Anonym

Skolebakken 7: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
1.808 bytes fjernet ,  18. maj 2021
Linje 40: Linje 40:


Bygningen på Mejlgade 6 var inden opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 beboet af flere fremtrædende og velstående personer. Ejendommen på matriklen, der strakte sig mod kysten, var en del af den gamle bykerne i Aarhus og en central del af det officielle byliv. Der levede blandt andet flere justitsråder og løjtnanter, en generalkommissær, en stabssergent og flere borgmestre i bygningen.
Bygningen på Mejlgade 6 var inden opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 beboet af flere fremtrædende og velstående personer. Ejendommen på matriklen, der strakte sig mod kysten, var en del af den gamle bykerne i Aarhus og en central del af det officielle byliv. Der levede blandt andet flere justitsråder og løjtnanter, en generalkommissær, en stabssergent og flere borgmestre i bygningen.
I 1834 boede justitsråd [[David Niels Dorph Seidelin]] i ejendommen sammen med kammerjunker [[Ludvig Krabbe]], dragon [[Christian Pedersen]], løjtnant [[Jens Peter Seidelin]], cand. teolog [[Ivar Seidelin]] samt en række tjenestefolk og en oppasser.
I 1845 rykkede [[Theodor von Freisleben|Theodor v. Freisleben]] og [[Frederik Wilhelm Ferdinand Frederiksen]] ind på adressen sammen med ovennævnte. Justitsråd David Niel Dorph Seidelin var dog på dette tidspunkt afgået ved døden. Freisleben og Frederiksen var begge sekondløjtnanter ved det 3. Dragonregiment og medbragte tjenere og opvartere.
Korpsintendant, generalkrigskommisær, kammerherre og borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] boede i ejendommen mod Mejlgade i anden halvdel af 1800-tallet. Schmidten boede på ejendommens 1. sal, mens justitsråd og bankkasserer [[L.S. Fabricius]] boede i bygningens stueetage.
I 1880’erne blev [[telegrafkontoret]]/[[telegrafstationen]] for Aarhus by oprettet i ejendommens stueetage. Denne lå i stueetagen frem til begyndelsen af 1900-tallet. Borgmester Ulrich Christian von Schmidtens gamle lejlighed på ejendommens første sal blev i denne periode opdelt og omlagt til både at fungere som privat bolig for byens borgmestre og borgmesterkontor. De senere borgmestre [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Loentz Drechsel]] havde begge i begyndelsen af 1900-tallet både privatadresse og kontor på førstesalen. Lokalerne, der før havde været telegrafstation, blev i 1910’erne benyttet som [[byrådets ekspeditionskontor]]. Sidebygningen var beboet af et telegrafbud og en skomagermester.


====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden====
====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden====
4.790

redigeringer