Kystvejen 47: Forskelle mellem versioner

353 bytes tilføjet ,  11. april 2024
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
 
(6 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 4: Linje 4:
|height=200
|height=200
|zoom=15
|zoom=15
|center=56.159359865298015,10.213748124290083
|center=56.1610313, 10.21469853
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>


[[Fil:Kystvejen 47.JPG|350px|thumb|right|Kystvejen 47. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]
[[Fil:Kystvejen 47.JPG|350px|thumb|right|Kystvejen 47. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]


'''Kystvejen 47''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Ejendommen blev opført som stiftsprovstegård i 1906. Arkitekten bag bygningen var [[Rudolf Frimodt Clausen]].  
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen Kystvejen 47''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Villaer'']]
 
'''Kystvejen 47''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Ejendommen blev opført som stiftsprovstegård i 1906. Arkitekten bag bygningen var [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]].  


Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.  
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.  
Linje 24: Linje 26:


Den tidligere stiftsprovstegård lå ved [[Aarhus Domkirke]], men var blevet solgt. Pengene fra salget udgjorde noget af kapitalen bag den nye gård på Kystvejen. Embedsboligen rummede både privat bolig for stiftsprovsten, stiftsprovstiets kontor og konfirmandstuer. På trappegangens væg hængte man mindetavler op fra den gamle stiftsprovstegård. Den første stiftsprovst, der flyttede ind, var [[Vincentz Charles Lindhardt]].  
Den tidligere stiftsprovstegård lå ved [[Aarhus Domkirke]], men var blevet solgt. Pengene fra salget udgjorde noget af kapitalen bag den nye gård på Kystvejen. Embedsboligen rummede både privat bolig for stiftsprovsten, stiftsprovstiets kontor og konfirmandstuer. På trappegangens væg hængte man mindetavler op fra den gamle stiftsprovstegård. Den første stiftsprovst, der flyttede ind, var [[Vincentz Charles Lindhardt]].  


==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
Linje 36: Linje 37:


Promenadecafeen havde en udvendig balkon, hvor der stod en stor kikkert som gæsterne frit kunne benytte, når de ville spejde ud over vandet og eventuelt følge med i kapsejladserne på bugten. I 1903 blev cafeen overtaget af den daværende vært i Handels-og Kontoristforeningen, [[E. Henriksen]], og i 1905 opkøbte Kulturministeriet grunden og opførte i 1906 den nye stiftsprovstebolig.  
Promenadecafeen havde en udvendig balkon, hvor der stod en stor kikkert som gæsterne frit kunne benytte, når de ville spejde ud over vandet og eventuelt følge med i kapsejladserne på bugten. I 1903 blev cafeen overtaget af den daværende vært i Handels-og Kontoristforeningen, [[E. Henriksen]], og i 1905 opkøbte Kulturministeriet grunden og opførte i 1906 den nye stiftsprovstebolig.  


==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
Linje 45: Linje 45:


Den første stiftsprovst i ejendommen var [[Vincentz Charles Lindhardt]]. Han var både formand for menighedsrådet, inspektionen for [[Aarhus Hospital]] og for [[Aarhus Stifts gejstlige enkekasse]].  
Den første stiftsprovst i ejendommen var [[Vincentz Charles Lindhardt]]. Han var både formand for menighedsrådet, inspektionen for [[Aarhus Hospital]] og for [[Aarhus Stifts gejstlige enkekasse]].  


=== Arkitektonisk beskrivelse ===
=== Arkitektonisk beskrivelse ===
Linje 54: Linje 53:
Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: god. Samhørighed med omgivelserne: middel. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II
Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: god. Samhørighed med omgivelserne: middel. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II


===Miljøbeskrivelse===
=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.  


Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.


Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.  


Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.


Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.  


''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''


== Se også ==
=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].


== Kystvejen 47 på AarhusArkivet ==
== Kystvejen 47 på AarhusArkivet ==


{{Aarhusarkivet|text= https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=47700]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=47700 Kystvejen 47]}}


== Kulturmiljøer ved vandet ==
== Kulturmiljøer ved vandet ==
Linje 78: Linje 77:


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
*Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/
* Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/
*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
* Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Kystvejen 47, https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1145589  
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Kystvejen 47, https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1145589  
*Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
* Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090  
* Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090  
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Kystvejen 47, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=62129  
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Kystvejen 47, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=62129  
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Kystvejen 47
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Kystvejen 47
*Aarhus Vejviser, 1876-1980
* Aarhus Vejviser, 1876-1980
* Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960.
* Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960.
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 21. august 1905, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A576fa4fa-ab93-42f1-a6f8-c6e4505d26bb/query/kystvejen%2047  
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 21. august 1905, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A576fa4fa-ab93-42f1-a6f8-c6e4505d26bb/query/kystvejen%2047  
Linje 92: Linje 91:
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 19. februar 1906, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A72ec2e4c-e9f6-43c8-8ad6-2a03c84da0fc/query/kystvejen%2047  
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 19. februar 1906, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A72ec2e4c-e9f6-43c8-8ad6-2a03c84da0fc/query/kystvejen%2047  
* AarhusWiki, Vincentz Charles Lindhardt, https://aarhuswiki.dk/wiki/Vincentz_Charles_Lindhardt  
* AarhusWiki, Vincentz Charles Lindhardt, https://aarhuswiki.dk/wiki/Vincentz_Charles_Lindhardt  


[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]