4.790
redigeringer
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
Linje 37: | Linje 37: | ||
Før [[Husnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 62, mens den derefter var Mejlgade 26. Matrikelnummeret er 869A. | Før [[Husnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 62, mens den derefter var Mejlgade 26. Matrikelnummeret er 869A. | ||
I | I 1780’erne tilhørte gården købmand [[Lauritz Gjeding]], mens den i slutningen af 1700-tallet var ejet af [[Petra Bering von Wadschous]]. I 1803 solgte hun ejendommen videre til Kaptajn [[Julius von Braikel]] for 900 rigsdalere. I 1810 solgte kaptajnen ejendommen til kammerherre og stiftsamtsmand i Aarhus [[von Güldencrone]] for 2100 rigsdalere. | ||
I | Güldencrone overdrog adressen til sæbefabrikant og lysestøber [[Otto Friderich Weinert]]. Weinert satte den 14. april 1810 en annonce i Aarhus Stiftstidende i anledning af, at han rykkede sin fabrik ind på Mejlgade 62. I annoncen beskrev Weinert sin taknemmelighed over, at stiftsbefalingsmanden havde banet vejen for, at man i Aarhus kunne anlægge en kongelig privilegeret sæbe-og lysestøberfabrik under ledelse af Weinert selv. Otto Weinert fremlagde, at hans produkter ”i alle Henseender tør sættes i Ligning med udenlandske Varer af samme sort”. Fabrikken skulle blandt andet producere ”københavnsk hvid blød Sæbe, blødagtig, ordinair russisk Sæbe, graaeagtig Sæbe og Grøn Sæbe”. | ||
Skomagermester [[G. Zebitz]] ejede derefter gården, som han solgte videre til Karetmager [[Søren Loft]] i 1925. Karetmager Søren Loft havde sin forretning og produktion i ejendommen. Ved hans død blev forretningen overdraget til hans enke [[Maren Loft]], der drev produktionen sammen med flere karetmagerlærlinge, der også boede i ejendommen. Familien Loft ejede og drev erhverv fra ejendommen frem til 1880’erne. Sønnerne [[Hermann Loft]] og [[Andreas Loft]] overtog imidlertid karetmagerforretningen fra Maren Loft. | |||
Loft-familien lejede en lille lejlighed ud i ejendommen, og i 1840’erne flyttede [[S. Sperlings Industri-Etablissement]] til gården. Senere flyttede [[Frederik Woer]], der var maler og lakerer, ind på adressen. Han flyttede ud i 1861 og malermester [[N.C. Skouby]] overtog lejligheden og lokaler i det tilhørende værksted. | Loft-familien lejede en lille lejlighed ud i ejendommen, og i 1840’erne flyttede [[S. Sperlings Industri-Etablissement]] til gården. Senere flyttede [[Frederik Woer]], der var maler og lakerer, ind på adressen. Han flyttede ud i 1861 og malermester [[N.C. Skouby]] overtog lejligheden og lokaler i det tilhørende værksted. |
redigeringer