4.790
redigeringer
Kystvejen 29: Forskelle mellem versioner
→Tidligere bebyggelse på matriklen
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Matrikel 883, der senere blandt andet skulle blive til Kystvejen 29, var bebygget helt ned til kystlinjen. Før [[Bygningsnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 75, mens den frem til 1936 var [[Mejlgade 52]] og [[Mejlgade 54|54]]. Herefter blev matrikel 883 opdelt og dækkede både Kystvejen 29 og Mejlgade 52 og 54. | Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Matrikel 883, der senere blandt andet skulle blive til Kystvejen 29, var bebygget helt ned til kystlinjen. Før [[Bygningsnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 75, mens den frem til 1936 var [[Mejlgade 52]] og [[Mejlgade 54|54]]. Herefter blev matrikel 883 opdelt og dækkede både Kystvejen 29 og Mejlgade 52 og 54. | ||
I første halvdel af 1800-tallet lå der en stor købmandsgård på matrikel 883 | I første halvdel af 1800-tallet lå der en stor købmandsgård på matrikel 883. Den tilhørte købmand [[Hans Gjeding]], der drev en produkt-og kolonialhandel samt et brænderi. Gjeding boede i gården sammen med sin familie og tjenestefolk, hvorfra han også drev sin købmandsforretning. Den 20. oktober 1863 overtog Gjedings svigersøn [[Jørgen Schydtz Lottrup]] købmandsgården. Gjeding var blevet alvorligt syg og døde den 2. januar 1865. | ||
[[Jørgen Schydtz Lottrup]] fortsatte ikke købmandsforretningen, men fokuserede i stedet på brændevinsbrændingen. Fra 1883 gik gården fra at være et mindre brænderi, brændevinshandler og privat bolig for Lottrup og hans familie til udelukkende at fungere som fabrik. Før i tiden havde det været almindeligt, at folk både boede og drev deres forretning fra samme adresse, men i takt med, at industrialiseringens massefremstilling vandt frem, blev det mere almindeligt, at bolig og erhverv blev adskilt. Lottrup-familien flyttede hen på [[Nørre Allé]] nr. 28, og virksomhedens navn blev ændret til [[J. S. Lottrup og Søns Dampbrænderi og Spritfabrik]]. Fabrikken blev således udvidet og tilpasset den efterspørgsel, der kom med industrialiseringen. Senere kom virksomheden til at hedde [[J. S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik]]. | [[Jørgen Schydtz Lottrup]] fortsatte ikke købmandsforretningen, men fokuserede i stedet på brændevinsbrændingen. Fra 1883 gik gården fra at være et mindre brænderi, brændevinshandler og privat bolig for Lottrup og hans familie til udelukkende at fungere som fabrik. Før i tiden havde det været almindeligt, at folk både boede og drev deres forretning fra samme adresse, men i takt med, at industrialiseringens massefremstilling vandt frem, blev det mere almindeligt, at bolig og erhverv blev adskilt. Lottrup-familien flyttede hen på [[Nørre Allé]] nr. 28, og virksomhedens navn blev ændret til [[J. S. Lottrup og Søns Dampbrænderi og Spritfabrik]]. Fabrikken blev således udvidet og tilpasset den efterspørgsel, der kom med industrialiseringen. Senere kom virksomheden til at hedde [[J. S. Lottrups dampbrænderi og spritfabrik]]. | ||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
[[Fil:Kystvejen 29. Istandsættelse af cykelsti .jpg|350px|thumb|right|Istandsættelse af cyklesti foran Kystvejen 29, april 1936. Nafta-Benzintanken ses i baggrunden. Demokraten 22.04.1936. Fotograf: Fredslund Andersen, Aage (1904-1976)]] | [[Fil:Kystvejen 29. Istandsættelse af cykelsti .jpg|350px|thumb|right|Istandsættelse af cyklesti foran Kystvejen 29, april 1936. Nafta-Benzintanken ses i baggrunden. Demokraten 22.04.1936. Fotograf: Fredslund Andersen, Aage (1904-1976)]] | ||
Fra 1936 startede en lang periode, hvor adressen husede Automobilforhandlere. [[Aarhus Auto Hug]] havde i 1936 deres forretning i en nyopført bygning på Kystvejen 29. Den nye bygning strakte sig stadig på hele stykket mellem Kystvejen 29 og Mejlgade 52 og 54. I Aarhus Vejviser fandtes virksomheden derfor under alle adresserne. På adressen lå der både en bilforretning, et mekanikerværksted og en benzintank ([[Nafta]]). Fra 1947 overtog automobilhandler [[Niels Andersen]] bilforretningen og blev den sidste bilforhandler inden oprettelsen af den moderne kontorbygning i 1990. Niels Andersen var en af tidens største bilforhandlere, og hans forretning ’Automobilhuset’ på Kystvejen var en af landets største. Nafta-tankstationen blev senere til en Esso-benzintank. | Fra 1936 startede en lang periode, hvor adressen husede Automobilforhandlere. [[Aarhus Auto Hug]] havde i 1936 deres forretning i en nyopført bygning på Kystvejen 29. Den nye bygning strakte sig stadig på hele stykket mellem Kystvejen 29 og Mejlgade 52 og 54. I Aarhus Vejviser fandtes virksomheden derfor under alle adresserne. På adressen lå der både en bilforretning, et mekanikerværksted og en benzintank ([[Nafta]]). Fra 1947 overtog automobilhandler [[Niels Andersen]] bilforretningen og blev den sidste bilforhandler inden oprettelsen af den moderne kontorbygning i 1990. Niels Andersen var en af tidens største bilforhandlere, og hans forretning ’Automobilhuset’ på Kystvejen var en af landets største. Nafta-tankstationen blev senere til en Esso-benzintank. | ||
====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ||