4.790
redigeringer
Kystvejen 23: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Bygningen og Aarhushistorien
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 88: | Linje 88: | ||
Beboerne i ejendommen på Kystvejen 23 hørte til byens velstillede borgere. Bygningen husede blandt andet sagfører, direktører, grosserer, velhavende købmænd, restauratører, kasserer, fuldmægtige og skibsredere. Kystpalæet blev et attraktivt og luksuriøst sted for de Aarhus borgere, der efterstræbte at bo i en af de nye store, lyse, moderne lejligheder med udsigt til [[Aarhusbugten]]. | Beboerne i ejendommen på Kystvejen 23 hørte til byens velstillede borgere. Bygningen husede blandt andet sagfører, direktører, grosserer, velhavende købmænd, restauratører, kasserer, fuldmægtige og skibsredere. Kystpalæet blev et attraktivt og luksuriøst sted for de Aarhus borgere, der efterstræbte at bo i en af de nye store, lyse, moderne lejligheder med udsigt til [[Aarhusbugten]]. | ||
Industrialiseringen bragte et stort behov for arbejdskraft til Aarhus i slutningen af 1800-tallet. Det betød, at byen oplevede en stor befolkningstilvækst, der ændrede byens udseende. Byen voksede og nye kvarter med etageejendomme for arbejdere blev bygget i og omkring centrum. Oprettelsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] i 1884 og ophævelsen af byens købstadsmonopol var blot nogle af de tiltag, der gjorde, at oplandshandlen fra Mejlgade og Studsgade forsvandt. Det nye handelscentrum kom | Industrialiseringen bragte et stort behov for arbejdskraft til Aarhus i slutningen af 1800-tallet. Det betød, at byen oplevede en stor befolkningstilvækst, der ændrede byens udseende. Byen voksede og nye kvarter med etageejendomme for arbejdere blev bygget i og omkring centrum. Oprettelsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] i 1884 og ophævelsen af byens købstadsmonopol var blot nogle af de tiltag, der gjorde, at oplandshandlen fra Mejlgade og Studsgade forsvandt. Det nye handelscentrum kom nu til at ligge omkring [[Guldsmedgade]], [[Søndergade]] og [[Ryesgade]]. Lejlighederne i den gamle bykerne var blevet små og trænge efter befolkningstilvæksten, og byen havde ændret sig således, at handel og håndværk ikke længere koncentrerede sig om de gamle handelsveje. Behovet for flere boliger og de nye forandringer i byens struktur åbnede op for muligheden for at opføre nye, store ejendomme i de områder, der lå ud til kysten. Opførelsen af de nye beboelsesejendomme med udsigt over den nyanlagte kyststrækning tiltrak i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet flere af byens velstillede og prominente borgere. | ||
Journalisterne fra [[Demokraten]], der i deres artikel fra den 12. september 1900 kritiserede den uligevægt, der var i, at fattige arbejdere skulle bo under usle kår inde i byen, mens byens velhavende borgere levede under luksuriøse forhold i Kystpalæet, forventede nok ikke, at bygningen senere skulle blive tilhørssted for flere arbejder-venlige instanser. I en kort periode fra 1902 til 1904 havde [[Arbejdernes Byggeforening]] kontor i stuen på Kystvejen 23. Byggeforeningens formål var at skabe gode boliger til byens dårligst stillede. Foreningen blev oprettet i 1872 og eksisterede frem til 1972. I slutningen af 1940’erne blev Kystpalæet hovedkontor for [[Danmarks Kommunistiske Parti]] i Aarhus. Partiet havde lokaler i kælderen, hvorfra den politiske dagsorden blev lagt. | Journalisterne fra [[Demokraten]], der i deres artikel fra den 12. september 1900 kritiserede den uligevægt, der var i, at fattige arbejdere skulle bo under usle kår inde i byen, mens byens velhavende borgere levede under luksuriøse forhold i Kystpalæet, forventede nok ikke, at bygningen senere skulle blive tilhørssted for flere arbejder-venlige instanser. I en kort periode fra 1902 til 1904 havde [[Arbejdernes Byggeforening]] kontor i stuen på Kystvejen 23. Byggeforeningens formål var at skabe gode boliger til byens dårligst stillede. Foreningen blev oprettet i 1872 og eksisterede frem til 1972. I slutningen af 1940’erne blev Kystpalæet hovedkontor for [[Danmarks Kommunistiske Parti]] i Aarhus. Partiet havde lokaler i kælderen, hvorfra den politiske dagsorden blev lagt. | ||
