9.452
redigeringer
Skansen og Skansepalæet: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Bygningskomplekset Skansepalæet''' ([[Heibergsgade]] 28-36 og [[Marselisborg Allé]] 35) og '''Skansen''' ([[Strandvejen]] 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af [[Frederiksbjerg]] er opført i 1908.<br /> | '''Bygningskomplekset Skansepalæet''' ([[Heibergsgade]] 28-36 og [[Marselisborg Allé]] 35) og '''Skansen''' ([[Strandvejen]] 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af [[Frederiksbjerg]] er opført i 1908 for murermester [[Rasmus Hviid]] efter tegninger af arkitekt [[Hjalmar Kjær]].<br /> | ||
Byggeriet og den sydligste del af Heibergsgade, hvor det ligger, er anlagt som led i den byplan, bygningsingeniør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniør [[Charles Ambt]] udarbejdede, da den del af Marselisborgs jorder, der ligger mellem [[Aarhusbugten|bugten]] og [[Skanderborgvej]], i 1898 blev indlemmet under Aarhus. | Byggeriet og den sydligste del af Heibergsgade, hvor det ligger, er anlagt som led i den byplan, bygningsingeniør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniør [[Charles Ambt]] udarbejdede, da den del af Marselisborgs jorder, der ligger mellem [[Aarhusbugten|bugten]] og [[Skanderborgvej]], i 1898 blev indlemmet under Aarhus. | ||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Konkurrencen opstillede en række krav til bygningernes udformning. Bygningerne skulle blandt andet danne et samlet hele, være arkitektonisk smukke og passe til den høje frie beliggenhed. Der skulle kunne installeres wc. | Konkurrencen opstillede en række krav til bygningernes udformning. Bygningerne skulle blandt andet danne et samlet hele, være arkitektonisk smukke og passe til den høje frie beliggenhed. Der skulle kunne installeres wc. | ||
Konkurrencens vinder blev den århusiansk fødte Odense-arkitekt | Konkurrencens vinder blev den århusiansk fødte Odense-arkitekt Hjalmar Kjær, som også har sat sit aftryk på Aarhus med [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab|Jysk Andels-Foderstofforretning]] silobygning på Aarhus Havn ”[[De Fem Søstre]]” (1925-27) og [[Skt. Nikolajs Kirke]] (1893), som ligger i [[Frederiks Allé]] ved [[Rådhusparken]]. | ||
Kjærs forslag rummede flere af de elementer, Kampmann og Ambt fremhævede i byggeplanen som vigtige for at give liv i gadebilledet: Forskellige bygningshøjder, gavlpartier og fremspring i facaden. Byrådsmedlemmerne var begejstrede for Kjærs forslag til bygninger, som de mente, ville være ”en Ualmindelig pryd”<ref>Uddrag fra byrådsmødet den 03.10.1907</ref> , som ikke bare kvarteret, men hele byen vil vinde ved. | Kjærs forslag rummede flere af de elementer, Kampmann og Ambt fremhævede i byggeplanen som vigtige for at give liv i gadebilledet: Forskellige bygningshøjder, gavlpartier og fremspring i facaden. Byrådsmedlemmerne var begejstrede for Kjærs forslag til bygninger, som de mente, ville være ”en Ualmindelig pryd”<ref>Uddrag fra byrådsmødet den 03.10.1907</ref> , som ikke bare kvarteret, men hele byen vil vinde ved. | ||
| Linje 60: | Linje 60: | ||
Skansens loftsetage, som tidligere har været indrettet dels som pulterrum dels som værelser uden køkken og bad, er nu omdannet til lejligheder. | Skansens loftsetage, som tidligere har været indrettet dels som pulterrum dels som værelser uden køkken og bad, er nu omdannet til lejligheder. | ||
Skansepalæets loft har derimod været anvendt som tørreloft og er ikke godkendt til beboelse.<br /> | Skansepalæets loft har derimod været anvendt som tørreloft og er ikke godkendt til beboelse.<br /> | ||
=== SAVE-registrering === | |||
I 2012 blev ejendommen senest SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 1. Bygninger med bevaringsværdi 1-4 er optaget i Kommuneplanen som bevaringsværdige. 1 er højeste bevaringsværdi. | |||
=== Miljøbeskrivelse === | |||
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | |||
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | |||
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | |||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | |||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | |||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | |||
== Skansepalæet på Aarhusarkivet == | == Skansepalæet på Aarhusarkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=111232}} | {{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=111232}} | ||
== Kulturmiljøer ved vandet == | |||
{{WaVE|text=Strandvejen 30B er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | |||
== Kilder og litteratur == | == Kilder og litteratur == | ||
*Ambt, Ch. og Kampmann: ”Forslag til Byggeplan for en Del af Marselisborg Grund” i Ingeniøren nr.51 1898 s.317 | * Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Strandvejen 36: https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1224085 | ||
*Byggesager i Aarhus Kommune, http://byggesager.aarhuskommune.dk// - gennemgang af de relevante adresser. | * Ambt, Ch. og Kampmann: ”Forslag til Byggeplan for en Del af Marselisborg Grund” i Ingeniøren nr.51 1898 s.317 | ||
*Byrådsforhandlinger 26.02.1903 og 03.10.1907 | * Byggesager i Aarhus Kommune, http://byggesager.aarhuskommune.dk// - gennemgang af de relevante adresser. | ||
*Ejerforeningen Skansen's hjemmeside http://www.skansen1908.dk/template/historie.html | * Byrådsforhandlinger 26.02.1903 og 03.10.1907 | ||
*Fink, Fode, Gejl, Johansen, Lauridsen og Vedel-Smith: ”En Sydhavn er på vej” i ”Fra åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914”, s.122, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet 1990 | * Ejerforeningen Skansen's hjemmeside http://www.skansen1908.dk/template/historie.html | ||
*Preben Rasmussens Samling: | * Fink, Fode, Gejl, Johansen, Lauridsen og Vedel-Smith: ”En Sydhavn er på vej” i ”Fra åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914”, s.122, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet 1990 | ||
* Preben Rasmussens Samling: | |||
* Heibergsgade 28-36/Marselisborg Allé 35-37. Bak, Flach og Hviid byggede Skansepalæet, ASt. 23.12.1963 af arkitekt Thyge Klemann<br /> | |||
* Heibergsgade 28. Jubilæum. 22.11.1983 Stiften | |||
* Heibergsgade. Frederiksbjerg Øst 1979 s.72<br /> | |||
* Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen). Hus og Hjem i Århus 1977<br /> | |||
* Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen). A.St. 22.02.1979<br /> | |||
* Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen). A.St. 06.07.1910<br /> | |||
*Strandvejen: ”Strandvejen”, håndskreven, Unavngiven | * Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen). Da det var nyt i Århus, 1970 s.78, citat fra Verdens-Spejlet 18.07.1909 | ||
*Sejrs Sedler: 05.05.1910 | * Strandvejen: ”Strandvejen”, håndskreven, Unavngiven | ||
*Aarhus Stiftstidende 12.05.1908 | * Sejrs Sedler: 05.05.1910 | ||
*Aarhus Stiftstidende 10.12.1910 | * Aarhus Stiftstidende 12.05.1908 | ||
*Aarhus Kommunes hjemmeside: http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/Boegholt/Home/Ungdomsafdeling-Skansen.aspx?sc_lang=da | * Aarhus Stiftstidende 10.12.1910 | ||
*Aarhuswiki om Skt. Nikolajs Kirke med henvisning til ”Aarhus gennem tiderne” bd. 4.; | * Aarhus Kommunes hjemmeside: http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/Boegholt/Home/Ungdomsafdeling-Skansen.aspx?sc_lang=da | ||
*E. Mynderup Thousgaard og ”Den Katolsk apostolske Kirke”, i: ”Danmarks Frikirker” samt http://www.arkark.dk/ med henvisning til ”Danmarks Arkitektur, Arbejdets bygninger”, Jørgen Sestoft. Gyldendal, 1979 og ”Århus Arkitekturguide”, Mogens Brandt Poulsen, Arkitektskolen i Aarhus, 1999 | * Aarhuswiki om Skt. Nikolajs Kirke med henvisning til ”Aarhus gennem tiderne” bd. 4.; | ||
* E. Mynderup Thousgaard og ”Den Katolsk apostolske Kirke”, i: ”Danmarks Frikirker” samt http://www.arkark.dk/ med henvisning til ”Danmarks Arkitektur, Arbejdets bygninger”, Jørgen Sestoft. Gyldendal, 1979 og ”Århus Arkitekturguide”, Mogens Brandt Poulsen, Arkitektskolen i Aarhus, 1999 | |||
====Referencer==== | ====Referencer==== | ||
<references/> | <references/> | ||
