Skovvejen 21-51: Forskelle mellem versioner

==== Bygningerne og Aarhushistorien ====

[[Fil:Skovvejen 25, 27, 29.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 25, 27 og 29. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

Aarhus oplevede en stor befolkningsvækst fra 1850’erne. Industrialiseringen satte for alvor skub i behovet for arbejdskraft, og indbyggertallet steg drastisk. Byen voksede dog ikke lige så hurtigt, og boligforholdene i midtbyen blev trange, ringere og uhygiejniske. Fortætningen af byen gjorde, at byens velbemidlede søgte væk fra den sammenklemte midte, mens det var den laverestående del af aarhusborgerne, som eksempelvis arbejderne, der blev i midtbyen. Den stigende pladsmangel og de til tider uhumske leveforhold, der kom som et resultat heraf, gjorde, at man begyndte at sigte mod også at oprette bedre boligforhold byens arbejdere.  

[[Arbejdernes Byggeforening]] var en af de organisationer, der havde arbejdernes boligforhold for øje. Foreningen stod for opførelsen af flere bygninger, der var tiltænkt foreningens medlemmer, og husrækken på Skovvejen 21-51 var nogle af foreningens første byggeprojekter. Husenes lejligheder tilbød bedre boligforhold, end dem man fandt i den gamle bykerne, og lejerne havde desuden adgang til en lille have – et privilegium de fleste arbejdere i midtbyen ikke havde.  

Da Cirkuskroen åbnede i slutningen af 1950’erne blev den hurtigt en succes. I [[Aarhus Amtstidende]] fra 1960 fremgik en artikel med overskriften ”Folk synes der er en vis charme hos cirkusfolk”. Artiklen var et interview med [[Oda Miehe Pfänner]] om hende og [[Eugen Miehe Pfänner|mandens]] liv – både i Cirkus Miehe og som restauratører af Cirkuskroen på Skovvejen 23.