4.790
redigeringer
Skolebakken 7: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Tidligere bebyggelse på matriklen
Laura B. (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.15742255, 10.21276113~Skolebakken 7; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.16044208987859,10.214243388080538 |align=right }}<...") |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
Skolebakken befinder sig imellem [[Kystvejen]] og [[Havnegade]] og er den ældste af de tre. Vejen var dog oprindeligt ikke en gade, men en promenade – og før det en bakke. Inden Skolebakken blev anlagt som promenade i 1862, gik [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler hele vejen ned til kysten og [[Aarhusbugten]]. Det, der nu er Skolebakken, var indtil da strand og kystlinje. Husene vendte mod Mejlgade, og det område, der nu er Skolebakkens matrikler, var Mejlgades baghaver. | Skolebakken befinder sig imellem [[Kystvejen]] og [[Havnegade]] og er den ældste af de tre. Vejen var dog oprindeligt ikke en gade, men en promenade – og før det en bakke. Inden Skolebakken blev anlagt som promenade i 1862, gik [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler hele vejen ned til kysten og [[Aarhusbugten]]. Det, der nu er Skolebakken, var indtil da strand og kystlinje. Husene vendte mod Mejlgade, og det område, der nu er Skolebakkens matrikler, var Mejlgades baghaver. | ||
Dette gælder også for matrikel 859, der senere skulle blive Skolebakken 7. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 52, og frem til 1915 var adressen [[Mejlgade 6]]. Da den nye bygning skulle opføres i 1915 blev matriklen delt, således at Mejlgade 6 lå mod Mejlgade og bygningen på Skolebakken 7 blev opført på den del af grunden, der tidligere havde være baghave til Mejlgade 6. | Dette gælder også for matrikel 859, der senere skulle blive Skolebakken 7. Før [[Husnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 52, og frem til 1915 var adressen [[Mejlgade 6]]. Da den nye bygning skulle opføres i 1915 blev matriklen delt, således at Mejlgade 6 lå mod Mejlgade og bygningen på Skolebakken 7 blev opført på den del af grunden, der tidligere havde være baghave til Mejlgade 6. | ||
Bygningen på Mejlgade 6 var inden opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 beboet af flere fremtrædende og velstående personer. Ejendommen på matriklen, der strakte sig mod kysten, var en del af den gamle bykerne i Aarhus og en central del af det officielle byliv. Der levede blandt andet flere justitsråder og løjtnanter, en generalkommissær, en stabssergent og flere borgmestre i bygningen. | Bygningen på Mejlgade 6 var inden opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 beboet af flere fremtrædende og velstående personer. Ejendommen på matriklen, der strakte sig mod kysten, var en del af den gamle bykerne i Aarhus og en central del af det officielle byliv. Der levede blandt andet flere justitsråder og løjtnanter, en generalkommissær, en stabssergent og flere borgmestre i bygningen. | ||
| Linje 48: | Linje 48: | ||
Korpsintendant, generalkrigskommisær, kammerherre og borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] boede i ejendommen mod Mejlgade i anden halvdel af 1800-tallet. Schmidten boede på ejendommens 1. sal, mens justitsråd og bankkasserer [[L.S. Fabricius]] boede i bygningens stueetage. | Korpsintendant, generalkrigskommisær, kammerherre og borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] boede i ejendommen mod Mejlgade i anden halvdel af 1800-tallet. Schmidten boede på ejendommens 1. sal, mens justitsråd og bankkasserer [[L.S. Fabricius]] boede i bygningens stueetage. | ||
I 1880’erne blev [[telegrafkontoret]]/[[telegrafstationen]] for Aarhus by oprettet i ejendommens stueetage. Denne lå i stueetagen frem til begyndelsen af 1900-tallet. Borgmester Ulrich Christian von Schmidtens gamle lejlighed på ejendommens første sal blev i denne periode opdelt og omlagt til både at fungere som privat bolig for byens borgmestre og borgmesterkontor. De senere borgmestre [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Loentz Drechsel]] havde begge i begyndelsen af 1900-tallet både privatadresse og kontor på førstesalen. Lokalerne, der før havde været telegrafstation, blev i 1910’erne benyttet som [[byrådets ekspeditionskontor]]. Sidebygningen var beboet af et telegrafbud og en skomagermester. | I 1880’erne blev [[telegrafkontoret]]/[[telegrafstationen]] for Aarhus by oprettet i ejendommens stueetage. Denne lå i stueetagen frem til begyndelsen af 1900-tallet. Borgmester Ulrich Christian von Schmidtens gamle lejlighed på ejendommens første sal blev i denne periode opdelt og omlagt til både at fungere som privat bolig for byens borgmestre og borgmesterkontor. De senere borgmestre [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Loentz Drechsel]] havde begge i begyndelsen af 1900-tallet både privatadresse og kontor på førstesalen. Lokalerne, der før havde været telegrafstation, blev i 1910’erne benyttet som [[byrådets ekspeditionskontor]]. Sidebygningen var beboet af et telegrafbud og en skomagermester. | ||
====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ||
