786
redigeringer
Kurtl (diskussion | bidrag) |
Kurtl (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 27: | Linje 27: | ||
*''Pigen af 1940''. Bronzeskulptur i legemsstørrelse er udført af billedhugger Svend Rathsack og rejst af Aarhus kommune i Rådhusparken i oktober 1941. Luftbombardementerne under krigen og besættelsen inspirerede Svend Rathsack til skulpturen af pigen, der afværgende holder hænderne op over hovedet. Figuren er anbragt på en bronzeplade, der er fremstillet af norsk marmor og bærer billedhuggerens navn i bronzebogstaver. En lignende skulptur af samme kunstner er opstillet i Glyptotekhaven i København. Her kaldes den "Stående kvinde". | *''Pigen af 1940''. Bronzeskulptur i legemsstørrelse er udført af billedhugger Svend Rathsack og rejst af Aarhus kommune i Rådhusparken i oktober 1941. Luftbombardementerne under krigen og besættelsen inspirerede Svend Rathsack til skulpturen af pigen, der afværgende holder hænderne op over hovedet. Figuren er anbragt på en bronzeplade, der er fremstillet af norsk marmor og bærer billedhuggerens navn i bronzebogstaver. En lignende skulptur af samme kunstner er opstillet i Glyptotekhaven i København. Her kaldes den "Stående kvinde". | ||
=== | ==Rådhusparken i 1950'erne== | ||
[[Fil:Rådhusparken 1961.jpg|thumb|200px|right|Den "skumle sti" med gravstenene i Rådhusparken. 1961. Foto: Børge Venge]] | [[Fil:Rådhusparken 1961.jpg|thumb|200px|right|Den "skumle sti" med gravstenene i Rådhusparken. 1961. Foto: Børge Venge]] | ||
I det område af Rådhusparken, der grænsede op til [[Hotel Ansgar]] (nu Scandic Plaza Hotel), var der et par meget store jordvolde, der dækkede over delvist underjordiske beskyttelsesbunkere fra 2. Verdenskrig. Efter krigen var adgangen til bunkernes indre aflåst med dør og hængelås. | I det område af Rådhusparken, der grænsede op til [[Hotel Ansgar]] (nu Scandic Plaza Hotel), var der et par meget store jordvolde, der dækkede over delvist underjordiske beskyttelsesbunkere fra 2. Verdenskrig. Efter krigen var adgangen til bunkernes indre aflåst med dør og hængelås. | ||
Denne del af parken blev i 1950'erne og starten af 1960'erne flittigt brugt som legeplads af de mange børn, som boede i kvarteret omkring [[Banegårdsgade]]. Børnene havde deres egen adgang til parken gennem gadens tilstødende gårde og haver ved at kravle over det træplankeværk, der adskilte. Mange af de store træer i denne del af parken blev brugt til klatring. | Denne del af parken blev i 1950'erne og starten af 1960'erne flittigt brugt som legeplads af de mange børn, som boede i kvarteret omkring [[Banegårdsgade]]. Børnene havde deres egen adgang til parken gennem gadens tilstødende gårde og haver ved at kravle over det træplankeværk, der adskilte. Mange af de store træer i denne del af parken blev brugt til klatring. | ||
Stien langs gravstenene var nu og da befærdet i aftentimerne af personer med forskellige ærinder, blandt andre kærestepar der i sommermånederne her kunne udfolde sig uforstyrret (men ikke altid uset), eller ældre mænd på udkig efter fristende drengebørn. På bænkene i linde-rotunden kunne man møde personer, der fik sig en tår over tørsten. | Stien langs gravstenene var nu og da befærdet i aftentimerne af personer med forskellige ærinder, blandt andre kærestepar der i sommermånederne her kunne udfolde sig uforstyrret (men ikke altid uset), eller ældre mænd på udkig efter fristende drengebørn. På bænkene i linde-rotunden kunne man møde personer, der fik sig en tår over tørsten. Stien var oprindeligt uden lys, hvilket den dog fik senere, formentlig som følge af den tvivlsomme aftenaktivitet. | ||
===Forbudt område med skeletter=== | ===Forbudt område med skeletter=== | ||
Det var egentlig forbudt område at lege i, ligesom græsset i parken ikke måtte betrædes. Noget som de uniformerede rådhusbetjente forgæves forsøgte at håndhæve i dagtimerne. Betjentenes opgave var herudover at sørge for, at Rådhusparken var renholdt. Til dette brug havde de en lang træstang isat et søm, som blev brugt til at opsamle papir og lignende affald. Denne aflange affaldsopsamler var formentlig grunden til, at disse betjente blandt børn blev kaldt "stoppenål". | [[Fil:Rådhusparken gravsten 1954.jpg|thumb|200px|Hærværk mod gravsten i Rådhusparken. "Stoppenål" besigtiger skader. 1954. Foto: Børge Venge ]] | ||
Det var egentlig forbudt område at lege i, ligesom græsset i hele parken ikke måtte betrædes. Noget som de uniformerede rådhusbetjente forgæves forsøgte at håndhæve i dagtimerne. Betjentenes opgave var herudover at sørge for, at Rådhusparken var renholdt. Til dette brug havde de en lang træstang isat et søm, som blev brugt til at opsamle papir og lignende affald. Denne aflange affaldsopsamler var formentlig grunden til, at disse betjente blandt børn blev kaldt "stoppenål". | |||
Noget at dette parkområde - og legeområde - blev lidt indskrænket i 1955 da man lavede | Noget at dette parkområde - og legeområde - blev lidt indskrænket i 1955 da man lavede udgravninger til den første udvidelsen af Hotel Ansgar, til den gule bygning der nu ligger i den lille Johannes Bjergs Gade. I forbindelse med disse udgravninger åbenbarede dig sig mange skeletrester fra den gamle kirkegård - menneskerester som børn fandt spændende at indsamle. | ||
==Henvisninger== | |||
*Foto af Aarhuspigen. [http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus/Skulptur-Aarhuspigen-i-Raadhusparken.aspx Århus Kommunes hjemmeside] | |||
*Foto af Den svangre. [http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus/Skulptur-Den-svangre-i-Raadhusparken.aspx Århus Kommunes hjemmeside] | |||
*Foto af Pigen af 1940. [http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus/Skulptur-Pigen-af-1940-i-Raadhusparken.aspx Århus Kommunes hjemmeside] | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon | *Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon |
redigeringer