Oldtidsminder i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
No edit summary
Linje 16: Linje 16:
Resultatet blev, at byrådet gav de to nye gravhøjsejere, købmand Yhr og fabrikant Marcussen, lov til at gøre med gravhøjen, hvad de ville; de skulle dog gøre Nationalmuseet opmærksom forud for eventuelle indgreb i højen. [[Anthon Charles Marcussen|Marcussen]] i nr. 94 gik straks i gang med at anlægge et haveanlæg på højen, samt grave ud til en garage. Han glemte dog at informere Nationalmuseet først. Ødelæggelserne af gravhøjen fik flere til at reagere; både ved læserbreve i [[Århus Stiftstidende]] og ved henvendelser til Nationalmuseet. Nationalmuseet afviste en fredning af højen, da den på det tidspunkt allerede var ødelagt. I stedet sendte museet i juni samme år museets arkæolog Hans Kjær til Aarhus for at foretage en udgravning af højen, der jo allerede var blevet åbnet op. Her blev det konkluderet, at højen var godt 20 meter i diameter, og oprindeligt havde den været omkranset af 2/3 meter høje sten. I bunden af højen blev fundet en kiste af kløvet egestamme, der påviste, at højen var fra den ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr. Udgravningen viste også, at gravhøjen i den yngre bronzealder ca. 800 f.Kr. var blevet genbrugt, og der var kommet et nyt jordlag på med en lille stenkiste med brændte knogler.
Resultatet blev, at byrådet gav de to nye gravhøjsejere, købmand Yhr og fabrikant Marcussen, lov til at gøre med gravhøjen, hvad de ville; de skulle dog gøre Nationalmuseet opmærksom forud for eventuelle indgreb i højen. [[Anthon Charles Marcussen|Marcussen]] i nr. 94 gik straks i gang med at anlægge et haveanlæg på højen, samt grave ud til en garage. Han glemte dog at informere Nationalmuseet først. Ødelæggelserne af gravhøjen fik flere til at reagere; både ved læserbreve i [[Århus Stiftstidende]] og ved henvendelser til Nationalmuseet. Nationalmuseet afviste en fredning af højen, da den på det tidspunkt allerede var ødelagt. I stedet sendte museet i juni samme år museets arkæolog Hans Kjær til Aarhus for at foretage en udgravning af højen, der jo allerede var blevet åbnet op. Her blev det konkluderet, at højen var godt 20 meter i diameter, og oprindeligt havde den været omkranset af 2/3 meter høje sten. I bunden af højen blev fundet en kiste af kløvet egestamme, der påviste, at højen var fra den ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr. Udgravningen viste også, at gravhøjen i den yngre bronzealder ca. 800 f.Kr. var blevet genbrugt, og der var kommet et nyt jordlag på med en lille stenkiste med brændte knogler.


===Andre oldtidshøje===
Sagen med Røverhøj fik Nationalmuseet til at sende en henvendelse til byrådet, hvor der blev opfordret til at frede de resterende gravhøje i Marselisborgskovene. Selvom blandt andet [[Carl Adolph Rothe Bech (1879-1928)|ingeniør Bech]] fra [[Højre]] og [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)|overlæge Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] talte varmt for Nationalmuseets henvendelse, endte byrådet med at afvise at underskrive en fredningsdeklaration. Blandt andet efter den senere socialdemokratiske borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] gjorde opmærksom på, at det ville være uheldigt at afgive sin ret over jorden med en hastigt voksende by. I stedet ville kommunen selv sørge for gravhøjene, og der blev på budgettet afsat penge til årlig vedligeholdelse af højene.
Sagen med Røverhøj fik Nationalmuseet til at sende en henvendelse til byrådet, hvor der blev opfordret til at frede de resterende gravhøje i Marselisborgskovene. Selvom blandt andet [[Carl Adolph Rothe Bech (1879-1928)|ingeniør Bech]] fra [[Højre]] og [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)|overlæge Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] talte varmt for Nationalmuseets henvendelse, endte byrådet med at afvise at underskrive en fredningsdeklaration. Blandt andet efter den senere socialdemokratiske borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] gjorde opmærksom på, at det ville være uheldigt at afgive sin ret over jorden med en hastigt voksende by. I stedet ville kommunen selv sørge for gravhøjene, og der blev på budgettet afsat penge til årlig vedligeholdelse af højene.


Linje 22: Linje 23:
Ikke langt derfra ligger to sammenvoksede høje – en Langhøj og mindre rundhøj – på det trekantede skovstykke sydøst for [[Marselisborg Slotpark|slotsparken]] mellem Kongevejen og [[Skovridervej]]. Tidligere er højene blevet kaldet Ulvehovedet formodentligt på grund af højenes form.
Ikke langt derfra ligger to sammenvoksede høje – en Langhøj og mindre rundhøj – på det trekantede skovstykke sydøst for [[Marselisborg Slotpark|slotsparken]] mellem Kongevejen og [[Skovridervej]]. Tidligere er højene blevet kaldet Ulvehovedet formodentligt på grund af højenes form.


Inde i slotsparken ligger en rundhøj, i [[Forstbotanisk Have]] findes to rundhøje og lige syd for haven i [[Råhøj Krat]] bag villahaverne på [[P.S. Krøyers Vej]] ligger igen tre rundhøje. Også her var tidligere opstillet en bænk på Råhøj, der er den største af højene. I 1946 blev fodkransstene på den mindste af højene fritlagte, og i dag passerer en sti hen over de tre oldtidshøje.  
Inde i slotsparken ligger to rundhøje, i [[Forstbotanisk Have]] ligger én og lige syd for haven i [[Råhøj Krat]] bag villahaverne på [[P.S. Krøyers Vej]] ligger igen tre rundhøje. Også her var tidligere opstillet en bænk på Råhøj, der er den største af højene. I 1946 blev fodkransstene på den mindste af højene fritlagte, og i dag passerer en sti hen over de tre oldtidshøje.  


===Sløjfede høje===
===Sløjfede høje===