4.790
redigeringer
Skolebakken 17: Forskelle mellem versioner
→Baggrundshistorie
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
===Kulturhistorisk beskrivelse=== | ===Kulturhistorisk beskrivelse=== | ||
====Baggrundshistorie==== | ====Baggrundshistorie==== | ||
Den nuværende ejendom på Skolebakken 17 blev opført i 1890 og tilhørte snedkermester [[R. Christiansen]]. Af Aarhus Vejviser fremgår det, at ejendommen formentlig | Den nuværende ejendom på Skolebakken 17 blev opført i 1890 og tilhørte snedkermester [[R. Christiansen]]. Af Aarhus Vejviser fremgår det, at ejendommen formentlig blev opført til både beboelse og erhverv. | ||
I 1890 var adressen på den nye ejendom [[Sct. Olufsgade 4]]. Ejendommen blev opført med en butik i kælderen og lejligheder til de velstående aarhusborgere på de andre etager. Efter dens opførelse i 1890 fandtes der en cigarforretning i kælderen, mens de andre etager var beboet. I stuen boede Købmand handelsagent [[R. Winding]] og Hotelejer [[Carl Larsen]], der ejede [[Hotel Royal]]. På ejendommens 2. sal boede fabriksejer [[Chr. Kjærtinge]]. | I 1890 var adressen på den nye ejendom [[Sct. Olufsgade 4]]. Ejendommen blev opført med en butik i kælderen og lejligheder til de velstående aarhusborgere på de andre etager. Efter dens opførelse i 1890 fandtes der en cigarforretning i kælderen, mens de andre etager var beboet. I stuen boede Købmand handelsagent [[R. Winding]] og Hotelejer [[Carl Larsen]], der ejede [[Hotel Royal]]. På ejendommens 2. sal boede fabriksejer [[Chr. Kjærtinge]]. | ||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
Skolebakken 17 var den første bygning, der blev opført ved den nye promenade. Senere blev [[Katedralskolen]] opført i 1903 og flere af de andre bygninger i 1910’erne. | Skolebakken 17 var den første bygning, der blev opført ved den nye promenade. Senere blev [[Katedralskolen]] opført i 1903 og flere af de andre bygninger i 1910’erne. | ||
I [[Aarhus Stiftstidende]] fra den 28. marts 1890 kunne man læse om de udgravninger, der blev foretaget i forbindelse med opførelsen af den nye bygning. Avisen belyste, hvordan der i den grund, som blev udgravet på hjørnet af Skt. Olufs Gade og Skolebakken blev fundet ”kranier og menneskeben i stor mængde”. Det blev forklaret med, at Skt. Olufs Kirkegård også havde strakt sig over dette terræn, hvor man først holdt op med at begrave i 1813. Avisen beskrev, at det gjorde et uhyggeligt indtryk at se, hvor ofte forbigående standsede ved udgravningen og sparkede til kranierne for at undersøge hvor meget modstand, de kunne klare mod jernbeslået træsko. Avisen efterlyste mere omsorg for de døde, og at man samlede benene ind og i stedet gravede dem ned på kirkegården. | I [[Aarhus Stiftstidende]] fra den 28. marts 1890 kunne man læse om de udgravninger, der blev foretaget i forbindelse med opførelsen af den nye bygning. Avisen belyste, hvordan der i den grund, som blev udgravet på hjørnet af Skt. Olufs Gade og Skolebakken blev fundet ”kranier og menneskeben i stor mængde”. Det blev forklaret med, at Skt. Olufs Kirkegård også havde strakt sig over dette terræn, hvor man først holdt op med at begrave i 1813. Avisen beskrev, at det gjorde et uhyggeligt indtryk at se, hvor ofte forbigående standsede ved udgravningen og sparkede til kranierne for at undersøge hvor meget modstand, de kunne klare mod jernbeslået træsko. Avisen efterlyste mere omsorg for de døde, og at man samlede benene ind og i stedet gravede dem ned på kirkegården. | ||
====Tidligere bebyggelse på matriklen==== | ====Tidligere bebyggelse på matriklen==== | ||