4.790
redigeringer
Mejlgade 24: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Kulturhistorisk beskrivelse
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
[[Fil:Mejlgade 24, 1865-1880.jpg|350px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Skt. Olufs Gyde ca. 1865-1880. Det lille bindingsværkshus ved gyden blev i 1890'erne revet ned, da gyden blev til en gade. Gården ved siden af ligger på matrikel 868, der senere skulle blive til Mejlgade 24/ Sankt Olufs Gade 1. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhusarkivet.dk.]] | [[Fil:Mejlgade 24, 1865-1880.jpg|350px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Skt. Olufs Gyde ca. 1865-1880. Det lille bindingsværkshus ved gyden blev i 1890'erne revet ned, da gyden blev til en gade. Gården ved siden af ligger på matrikel 868, der senere skulle blive til Mejlgade 24/ Sankt Olufs Gade 1. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhusarkivet.dk.]] | ||
[[Fil:Mejlgade 24. 1900-1910.jpg|350px|thumb| | [[Fil:Mejlgade 24. 1900-1910.jpg|350px|thumb|left|Hjørneejendommen ved Mejlgade og Sankt Olufs Gade, der i 1908 blev revet ned til fordel for Sankt Olufs Gaard. Bindingsværkshuset på nabomatrikel 867 var nu fjernet og gyden var blevet gjort bredere. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), 1900 ~ 1910.]] | ||
Inden opførelsen af den nuværende bygning lå der en bindingsværksgård med et gadehus på 10 fag på adressen. Hertil hørte hestestalde og foderloft. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 61. Herefter blev adressen delt og blev både Mejlgade 24 og Sankt Oluf Gade 1. | Inden opførelsen af den nuværende bygning lå der en bindingsværksgård med et gadehus på 10 fag på adressen. Hertil hørte hestestalde og foderloft. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 61. Herefter blev adressen delt og blev både Mejlgade 24 og Sankt Oluf Gade 1. | ||
| Linje 79: | Linje 79: | ||
Ejendommens bygherre, malermester [[Hans Christian Secher]], flyttede selv på ejendommens 4. sal efter opførelsen i 1908. Her boede han med sin familie frem til sin død i 1948, hvorefter hans enke [[J.C. Secher]] fortsat boede i ejendommen. | Ejendommens bygherre, malermester [[Hans Christian Secher]], flyttede selv på ejendommens 4. sal efter opførelsen i 1908. Her boede han med sin familie frem til sin død i 1948, hvorefter hans enke [[J.C. Secher]] fortsat boede i ejendommen. | ||
Hans Christian Secher var en fremtrædende aarhusborger. Han var uddannet malermester og medlem af bestyrelsen for [[Ligningskommissionen]], [[Håndværkerforeningen]], [[Grundejerforeningen]] og [[Aarhus Bikube]]. I 1932 skænkede Secher ejendommen Sankt Olufs Gård til Aarhus Håndværkerforening. | Hans Christian Secher var en fremtrædende aarhusborger. Han var uddannet malermester og medlem af bestyrelsen for [[Ligningskommissionen]], [[Håndværkerforeningen]], [[Grundejerforeningen]] og [[Aarhus Bikube]]. I 1932 skænkede Secher ejendommen Sankt Olufs Gård til Aarhus Håndværkerforening. | ||
===Arkitektonisk beskrivelse=== | ===Arkitektonisk beskrivelse=== | ||
