Anonym

Oldtidsminder i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
mNo edit summary
Linje 11: Linje 11:


Sagen med Røverhøj fik Nationalmuseet til at sende en henvendelse til byrådet, hvor der blev opfordret til at frede de resterende gravhøje i Marselisborgskovene. Selvom blandt andet ingeniør Bech fra Højre og overlæge Brammer fra Det Radikale Venstre talte varmt for Nationalmuseets henvendelse, endte byrådet med at afvise at underskrive en fredningsdeklaration. Blandt andet efter den senere socialdemokratiske borgmester H.P. Christensen gjorde opmærksom på, at det ville være uheldigt at afgive sin ret over jorden med en hastigt voksende by. I stedet ville kommunen selv sørge for gravhøjene, og der blev på budgettet afsat penge til årlig vedligeholdelse af højene.
Sagen med Røverhøj fik Nationalmuseet til at sende en henvendelse til byrådet, hvor der blev opfordret til at frede de resterende gravhøje i Marselisborgskovene. Selvom blandt andet ingeniør Bech fra Højre og overlæge Brammer fra Det Radikale Venstre talte varmt for Nationalmuseets henvendelse, endte byrådet med at afvise at underskrive en fredningsdeklaration. Blandt andet efter den senere socialdemokratiske borgmester H.P. Christensen gjorde opmærksom på, at det ville være uheldigt at afgive sin ret over jorden med en hastigt voksende by. I stedet ville kommunen selv sørge for gravhøjene, og der blev på budgettet afsat penge til årlig vedligeholdelse af højene.
I dag er skovenes bevarede høje dog blevet fredet – også den del af Røverhøj, som stadig er bevaret. Ved gården Louisenhøj ved hjørnet af Carl Nielsens Vej og Strandvejen lå tidligere en gravhøj, hvor man fra Generalindens Bænk kunne man nyde udsigten over Aarhus Bugten. Bænken var opkaldt efter den dekorerede generalmajor Frederik Gotthold v. Müllers hustru, der i 1860’erne boede i den statslige bolig Louisenhøj. Både højen og Louisenhøj er i dag væk. Louisenhøj blev opslugt af Stefanshjemmet og højen blev fjernet i forbindelse med anlæggelsen af Niels W. Gades Vej, der blev navngivet i 1904.


Råhøj - Nærved lå også en fjerde høj, Rævehøj, der dog er blevet sløjfet, muligvis da den kom til at ligge i en villahave.
Råhøj - Nærved lå også en fjerde høj, Rævehøj, der dog er blevet sløjfet, muligvis da den kom til at ligge i en villahave.