Skovvejen 19: Forskelle mellem versioner

'''Skovvejen 19E''' ligger ved siden af Skovvejen 19D. Bygningen blev opført som et værksted på én etage omkring 1923 af fuldmægtig [[Christian Hindby|C. Hindby]] og blev udvidet men en etage i 1932.  

Kort efter overtagelsen af matriklen påbegyndte Herman Poulsen nedrivningen af et lille hus, der hidtil havde ligget ud mod Skovvejen. I Aarhus Stiftstidende kunne man læse, at Poulsen i forbindelse med nedrivningen af huset mod Skovvejen afholdt en auktion over de nedrevne materialer, da de var ” i god og brugbar Stand”.

Villaen på Skovvejen 19D blev stående, men på stykket ud mod Skovvejen opførte Poulsen de to etageejendomme, der i dag er Skovvejen 19A og 19B samt den bygning, der i dag er Skovvejen 19C. Det nye byggeri på Skovvejen fik navnet ''Solgaarden'' og var opkaldt efter S. Sørensens gartneri. Skovvejen 19D fortsatte som et gartneri under gartner Kjærbæk, mens de nye, store ejendomme ud mod Skovvejen blev benyttet til beboelse.

Den sidste bygning, der blev opført på Skovvejen 19, var Skovvejen 19E. Den 14. januar 1923 anmodede den daværende ejer fuldmægtig Christian Hindby om at få lov til at opføre en grundmuret papdækket enetages halvtagsbygning på fire fag, som skulle bruges til værksted. Værkstedet skulle få en størrelse på 46 kvadratmeter. Projektet blev godkendt, og bygningen blev opført ved siden af den gamle villa på Skovvejen 19D. I 1932 blev værkstedsbygningen udvidet med ét fag og én etage.

Før opførelsen af villaen på Skovvejen 19D i 1902, lå der et enkelt hus på to etager ud til Skovvejen. Det var det hus, der i 1911 blev revet ned til fordel for de nye beboelsesejendomme. Huset var opført i 1880’erne og lå alene på den store grund, der strakte sig fra Skovvejen til [[Knudrisgade|Knudrisbakken]], hvor [[Nordre Kirkegård]] ligger i dag. Matriklen var ejet af lærer P. Ingerslev, der i 1902 solgte grunden til gartner Søren Sørensen, som opførte den nye Villa.   

Villaen på Skovvejen 19D blev opført tæt op ad den nuværende kirkegård, og lå dermed langt tilbagetrukket på matriklen. Det er blandt andet grunden til, at bygningen senere kom til at ligge i den 2. baggård til Skovvejen 19A.   

Flere håndværkserhverv havde lokaler i bygningen på Skovvejen 19D i perioden 1911-1950. Blandt andet tømrer og metalstøbere, der samtidig havde værksted i bygningen på Skovvejen 19E, som lå lige ved siden af. I 1930’erne havde [[Johannes Olsen]] blandt andet sit metalstøberi på Skovvejen 19E, og i 1940’erne blev metalstøberiet overtaget af tømrermester [[Christian Holm|C. Holm]], der også ejede alle ejendommene på matriklen. Skovvejen 19E blev i denne periode også værksted for malermester [[Jens Willemoes]] og tømrermester [[V. Anker]].

I 1905 blev gartneriet 'Sollund' omdrejningspunktet i en debat om skadedyr, efter at flere døde katte var fundet i gartneriets drivhuse og bede. Skovvejen var i denne periode plaget af mange strejfende katte, der generede gadens beboere. For at få system på katte-problemet, begyndte gadens beboere at skyde flere af de vilde katte med haglbøsser.  

Som tidligere nævnt hørte mange af beboerne og erhvervene i ejendommene på Skovvejen 19A, 19B, 19C, 19D og 19E til forskellige håndværksfag. Lejlighederne i ejendommene var forholdsvis små og ejendommenes beboere levede tæt op ad hinanden. Aarhus oplevede en stor befolkningsvækst fra 1850’erne, hvilket betød, at der flere steder skete en fortætning af byen. Det var hovedsageligt arbejderne og den laverestående del af befolkningen, der i denne periode levede under trange forhold. Da de nye ejendomme på Skovvejen 19 blev opført i 1911 tilbød de endog mere plads og bedre boligforhold end dem, der fandtes inde i den gamle bykerne.  

Ejendommene ved Skovvejen 19 havde desuden en fordelagtig placering i forhold til det [[Aarhus Havn|voksende havnemiljø]], der lå lige ude foran ejendommene. Flere beboere var tilknyttet fiskeri og søfart, og meget handel foregik omkring havnen. Håndværkserhvervene, som fandtes på adresserne, havde derfor gode vilkår i forhold til de handelsmuligheder, der var i forbindelse med det pulserende havnemiljø.

Den store efterspørgsel på smør resulterede i, at engroshandler [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Rasmus Otto Mønsted]] i slutningen af 1800-tallet startede Danmarks første produktion af margarine i Aarhus. Margarinen blev et billigere alternativ til smørret. I 1911 blev firmaet til [[OMA]] (Otto Mønsted Aarhus). Den offentlige lovgivning i Danmark favoriserede dog smørproduktionen, hvilket resulterede i, at Mønsted i slutningen af 1800-tallet åbnede fabrikker i England.