10.897
redigeringer
Møllestien: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Thorup (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map:lines= | |||
56.15648111589432,10.199406661078589:56.15665588935227,10.202062048003363:56.156847093586386,10.203089334056093~Møllestien~Fra Vester Allé til Grønnegade~red~0.40~10 | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Møllestien''' er en lille brostensbelagt gade, der løber mellem [[Grønnegade]] og [[Møllegade]]. | [[Fil:Møllestien 2014.jpg|thumb|350px|right|I løbet af 1970'erne og 1970'erne blev den vestlige del af Møllestien renoveret, så gaden kom til at fremstå, som den idylliske gade, den er i dag.]] | ||
'''Møllestien''' er en lille brostensbelagt gade, der løber mellem [[Grønnegade]] og [[Møllegade]] og fortsætter som sti lang [[Mølleparken]] hen til [[Vester Allé]]. | |||
Møllestien er kendt for sine små gamle huse med stokroser og kulørte facader. I dag er gadens små idylliske huse særdeles attraktive, men helt frem til slutningen af 1960’erne var gaden præget af slum. | |||
===Historie=== | ===Historie=== | ||
| Linje 12: | Linje 21: | ||
===Gartnerier og blegdam i Møllestien=== | ===Gartnerier og blegdam i Møllestien=== | ||
[[Fil:Møllestien kort 1901.jpg| | [[Fil:Møllestien kort 1901.jpg|350px|thumb|left|På dette udsnit fra et bykort over Aarhus fra 1901 ses Møllestiens gadeforløb, som et omvendt F. Som det ses på kortet var Møllestien et lukket vejforløb.]] | ||
Den fede jord mellem Møllestien og åen gjorde baghaverne på gadens sydside ideelle til grøntsagsdyrkning, hvorfor området ind i mellem er gået under tilnavnet ''”Aarhus’ Amager”''. Annoncer indrykket i [[Aarhus Stiftstidende]] i perioden 1835-1896 giver et indblik i gartnernes liv i Møllestien. Her var gartnere som Anton Berg, Jens Jensen, Jens P. Schiødt, Frederik Nielsen og Jens Sørensen, og i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet havde [[Hans Martinus Peter Nielsen|M. Nielsen]] et større handelsgartneri bag [[Østre Møllesti 37]] | Den fede jord mellem Møllestien og åen gjorde baghaverne på gadens sydside ideelle til grøntsagsdyrkning, hvorfor området ind i mellem er gået under tilnavnet ''”Aarhus’ Amager”''. Annoncer indrykket i [[Aarhus Stiftstidende]] i perioden 1835-1896 giver et indblik i gartnernes liv i Møllestien. Her var gartnere som Anton Berg, Jens Jensen, Jens P. Schiødt, Frederik Nielsen og Jens Sørensen, og i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet havde [[Hans Martinus Peter Nielsen|M. Nielsen]] et større handelsgartneri bag [[Østre Møllesti 37]] – området hvor [[Grønnegården]] senere blev opført. | ||
Grunden ned til åen kunne også benyttes som ophalingsplads for åens småbåde. Det var tilfældet med grunden, hvor [[Kong Chr. X og dronning Alexandrines Stiftelse]] – bedre kendt som Frimurerstiftelsen – blev opført i 1926. | Grunden ned til åen kunne også benyttes som ophalingsplads for åens småbåde. Det var tilfældet med grunden, hvor [[Kong Chr. X og dronning Alexandrines Stiftelse]] – bedre kendt som Frimurerstiftelsen – blev opført i 1926. | ||
| Linje 33: | Linje 42: | ||
Gadens beboere havde som regel ikke råd til at vedligeholde boligerne, og udlejerne havde ofte ingen interesse deri. I 1920’erne var Aarhus ramt af en bolignød, som fik desperate familier til at tage faldefærdige og fugtige værkstedsrum i brug som bolig. I en beskrivelse fra 1920 om [[Møllestien 31]] kan man se, at ejendommen var lejet ud til to familie for 30 kr. – ca. 440 kr. i dag – om måneden pr. lejlighed.: | Gadens beboere havde som regel ikke råd til at vedligeholde boligerne, og udlejerne havde ofte ingen interesse deri. I 1920’erne var Aarhus ramt af en bolignød, som fik desperate familier til at tage faldefærdige og fugtige værkstedsrum i brug som bolig. I en beskrivelse fra 1920 om [[Møllestien 31]] kan man se, at ejendommen var lejet ud til to familie for 30 kr. – ca. 440 kr. i dag – om måneden pr. lejlighed.: | ||
::''”Til gaardsiden er der slet ingen ydervæg, men kun en løs opstabling af sten … I stuelejligheden maatte familien udkæmpe en haard kamp for at faa en aaben latrintønde fjernet fra et af værelserne …, og lejerne maa stadigt affinde sig med, at natrenovationsfolkene ved tømning transporterer den ildelugtende, men nødvendige tønde gennem lejligheden.”'' | ::''”Til gaardsiden er der slet ingen ydervæg, men kun en løs opstabling af sten … I stuelejligheden maatte familien udkæmpe en haard kamp for at faa en aaben latrintønde fjernet fra et af værelserne …, og lejerne maa stadigt affinde sig med, at natrenovationsfolkene ved tømning transporterer den ildelugtende, men nødvendige tønde gennem lejligheden.”'' | ||
| Linje 56: | Linje 64: | ||
Den kondemnerede østlige side af Møllestien fik derimod ingen kærlig hånd. Den fik lov til at forblive, hvad den var tilbage i 1925 – nemlig slum. I 1968 fremlagde [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] kontor skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til Lokalcenter Møllestien. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret. 2/3 del af Møllestien forsvandt, og det var ikke kun gamle småhuse, som blev nedrevet. Møllestien 4 A og B havde bestået af en stor 4-etagers rød murstenskarré fra omkring århundredeskiftet. Også to store etageejendomme på Grønnegade blev ramt af samme nedrivningsbølge. | Den kondemnerede østlige side af Møllestien fik derimod ingen kærlig hånd. Den fik lov til at forblive, hvad den var tilbage i 1925 – nemlig slum. I 1968 fremlagde [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] kontor skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til Lokalcenter Møllestien. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret. 2/3 del af Møllestien forsvandt, og det var ikke kun gamle småhuse, som blev nedrevet. Møllestien 4 A og B havde bestået af en stor 4-etagers rød murstenskarré fra omkring århundredeskiftet. Også to store etageejendomme på Grønnegade blev ramt af samme nedrivningsbølge. | ||
==Møllestien på AarhusArkiver== | |||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=M%C3%B8llestien}} | {{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=M%C3%B8llestien}} | ||
== | ==Litteratur og kilder== | ||
* Århus Stiftstidende 26.12.1926, 28.09.1962, 14.09.1969 | * Århus Stiftstidende 26.12.1926, 28.09.1962, 14.09.1969 | ||
* Aarhus Byrådsforhandlinger B 30.06.1960 | * Aarhus Byrådsforhandlinger B 30.06.1960 | ||
