12.024
redigeringer
Hørret: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
URIllum (diskussion | bidrag) m (Tilføjer AarhusArkivet + kategori.) |
No edit summary |
||
| (4 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.08313315918454, 10.177779519796543~[[Hørret]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=14 | |||
|center56.08313315918454, 10.177779519796543 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:DSC 7951--Hoerret.jpg|350px|thumb|right|Hørret Byvej, Hørret. Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]] | |||
'''Hørret''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. I perioden 1842-1970 hørte den til [[Mårslet Kommune|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. | |||
== | === Oldtid === | ||
[[ | Området omkring Hørret har været beboet af mennesker siden istidens slutning for 12.000 år siden, og de tidligere beboere har efterladt sig flere spor efter deres liv og færden – heriblandt dysser, gravrøser og rundhøje, hvoraf flere i dag er fredet, samt flere beskyttede diger. Langt de fleste af de bedst bevarede og fredede oldtidsminder ligger gemt i [[Hørret Skov]] samt skovene omkring [[Moesgård|Moesgaard]], hvor de gemt under trækronerne har undgået at blive pløjet væk til fordel for landbrugsjord. | ||
I 1473 ses landsbyen omtalt som Hørit, men i en oversigt over de danske landbrug fra 1688 er det det nuværende navn Hørret, der bruges. Dengang kunne sognets hovedby, [[Mårslet]], bryste sig af 14 gårde, mens der i Hørret fandtes 10, samt et enkelt hus. | |||
Fra omkring 1700 hørte alle Hørrets gårde under baroniet [[Vilhelmsborg]]. Omkring år 1800 var Hørret blevet en ganske betydelig landsby med 17 gårde. Huse spillede derimod stadig en meget ringe rolle - i alt fire, og ingen af dem havde mere jord end selve hustomten. De 17 gårde lå alle placeret langs en snoet landevej, der udgjorde bygaden, og Hørret var dermed en såkaldt vejby. Bygningerne til 12 af dem eksisterede stadig i 1970'erne, de resterende fem gårde blev udflyttet eller opgået i andre ejendomme. Tre af husene lå i østenden af byen ved nordsiden af gaden, hvor der siden er blevet placeret flere småhuse. Mellem 1840 og 1875 udstykkedes en del i de fjernereliggende områder af bymarken, men dette har som normalt ved lignende parcelleringer ikke haft nogen synlig indflydelse på byens bebyggelsesmønster. | |||
Slut-1700-tallets landboreformer åbnede op for, at landets bønder kunne købe deres fæstegårde og blive selvejere. Ligesom i resten af landet benyttede bønderne i Hørret sig af muligheden, og ved midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen på Vilhelmsborg. | |||
Generelt har udviklingen været præget af stor stabilitet. I midten af 1960'erne blev parcelhusbebyggelsen Storhøj etableret i den yderste del af Villagårdens mark, men ellers har ændringerne i Hørrets bebyggelsesmønster siden udskiftningen været beskedne. Det mest iøjnefaldende nye træk er det ret betydelige antal huse. De er for en dels vedkommende opført af håndværkere, men de fleste | Generelt har udviklingen været præget af stor stabilitet. I midten af 1960'erne blev parcelhusbebyggelsen Storhøj etableret i den yderste del af Villagårdens mark, men ellers har ændringerne i Hørrets bebyggelsesmønster siden udskiftningen været beskedne. Det mest iøjnefaldende nye træk er det ret betydelige antal huse. De er for en dels vedkommende opført af håndværkere, men de fleste | ||
| Linje 13: | Linje 25: | ||
==== Skoleundervisning i Hørret ==== | ==== Skoleundervisning i Hørret ==== | ||
[[ | På baggrund af den store skolereform anno 1814 kunne Hørrets børn fra 1816 gå i skole i stuen ved en af landsbyens gårdmænd. I 1827 blev der bygget en rigtig skolebygning bekostet af lensbaronen på Vilhelmsborg, [[Ove Christian Ludvig Güldencrone (1795-1863)|Ove Güldencrone]]. Ud over Hørret kom skolens elever fra [[Langballe]], Vilhelmsborg og Moesgaard, indtil Langballe fik sin egen skole i 1885. I 1903 blev der bygget en ny skole i Hørret. Denne var i funktion frem til 1949, hvor den blev nedlagt grundet et stærkt dalende elevtal. Eleverne blev efterfølgende flyttet til Mårslet Skole. | ||
[[Fil:DSC 7959--Hoerret.jpg|350px|thumb|right|Hørret Byvej, Hørret. Fotografi: Ib Nicolajsen, 2018.]] | |||
==== Hørret Elite Mejeri ==== | ==== Hørret Elite Mejeri ==== | ||
I 1915 fik Hørret også sit eget mejeri, der blev opført på [[Hørret Byvej]] 6 af Johannes Jensen. Jensen drev mejeriet, som han kaldte Hørret Elite Mejeri, i 10-12 år, hvorefter andre mejerister tog over. Mælken kom fra landsbyens gårde, der omkring oprettelsen talte i alt 160 køer, og her blev produceret ost og smør og senere også konsummælk, ligesom der i en kort periode blev forsøgt med ispindeproduktion. På et tidspunkt overgik bygningerne til garveriet Flach og derefter fulgte forskellige erhverv som skofabrik, kedelfabrik og vaskeri. | |||
===Hørret i nyere tid=== | |||
I tiden omkring 2. verdenskrig opførtes/fornyedes en del landbrugsbygninger i byen, ligesom mejeriet fik en større tilbygning. Generelt har byudviklingen i Hørret dog over de sidste par hundrede år været præget af stor stabilitet. I midten af 1960'erne blev parcelhusbebyggelsen Storhøj etableret på en mark nordøst for Hørret, men den oprindelige landsbystruktur i Hørret har ikke oplevet store ændringer. Det mest iøjnefaldende nye træk er antallet af huse versus gårde. Nogle af de ”nye” huse blev opført af håndværkere, men de fleste er i deres oprindelse aftægtshuse til gårdene. Fra midten af 1900-tallet blev Hørret i stigende grad indtaget af byboer, der søgte ud på landet. | |||
== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 == | |||
''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].'' | |||
Hørret har en smuk landskabelig placering i en lille lavning på sydsiden af Holme Bjerge. Terrænet i byen falder mod Bybækken, der ligger i den østlige del af byen. | |||
Hørret kendes tilbage til 1473, hvor byen benævnes som Hørit. Landsbyen kan karakteriseres som en slynget vejby, og den ældre gårdbebyggelse lå primært langs sydsiden af den slyngede Hørretvej. | |||
Af de 17 gårde, der lå i byen omkring 1800, har 12 bevaret deres placeringer, og det store antal gårde præger endnu oplevelsen af byen, der er uden nyere byudviklingsområder. | |||
Landsbyen er karakteriseret af det varierede bebyggelsesforløb langs Hørret Byvej, der har et slynget forløb ned mod den lille bybæk i den østlige ende af byen. Langs sydsiden af Hørret Byvej er et særdeles flot forløb af ældre gårde, der sammen med husbebyggelsen og skråningerne langs vejens nordside danner et tæt forløb med store rumlige kvaliteter. Hovedparten af de gamle gårde er helstøbte, firelængede anlæg, der ligger med store udlænger i henholdsvis kampesten og bindingsværk tæt ud til den slyngede vej. Store træer er med til at fortætte bygaden. Enkelte velbevarede småhuse fra tiden omkring 1900 står som velholdte og velbevarede eksempler på periodens byggeskik. | |||
Det oplevelsesrige vejforløb og det store antal velbevarede gårdanlæg i byen danner en værdifuld helhed. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | ''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].'' | ||
==== Klassificering: ==== | ==== Klassificering: ==== | ||
| Linje 59: | Linje 88: | ||
== Hørret på AarhusArkivet == | == Hørret på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8rret]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8rret Hørret]}} | ||
== Litteratur og kilder: == | == Litteratur og kilder: == | ||
| Linje 67: | Linje 96: | ||
* Hørrets historie: http://maarsletegnsarkiv.dk/haefter/Hefte%2025.htm | * Hørrets historie: http://maarsletegnsarkiv.dk/haefter/Hefte%2025.htm | ||
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ | * Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ | ||
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997. | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||