4.790
redigeringer
Kystvejen 23: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Baggrundshistorie
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
Lejlighederne i ejendommen havde mellem 5 og 7 værelser, et pigeværelse og et badeværelse. Derudover kunne man i kælderen leje værelser til kontorer eller en bodega. Bygningen var indvendigt udsmykket med guldornamenter og havde blandt andet marmortrapper og et badehus oppe under taget fremfor i kælderen eller i gården. I [[Aarhus Stiftstidende]] blev bygningen modtaget med rosende vendinger. I 1900 fremgik det af avisen, at Kühnel havde leveret tegningerne til den: ”(…) ejendommelige nye Bygning "Kystpalæet" ved Kystvejen (…) en Pragtbygning". | Lejlighederne i ejendommen havde mellem 5 og 7 værelser, et pigeværelse og et badeværelse. Derudover kunne man i kælderen leje værelser til kontorer eller en bodega. Bygningen var indvendigt udsmykket med guldornamenter og havde blandt andet marmortrapper og et badehus oppe under taget fremfor i kælderen eller i gården. I [[Aarhus Stiftstidende]] blev bygningen modtaget med rosende vendinger. I 1900 fremgik det af avisen, at Kühnel havde leveret tegningerne til den: ”(…) ejendommelige nye Bygning "Kystpalæet" ved Kystvejen (…) en Pragtbygning". | ||
Journalisterne fra [[Demokraten]] forholdte sig i en artikel fra den 12. september 1900 til gengæld mere kritisk til den nye luksuriøse ejendom. For det første påtalte de det modefænomen, der var kommet i tiden, hvor større bygninger skulle have navne, der skulle få dem til at virke store og betydningsfulde. Det gjaldt f.eks. [[Mejlborg]], [[Marstrandsgade|Marstrandsborg]] og nu også Kystpalæet. Journalisterne medgav, at lejlighederne i palæet var meget elegante, men kommenterede dog på, at ”huller” blev lejet ud i dyre domme til de fattige blandt arbejderne i Aarhus, hvilket stod i stor kontrast til lejlighederne i det ”storborgerlige palæ”. Lejlighederne i palæet havde store værelser, imiteret gyldenlæder-tapeter på væggene samt udstående paneler og lofter, mens de fattige proletarfamilier boede på 1 eller 2 værelser i ”de gamle skumle rønner, baggårde eller taganlæg”. Journalisterne noterede sig i avisen, at det ved synet af Kystpalæet gik op for dem, hvor meget bagvendt, der var i verden, | Journalisterne fra [[Demokraten]] forholdte sig i en artikel fra den 12. september 1900 til gengæld mere kritisk til den nye luksuriøse ejendom. For det første påtalte de det modefænomen, der var kommet i tiden, hvor større bygninger skulle have navne, der skulle få dem til at virke store og betydningsfulde. Det gjaldt f.eks. [[Mejlborg]], [[Marstrandsgade|Marstrandsborg]] og nu også Kystpalæet. Journalisterne medgav, at lejlighederne i palæet var meget elegante, men kommenterede dog på, at ”huller” blev lejet ud i dyre domme til de fattige blandt arbejderne i Aarhus, hvilket stod i stor kontrast til lejlighederne i det ”storborgerlige palæ”. Lejlighederne i palæet havde store værelser, imiteret gyldenlæder-tapeter på væggene samt udstående paneler og lofter, mens de fattige proletarfamilier boede på 1 eller 2 værelser i ”de gamle skumle rønner, baggårde eller taganlæg”. Journalisterne noterede sig i avisen, at det ved synet af Kystpalæet gik op for dem, hvor meget bagvendt, der var i verden, idet det burde være ”de fattige arbejdsbier” og ikke ”dronerne”, der bredte sig i palæerne. | ||
Kystvejen 23 blev opført som en beboelsesejendom med luksuslejligheder. Beboerne havde udsigt til [[Aarhusbugten]] og kunne spadsere langs den nylagte kystvej ad den lille sti, der lå mellem gaden og havet. Kyststrækningen blev ikke længere kun forbundet med havnen, handel og industri, men var nu også et attraktivt område til beboelse for nogle af byens velbemidlede. | Kystvejen 23 blev opført som en beboelsesejendom med luksuslejligheder. Beboerne havde udsigt til [[Aarhusbugten]] og kunne spadsere langs den nylagte kystvej ad den lille sti, der lå mellem gaden og havet. Kyststrækningen blev ikke længere kun forbundet med havnen, handel og industri, men var nu også et attraktivt område til beboelse for nogle af byens velbemidlede. | ||
