Kystvejen 23: Forskelle mellem versioner

Den nuværende ejendom på adressen blev tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og opført for murermestrene [[M. Jensen]] og [[M. P. Mogensen]]. Bygningen blev påbegyndt i maj 1900 og stod helt færdig i 1901, men der var allerede flyttet folk ind på adressen slutningen af år 1900. Ejendommen bestod oprindeligt af en kælder, fem etager og et loft. Kælderen blev i 2004 godkendt til beboelse og lejlighederne på 4.-og 5. sal blev i 2014 indrettet til toetagers lejligheder. Ejendommens facade har, udover tilføjelsen af tre kviste på loftsetagen, ikke gennemgået væsentlige forandringer siden bygningens opførelse i 1901.  

Bygningen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.  

Sophus Kühnel stod bag flere prominente bygninger i Aarhus og lavede blandt andet skitserne til [[Ny Munkegades Skole]], [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], [[Aarhus Brandstation]] i [[Ny Munkegade]] og [[Kong Christian IX børnehjem]] i [[Finsensgade]]. Den nye bygning på Kystvejen 23 skulle, efter samtidens mode, opføres i historicistisk stil, og der blev fundet inspiration i klassicismen. Ejendommen blev døbt ”Kystpalæet”, og bygningen var, med sit udsmykkede udseende og placering ud til vandet, både en moderne og mondæn ejendom, da den blev opført i maj 1900.  

Journalisterne fra [[Demokraten]] forholdte sig i en artikel fra den 12. september 1900 til gengæld mere kritisk til den nye luksuriøse ejendom. For det første påtalte de det modefænomen, der var kommet i tiden, hvor større bygninger skulle have navne, der skulle få dem til at virke store og betydningsfulde. Det gjaldt f.eks. [[Mejlborg]], [[Marstrandsgade|Marstrandsborg]] og nu også Kystpalæet. Journalisterne medgav, at lejlighederne i palæet var meget elegante, men kommenterede dog på, at ”huller” blev lejet ud i dyre domme til de fattige blandt arbejderne i Aarhus, hvilket stod i stor kontrast til lejlighederne i det ”storborgerlige palæ”. Lejlighederne i palæet havde store værelser, imiteret gyldenlæder tapeter på væggene samt udstående paneler og lofter, mens de fattige proletarfamilier boede på 1 eller 2 værelser i ”de gamle skumle rønner, baggårde eller taganlæg”. Journalisterne noterede sig i avisen, at det ved synet af Kystpalæet gik op for dem, hvor meget bagvendt, der var i verden, idet det burde være” de fattige arbejdsbier” og ikke ”dronerne”, der bredte sig i palæerne.  

Kystvejen 23 blev opført som en beboelsesejendom med luksuslejligheder. Beboerne havde udsigt til [[Aarhusbugten]] og kunne spadsere langs den nylagte kystvej ad den lille sti, der lå mellem gaden og havet. Kyststrækningen blev ikke længere kun forbundet havnen, handel og industri, men var nu også et attraktivt område til beboelse for nogle af byens velbemidlede.  

Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 880B, der senere skulle blive til Kystvejen 23. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 72, mens den derefter og frem til ejendommens opførelse i 1900 var Mejlgade 46.

Før Kystpalæets opførelse fandtes en bindingsværksgård på matriklen. Denne gård skiftede i løbet af 1800-tallet flere gange hænder og var igennem hele perioden ejet af købmænd. [[Maren Wissing Schmidt]], der var enke af købmand [[Christian Larsen Schmidt]] på [[Mejlgade 19]], overtog gården på Mejlgade 72 i 1830, hvor hun fortsatte sin egen købmandsforretning. Herefter overtog købmanden [[Frederik Therkildsen]] og i 1837 flyttede købmanden [[P. Nørgaard]] ind i ejendommen.  

P. Nørgaard etablerede en købmandsforretning, der solgte alt fra malerfarver, stangjern, søm, stenkul, tjære, salt, brændevin, tobak, sæbe og spegesild. Nørgaard købte derudover varer af de landmænd, der kom ind til byen for at handle. Aarhus var på dette tidspunkt afgrænset af bymarken, der fandtes udenom byen. Byen formede sig efter indfartsgaderne [[Mejlgade]], [[Studsgade]], [[Vestergade]] og [[Brobjerg]], der strakte sig ud til bygrænsen og blev handelsportene ud til landområderne. Det betød at Mejlgade fra slutningen af 1700-tallet og i løbet af 1800-tallet var præget af den oplandshandel, der skete i forbindelse med, at bønderne fra oplandet skulle sælge deres vare. Mejlgade 72 lå, med sin placering mellem [[Mejlgades Port]] og den gamle bykerne, derfor fordelagtigt i forhold til de handelsmuligheder, der udspillede sig i området.  

I 1838 overtog [[Absalon Christian J. Leth]] gården på Mejlagde 72, hvor han oprettede en kolonialhandel. Leth havde tidligere ført forretning med [[C. Langballe]] under firmaet [[Langballe & Leth]], men i 1838 overtog Langballe alle forpligtigelser, mens Leth oprettede sin egen forretning i Mejlgade 72. I forretningen kunne man eksempelvis købe fede norske sild, såsæd, lampeolie, hør, tobak, ost, chokolade, kaffe og urtekram. Gården var delt i to, og i den modsatte ende fra Leths forretning, fandtes købmandsforretninger, der løbende skiftede ejere. I 1876 var købmanden f.eks. [[O. Jensen]], i 1879 var det [[H. Lassen]], i 1881 var det [[Hans Jensen]], mens det fra 1888 frem til 1901 var [[R. O. Overgaard]]. A. C. J. Leth havde sin forretning på adressen frem til 1882, hvorefter den blev solgt til [[C. C. Winther]]. Adressen havde nu skiftet nummer fra 72 til 46. Leth blev boende fortsat på adressen frem til sin død i 1885.

Flere markante og betydningsfulde aarhusborgere har i tiden løb boet på Kystvejen 23. Ved ejendommens opførelse i 1900, var en af de første beboere fabrikant [[Jens Christian Møller (1858-1945)|Jens Christian Møller]], der ejede en af landets førende trikotagefabrikker på [[Skt. Pauls Gade 25]] i Aarhus. Møller var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1909-15. november 1934 og Ridder af Dannebrog. Han blev i sin tid anerkendt for at have præget byens store udvikling, idet han blandt andet var medlem og repræsentant i en lang række af byens udvalg. F.eks. [[udvalget for fattigvæsnet]], [[belysningsvæsenet]], [[skolekommissionen]] og [[Aarhus Teater]].  

Beboerne i ejendommen på Kystvejen 23 hørte til byens velstillede borgere. Bygningen husede blandt andet sagfører, direktører, grosserer, velhavende købmænd, restauratører, kasserer, fuldmægtige og skibsredere. Kystpalæet blev et attraktivt og luksuriøst sted for de Aarhus borgere, der efterstræbte at bo i en af de nye store, lyse, moderne lejligheder med udsigt til [[Aarhusbugten]].

 

Industrialiseringen bragte et stort behov for arbejdskraft til Aarhus i slutningen af 1800-tallet. Det betød, at byen oplevede en stor befolkningstilvækst, der ændrede byens udseende. Byen voksede og nye kvarter med etageejendomme for arbejdere blev bygget i og omkring centrum. Oprettelsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] i 1884 og ophævelsen af byens købstadsmonopol var blot nogle af de tiltag, der gjorde, at oplandshandlen fra Mejlgade og Studsgade forsvandt. Det nye handelscentrum kom nu til at ligge omkring [[Guldsmedgade]], [[Søndergade]] og [[Ryesgade]]. Lejlighederne i den gamle bykerne var blevet små og trænge efter befolkningstilvæksten, og byen havde ændret sig således, at handel og håndværk ikke længere koncentrerede sig om de gamle handelsveje. Behovet for flere boliger og de nye forandringer i byens struktur åbnede op for muligheden for at opføre nye, store ejendomme i de områder, der lå ud til kysten. Opførelsen af de nye beboelsesejendomme med udsigt over den nyanlagte kyststrækning tiltrak i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet flere af byens velstillede og prominente borgere.  

Bygningen har karakteristiske historicistiske træk og er dermed et eksempel på den arkitektur, der 1800-og 1900-tallet fandt inspiration i tidligere tiders stilarter. Bygningen ligger i det nuværende Aarhus C og består af en høj kælder, en hævet stueetage og fire øvrige etager. Ejendommen har et Mansardtag, Saddeltag og heltag med 8 tagkviste. Ydervæggene består af mursten, tegl, kalksandsten og cementsten, der er overfladebehandlet og pudset op. Døren er en flammeret dør og gesimsen er muret med puds og stuk. Bygningens vinduer er retkantet, rundbuet og fladrundbuet.  

Kystvejen 23 er opført efter klassicistiske idealer, og bygningens udsmykning er tydeligt inspirereret af antikkens arkitektur. Bygningen har dekorative ornamentiske udsmykninger i puds, et søjlemarkeret indgangsparti, en markeret sokkelpræget underfacade, friser og bånd. Bygningens rene former, lige linjer og hvide og enkle fremtoning giver associationer til antikkens bygningsværker.