4.790
redigeringer
Skolebakken 7: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Kulturhistorisk beskrivelse
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
===Kulturhistorisk beskrivelse=== | ===Kulturhistorisk beskrivelse=== | ||
====Baggrundshistorie==== | ====Baggrundshistorie==== | ||
Den 22. juni 1914 ansøgte landinspektør O.S. Sørensen og arkitekt Høeg-Hansen Kommunen om lov til at opføre et grundmuret teglhængt vaaningshus (beboelseshus) på 4 etager, en høj kælder og en tagetage til beboelse på matriklen på Skolebakken 7. Bygningens kælder skulle benyttes til husbrug og butikker. Bygningens facade ville blive 25,42 meter bred, og ejendommen skulle få to sidebygninger til køkken, pigeværelser og trappe. Grunden havde et areal på 552 m2 og med den nye ejendom | Den 22. juni 1914 ansøgte landinspektør O.S. Sørensen og arkitekt Høeg-Hansen Kommunen om lov til at opføre et grundmuret teglhængt vaaningshus (beboelseshus) på 4 etager, en høj kælder og en tagetage til beboelse på matriklen på Skolebakken 7. Bygningens kælder skulle benyttes til husbrug og butikker. Bygningens facade ville blive 25,42 meter bred, og ejendommen skulle få to sidebygninger til køkken, pigeværelser og trappe. Grunden havde et areal på 552 m2, og med den nye ejendom ville 348 m2 blive bebygget. | ||
Arkitekt Høeg-Hansen bad om dispensation fra byggeloven og dermed om tilladelse til at indrette kælderen til forretningsbrug, uanset at bygningen havde 5 beboelsesetager. Derudover skulle han bruge tilladelse til, at taget måtte få en hældning på 55 grader samt at måtte opføre en kvist, der var for tæt på et skel i bygningen. | Arkitekt Høeg-Hansen bad om dispensation fra byggeloven og dermed om tilladelse til at indrette kælderen til forretningsbrug, uanset at bygningen havde 5 beboelsesetager. Derudover skulle han bruge tilladelse til, at taget måtte få en hældning på 55 grader samt at måtte opføre en kvist, der var for tæt på et skel i bygningen. | ||
| Linje 72: | Linje 72: | ||
En anden prominent personlighed, der boede i ejendommen, var kunstmaler [[Carl Frederik Høyrup]]. Høyrup boede på ejendommens 2. sal i 1950’erne. Han var en anerkendt dansk kunstmaler, der er kendt for sin malerier med natur-og jagtmotiver. | En anden prominent personlighed, der boede i ejendommen, var kunstmaler [[Carl Frederik Høyrup]]. Høyrup boede på ejendommens 2. sal i 1950’erne. Han var en anerkendt dansk kunstmaler, der er kendt for sin malerier med natur-og jagtmotiver. | ||
Det var generelt et velstående klientel, der boede i ejendommen i løbet af 1900-tallet. Udover ovennævnte boede der flere købmænd og arkitekter, en guldsmed, direktør, blikkenslagermester, kontorchef, prokurist, fuldmægtig, læge, ejendomsmægler, overinspektør, ingeniør, repræsentant og en grosserer. | Det var generelt et velstående klientel, der boede i ejendommen i løbet af 1900-tallet. Udover ovennævnte boede der flere købmænd og arkitekter, en guldsmed, direktør, blikkenslagermester, kontorchef, prokurist, fuldmægtig, læge, ejendomsmægler, overinspektør, ingeniør, repræsentant og en grosserer. | ||
===Arkitektonisk beskrivelse=== | ===Arkitektonisk beskrivelse=== | ||
