4.790
redigeringer
Skolebakken 11: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 39: | Linje 39: | ||
At tømrermester P.Chr. Petersen havde forpligtiget sig til udelukkende at benytte ejendommens kælderetage til forretninger, er noget, der fremgår af Aarhus Vejviser efter opførelsen af bygningen i 1914. Helt frem til 1970’erne lå der erhverv i ejendommens kælderetage, mens de øvrige etager både blev benyttet til beboelse og erhverv. | At tømrermester P.Chr. Petersen havde forpligtiget sig til udelukkende at benytte ejendommens kælderetage til forretninger, er noget, der fremgår af Aarhus Vejviser efter opførelsen af bygningen i 1914. Helt frem til 1970’erne lå der erhverv i ejendommens kælderetage, mens de øvrige etager både blev benyttet til beboelse og erhverv. | ||
Efter bygningens opførelse i 1914 | Efter bygningens opførelse i 1914 fandtes [[Det Kommunale Arbejdsansvisningskontor]] i ejendommens kælder. Derudover havde [[Oscar Nielsen]] sin korn-og foderstofforretning i kælderetagen. Senere blev hans forretning overdraget til hans søn [[Anton C. Nielsen]], der drev forretningen videre i ejendommens stueetage frem til 1960’erne. | ||
Ejendommens stue, 1.sal og 2. sal blev efter ejendommens opførelse benyttet til beboelse, mens [[A/S Linotol Kompagniet]] havde kontor på bygningen 3. sal sammen med [[Dansk Sygeplejeråds Sygeplejebureau]], der også skulle komme til at ligge i ejendommen helt frem til slutningen af 1960’erne. I perioden efter 1914 boede der, sammen med forstanderinden [[E.A. Holst]], også flere sygeplejersker, der var tilknyttet bureauet, og som tilbød dag-, nat-, døgn- og timepleje. | Ejendommens stue, 1.sal og 2. sal blev efter ejendommens opførelse benyttet til beboelse, mens [[A/S Linotol Kompagniet]] havde kontor på bygningen 3. sal sammen med [[Dansk Sygeplejeråds Sygeplejebureau]], der også skulle komme til at ligge i ejendommen helt frem til slutningen af 1960’erne. I perioden efter 1914 boede der, sammen med forstanderinden [[E.A. Holst]], også flere sygeplejersker, der var tilknyttet bureauet, og som tilbød dag-, nat-, døgn- og timepleje. | ||
