Oldtidsminder i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner

Denne side er under udarbejdelse

Det er ellers ikke fordi, at Aarhus er specielt rig på velbevarede historiske mindesmærker. En undersøgelse der blev foretaget i starten af 1900-tallet viste, at Aarhus og omegn havde omkring 1.200 historiske mindesmærker i det daværende Aarhus Amt. Til sammenligning havde Randers Amt omkring 4.500 og omkring Viborg havde de fleste herreder flere bevarede mindesmærker end hele Aarhus Amt. Typisk for de bevarede gravhøje, som i dag er fredede, er, at de har ligget i beskyttede skovområder, som netop Marselisborgskovene. De fleste gravhøje ved Aarhus mødte deres endeligt da landbruget intensificeres i løbet af 1800-tallet.

En af de høje, som har skabt mest debat er i dag helt væk fra det offentlige øje. Højen hedder Røverhøj og ligger på skellet mellem Strandvejen 92 og 94. Det er den nordligste høj af Marselisborgskovenes bronzealderhøje. I 1700-tallet blev den kaldet Øflis Høj, men i løbet af 1800-tallet begyndte navnet Røverhøj, at blive brugt; hvor det stammer vides ikke med sikkerhed. Muligvis skyldes det, at der i 1862 blev begået et rovmord tæt derved, eller også skyldes det, at byens børn yndede at lege røvere på højen. Da højen er den mest bynære høj blev den netop i 1800-tallet et yndet udflugtsmål; ikke bare for legende børn, men også for aarhusianere med kaffe og frokostkurv under armen. Toppen af højen blev fladet ud, og her blev opsat bænke, hvorfra udsigten over bugten kunne nydes.

I 1919 kom Røverhøj på private hænder, da villaerne på Strandvejen 92 og 94 fik lov til at inddrage det bagvedliggende skovareal i deres haver. En bevaring af højen var inden salget til debat i byrådet og den socialdemokratisk Simonsen talte for, at den store høj ikke måtte sløjfes – dog mest fordi, der stod nogle store træer på højen. Socialdemokratiske Jakob Jensen, der året efter kunne sætte sig på borgmesterposten, synes dog at køberen skulle ”have Lov til at gøre ved Kæmpehøjen, hvad han vilde”. Den konservative fabrikant Møller tilsluttede sig dette og tilføjede, at ”Kæmpehøjen havde vist ingen historisk Fortid, men den blev nu til stor Gene for de omboende benyttet som Legeplads af Børnene.”. Resultatet blev, at byrådet gav de to nye gravhøjsejere, købmand Yhr og fabrikant Marcussen, lov til at gøre med gravhøjen, hvad de ville; de skulle dog gøre Nationalmuseet opmærksom forud for eventuelle indgreb i højen. Marcussen i nr. 94 gik straks i gang med at anlægge et haveanlæg på højen, samt grave ud til en garage. Han glemte dog at informere Nationalmuseet først. Ødelæggelserne af gravhøjen fik flere til at reagere; både ved læserbreve i Århus Stiftstidende og ved henvendelser til Nationalmuseet. Nationalmuseet afviste en fredning af højen, da den på det tidspunkt allerede var ødelagt. I stedet sendte museet i juni samme år museets arkæolog Hans Kjær til Aarhus for at foretage en udgravning af højen, der jo allerede var blevet åbnet op. Her blev det konkluderet, at højen var godt 20 meter i diameter, og oprindeligt havde den været omkranset af 2/3 meter høje sten. I bunden af højen blev fundet en kiste af kløvet egestamme, der påviste, at højen var fra den ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr. Udgravningen viste også, at gravhøjen i den yngre bronzealder ca. 800 f.Kr. var blevet genbrugt, og der var kommet et nyt jordlag på med en lille stenkiste med brændte knogler.

Sagen med Røverhøj fik Nationalmuseet til at sende en henvendelse til byrådet, hvor der blev opfordret til at frede de resterende gravhøje i Marselisborgskovene. Selvom blandt andet ingeniør Bech fra Højre og overlæge Brammer fra Det Radikale Venstre talte varmt for Nationalmuseets henvendelse, endte byrådet med at afvise at underskrive en fredningsdeklaration. Blandt andet efter den senere socialdemokratiske borgmester H.P. Christensen gjorde opmærksom på, at det ville være uheldigt at afgive sin ret over jorden med en hastigt voksende by. I stedet ville kommunen selv sørge for gravhøjene, og der blev på budgettet afsat penge til årlig vedligeholdelse af højene.

I dag er skovenes bevarede høje dog blevet fredet – også den del af Røverhøj, som stadig er bevaret. Ved gården Louisenhøj ved hjørnet af Carl Nielsens Vej og Strandvejen lå tidligere en gravhøj, hvor man fra Generalindens Bænk kunne man nyde udsigten over Aarhus Bugten. Bænken var opkaldt efter den dekorerede generalmajor Frederik Gotthold v. Müllers hustru, der i 1860’erne boede i den statslige bolig Louisenhøj. Både højen og Louisenhøj er i dag væk. Louisenhøj blev opslugt af Stefanshjemmet og højen blev fjernet i forbindelse med anlæggelsen af Niels W. Gades Vej, der blev navngivet i 1904.  

Råhøj - Nærved lå også en fjerde høj, Rævehøj, der dog er blevet sløjfet, muligvis da den kom til at ligge i en villahave.

På den nuværende Atlasvej har tidligere ligget en stor rundhøj med navnet Teghøj, 7m høj 35 diameter.