10.897
redigeringer
Kystvejen 55: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (10 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
|height=200 | |height=200 | ||
|zoom=15 | |zoom=15 | ||
|center=56. | |center=56.16136489, 10.21495152 | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Kystvejen 55.JPG|350px|thumb|right|Kystvejen 55 og 57. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | [[Fil:Kystvejen 55.JPG|350px|thumb|right|Kystvejen 55 og 57. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Kystvejen 55-57''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | |||
'''Kystvejen 55''' og '''57''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Adresserne hører begge til den samme bygning, og de vil derfor blive beskrevet som én ejendom. Bygningen blev opført i 1900 af murermester [[O. A. Buch]] og var tegnet af samme. | '''Kystvejen 55''' og '''57''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Adresserne hører begge til den samme bygning, og de vil derfor blive beskrevet som én ejendom. Bygningen blev opført i 1900 af murermester [[O. A. Buch]] og var tegnet af samme. | ||
| Linje 24: | Linje 26: | ||
Bygningen skulle oprindeligt have haft et spir på den midterste karnap, men af uvisse grunde blev det ikke opført. | Bygningen skulle oprindeligt have haft et spir på den midterste karnap, men af uvisse grunde blev det ikke opført. | ||
O.A. Buch havde allerede inden ejendommens opførelse flere notitser i de lokale aviser. Her lokkede han potentielle lejere med, at bygningens lejligheder både var store og varme. Hver lejlighed havde 5-6 værelser, og hvis man var interesseret, kunne man henvende sig på byggepladsen eller | O.A. Buch havde allerede inden ejendommens opførelse flere notitser i de lokale aviser. Her lokkede han potentielle lejere med, at bygningens lejligheder både var store og varme. Hver lejlighed havde 5-6 værelser, og hvis man var interesseret, kunne man henvende sig på byggepladsen eller [[Falstersgade 37]]. | ||
==== Tidligere bebyggelse på matriklen ==== | ==== Tidligere bebyggelse på matriklen ==== | ||
| Linje 38: | Linje 40: | ||
Ejendommen på Kystvejen 55 og 57 blev opført til beboelse, og der har derfor hovedsageligt været privat bolig og kontorer i ejendommen. | Ejendommen på Kystvejen 55 og 57 blev opført til beboelse, og der har derfor hovedsageligt været privat bolig og kontorer i ejendommen. | ||
[[Hein og Møller-Holst]] var nogle af dem, der havde kontorlokaler i ejendommen efter opførelsen i 1900. Firmaet rykkede ind i 1901, hvorfra salget af person-og vareelevatorer blev administreret. I 1942 havde [[Emil Neckelmanns Maskinfabrik]] kontorlokaler i ejendommen på Kystvejen, og i 1928 havde [[Kirkens Korshær i Aarhus|Kirkens Korshærs Kvindearbejde]] til huse i bygningen. | [[Hein og Møller-Holst]] var nogle af dem, der havde kontorlokaler i ejendommen efter opførelsen i 1900. Firmaet rykkede ind i 1901, hvorfra salget af person-og vareelevatorer blev administreret. [[Mammen & Drescher]], der blev grundlagt i Aarhus i 1896 af svogrene [[Martin Peter Drescher (1869-1944)]] og [[A.W. Mammen]], havde i en periode hovedkontor her. I 1942 havde [[Emil Neckelmanns Maskinfabrik]] kontorlokaler i ejendommen på Kystvejen, og i 1928 havde [[Kirkens Korshær i Aarhus|Kirkens Korshærs Kvindearbejde]] til huse i bygningen. | ||
==== Bygningen og Aarhushistorien ==== | ==== Bygningen og Aarhushistorien ==== | ||
| Linje 59: | Linje 60: | ||
Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: god. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. | Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: god. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. | ||
===Miljøbeskrivelse=== | === Miljøbeskrivelse === | ||
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | [[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | ||
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | ||
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | ||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | ||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier| | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | ||
| Linje 101: | Linje 102: | ||
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 25. november 1900, s. 4 | * Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 25. november 1900, s. 4 | ||
* Jyllandsposten (1871-1937), 6. marts 1901, s. 1 | * Jyllandsposten (1871-1937), 6. marts 1901, s. 1 | ||
* Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920 | |||