9.451
redigeringer
Bispetorvet: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
Hhoej (diskussion | bidrag) |
mNo edit summary |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. | Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. | ||
Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro. | Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro. | ||
=== En forlist plan === | === En forlist plan === | ||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes. | Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes. | ||
Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt | Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt Hack Kampmann og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank. | ||
Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet. | Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet. | ||
