||
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kommer til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kommer alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gælder det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger. | |||
De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kommer til udtryk i materialeanvendelse samt i detaljeringen. Dette gælder især de ældre gulve, vægge og lofter samt bevarede bygningsdetaljer så som trapper, døre med alle detaljer, gerichter, paneler og lister samt vaske på gangene. Endelig gælder det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger. | |||
=== Katedralskolens historie=== | |||
Ved sit gavebrev fra 1195 år, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", d.v.s. 9. februar, overdrager Århusbispen [[Peder Vognsen]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret. | |||
Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere, fra og med 1. januar 1986, overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen. Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet, og de "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956/57. | Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere, fra og med 1. januar 1986, overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen. Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet, og de "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956/57. | ||
Linje 34: | Linje 46: | ||
* Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????) | * Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????) | ||
Organist og kantor [[Johannes Kabell]] (1783-1855) Sangundervisning | Organist og kantor [[Johannes Kabell]] (1783-1855) Sangundervisning | ||
== Se også == | |||
* [[Fredede bygninger i Aarhus]]. | |||
== Aarhus Katedralskole på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108194 Aarhus Katedralskole]}} | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== |
redigeringer