4.790
redigeringer
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 43: | Linje 43: | ||
==== Bygningerne og Aarhushistorien ==== | ==== Bygningerne og Aarhushistorien ==== | ||
[[Fil:Skovvejen 25, 27, 29.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 25, 27 og 29. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | |||
[[Fil:Skovvejen 21, 23, 25.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 21, 23, 25. I nr. 23 ses Cirkuskroen med den gule facade. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | [[Fil:Skovvejen 21, 23, 25.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 21, 23, 25. I nr. 23 ses Cirkuskroen med den gule facade. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | ||
=====Befolkningsvækst og trange kår===== | =====Befolkningsvækst og trange kår===== | ||
Aarhus oplevede en stor befolkningsvækst fra 1850’erne. Industrialiseringen satte for alvor skub i behovet for arbejdskraft, og indbyggertallet steg drastisk. Byen voksede dog ikke lige så hurtigt, og boligforholdene i midtbyen blev trange, ringere og uhygiejniske. Fortætningen af byen gjorde, at byens velbemidlede søgte væk fra den sammenklemte midte, mens det var den laverestående del af aarhusborgerne, som eksempelvis arbejderne, der blev i midtbyen. Den stigende pladsmangel og de til tider uhumske leveforhold, der kom som et resultat heraf, gjorde, at man begyndte at sigte mod også at oprette bedre boligforhold byens arbejdere. | Aarhus oplevede en stor befolkningsvækst fra 1850’erne. Industrialiseringen satte for alvor skub i behovet for arbejdskraft, og indbyggertallet steg drastisk. Byen voksede dog ikke lige så hurtigt, og boligforholdene i midtbyen blev trange, ringere og uhygiejniske. Fortætningen af byen gjorde, at byens velbemidlede søgte væk fra den sammenklemte midte, mens det var den laverestående del af aarhusborgerne, som eksempelvis arbejderne, der blev i midtbyen. Den stigende pladsmangel og de til tider uhumske leveforhold, der kom som et resultat heraf, gjorde, at man begyndte at sigte mod også at oprette bedre boligforhold byens arbejdere. |
redigeringer