4.790
redigeringer
Kystvejen 29: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
'''Kystvejen 29''' er en moderne kontorbygning, der stod færdig i 1990. Allerede i 1989 flyttede virksomheder dog ind i bygningen. Bygningen ligger på en hjørnegrund og findes på matrikel 883, der dækker over adresserne Kystvejen 29, [[Nørreport 3]] og [[Mejlgade 56]]. Bygningen er ombygget i 2004 og ejes af forskellige selskaber, der benytter | '''Kystvejen 29''' er en moderne kontorbygning, der stod færdig i 1990. Allerede i 1989 flyttede virksomheder dog ind i bygningen. Bygningen ligger på en hjørnegrund og findes på matrikel 883, der dækker over adresserne Kystvejen 29, [[Nørreport 3]] og [[Mejlgade 56]]. Bygningen er ombygget i 2004 og ejes af forskellige selskaber, der benytter ejendommen til kontorer, handel, lager og offentlig administration. Kystvejen 29 har ingen fredningsstatus. | ||
Matrikel 883 har gennem tiden været adresse for forskellige forretninger, fabrikker og firmaer. Matriklens historiske udvikling vidner om den handel og industri, der blev en vigtig og central del af Aarhus by i 1800-og 1900-tallet. | Matrikel 883 har gennem tiden været adresse for forskellige forretninger, fabrikker og firmaer. Matriklens historiske udvikling vidner om den handel og industri, der blev en vigtig og central del af Aarhus by i 1800-og 1900-tallet. | ||
| Linje 35: | Linje 35: | ||
Den tidligere bebyggelse på matriklen (883) strakte sig over de adresser, der i dag udgør Kystvejen 29, [[Mejlgade 52]] og [[Mejlgade 54|54]]. Spritfabrikken lå i nummer 52, firmaets pakhus lå i nummer 54, og Kystvejen 29 var som adresse ikke oprettet endnu. Fabriksbygningerne strakte sig dog helt ned til kyststrækningen og dækkede det område, der senere skulle blive kaldt Kystvejen 29. | Den tidligere bebyggelse på matriklen (883) strakte sig over de adresser, der i dag udgør Kystvejen 29, [[Mejlgade 52]] og [[Mejlgade 54|54]]. Spritfabrikken lå i nummer 52, firmaets pakhus lå i nummer 54, og Kystvejen 29 var som adresse ikke oprettet endnu. Fabriksbygningerne strakte sig dog helt ned til kyststrækningen og dækkede det område, der senere skulle blive kaldt Kystvejen 29. | ||
J. S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik kom til at ligge på adressen frem til 1917, hvor Lottrups arvinger overtog | J. S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik kom til at ligge på adressen frem til 1917, hvor Lottrups arvinger overtog ejendommen. Herefter fandtes flere fabrikker og virksomheder på adressen. F.eks. [[N. Chr. Østergaard og Søns Købmandsforretning]], [[Københavns Spritfabrik A/S]], [[S. Sorts Bogtrykkeri]], [[Aarhus Revlingfabrik]], [[Dansk-Amerikansk Vulkaniseringsanstalt]] og [[S. L. Langhoffs efterfølger]] (vin en gros). | ||
[[Fil:Kystvejen 29. Istandsættelse af cykelsti .jpg|350px|thumb|right|Istandsættelse af cyklesti foran Kystvejen 29, april 1936. Nafta-Benzintanken ses i baggrunden. Demokraten 22.04.1936. Fotograf: Fredslund Andersen, Aage (1904-1976)]] | [[Fil:Kystvejen 29. Istandsættelse af cykelsti .jpg|350px|thumb|right|Istandsættelse af cyklesti foran Kystvejen 29, april 1936. Nafta-Benzintanken ses i baggrunden. Demokraten 22.04.1936. Fotograf: Fredslund Andersen, Aage (1904-1976)]] | ||
| Linje 60: | Linje 60: | ||
Opførelsen af den moderne kontor-og administrationsbygning på Kystvejen 29, [[Nørreport 3]] og [[Mejlgade 56]] blev modtaget med blandende meninger i slutningen af 1980’erne. Mange roste den nyopførte bygning. Både fordi den lukkede ”det triste hul” ved Nørreport, men også fordi den blev fremstillet som en unik og arkitektonisk succes. | Opførelsen af den moderne kontor-og administrationsbygning på Kystvejen 29, [[Nørreport 3]] og [[Mejlgade 56]] blev modtaget med blandende meninger i slutningen af 1980’erne. Mange roste den nyopførte bygning. Både fordi den lukkede ”det triste hul” ved Nørreport, men også fordi den blev fremstillet som en unik og arkitektonisk succes. | ||
[[Aarhus Stiftstidende]] beskrev den 30. august 1986, at Sydbanks kommende regionskontor ville komme til at udfylde det hul mellem bygningerne, som fandtes efter [[Niels Andersen|Niels Andersens]] bilforretning. Bilforhandlerens bygning var væsentligt lavere end de omkringliggende bygninger, og et stykke af matriklen blev benyttet som parkeringsplads for forretningens biler. Områdets bygninger kom med oprettelsen af den nye | [[Aarhus Stiftstidende]] beskrev den 30. august 1986, at Sydbanks kommende regionskontor ville komme til at udfylde det hul mellem bygningerne, som fandtes efter [[Niels Andersen|Niels Andersens]] bilforretning. Bilforhandlerens bygning var væsentligt lavere end de omkringliggende bygninger, og et stykke af matriklen blev benyttet som parkeringsplads for forretningens biler. Områdets bygninger kom med oprettelsen af den nye kontorejendom til at flugte i højden, hvilket skabte den ”arkitektoniske mur”, der også ses på Kyststrækningen i dag. | ||
Byggeriet blev i flere aviser og artikler rost for dets særlige og moderne udseende. De faciliteter, der ville give området et forfriskende nyt fokus på det moderne erhvervsliv, blev ligeledes beskrevet i rosende vendinger. Byggeriet mødte dog også mange protester fra blandt andet [[Foreningen af Byplanlæggere]] og fra [[Udvalget for Bygnings-og Miljøbevaring]] i Århus. Man frygtede, at byggeriet ville medføre en øget trafik, at det ville komme til at skade Mejlgade og midtbyen og skabe trafikale problemer. Derudover blev projektet kritiseret for at stride mod kommuneplanens tanker om at fremme boligformål i området. Flere mente, at det ville være mest hensigtsmæssigt at benytte området alene til boligformål. | Byggeriet blev i flere aviser og artikler rost for dets særlige og moderne udseende. De faciliteter, der ville give området et forfriskende nyt fokus på det moderne erhvervsliv, blev ligeledes beskrevet i rosende vendinger. Byggeriet mødte dog også mange protester fra blandt andet [[Foreningen af Byplanlæggere]] og fra [[Udvalget for Bygnings-og Miljøbevaring]] i Århus. Man frygtede, at byggeriet ville medføre en øget trafik, at det ville komme til at skade Mejlgade og midtbyen og skabe trafikale problemer. Derudover blev projektet kritiseret for at stride mod kommuneplanens tanker om at fremme boligformål i området. Flere mente, at det ville være mest hensigtsmæssigt at benytte området alene til boligformål. | ||
