4.790
redigeringer
Skovvejen 3: Forskelle mellem versioner
→Bygningen og Aarhushistorien
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
Ejendommen på Skovvejen 3 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der kun ganske få personer i bygningen, og de fleste var tilknytte håndværkserhverv. I 1879 var det kun Restauratør Chr. Hansen, der levede i ejendommens forhus, mens arbejdsmand Chr. Hansen og snedker Petersen holdt til i ejendommens baghus. I 1880’erne boede der blandt flere arbejdsmænd, en snedker, en fyrbøder, en murer samt en adjunkt og en pastor i ejendommen. I 1890’erne var billedet det samme. Flere med håndværkserhverv hørte til på adressen. Det drejede sig om murere og arbejdsmænd, mens en lokomotivfører, en bogtrykker og en portør endog også boede i ejendommen. | Ejendommen på Skovvejen 3 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der kun ganske få personer i bygningen, og de fleste var tilknytte håndværkserhverv. I 1879 var det kun Restauratør Chr. Hansen, der levede i ejendommens forhus, mens arbejdsmand Chr. Hansen og snedker Petersen holdt til i ejendommens baghus. I 1880’erne boede der blandt flere arbejdsmænd, en snedker, en fyrbøder, en murer samt en adjunkt og en pastor i ejendommen. I 1890’erne var billedet det samme. Flere med håndværkserhverv hørte til på adressen. Det drejede sig om murere og arbejdsmænd, mens en lokomotivfører, en bogtrykker og en portør endog også boede i ejendommen. | ||
Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen, og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der blandt andet lå længere mod syd. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen. Det nød | Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen, og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der blandt andet lå længere mod syd. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværkserhvervene godt af. | ||
=== Arkitektonisk beskrivelse=== | === Arkitektonisk beskrivelse=== | ||