Anonym

Kystvejen 23: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
Linje 86: Linje 86:
Flere markante og betydningsfulde aarhusborgere har i tiden løb boet på Kystvejen 23. Ved ejendommens opførelse i 1900, var en af de første beboere fabrikant [[Jens Christian Møller (1858-1945)|Jens Christian Møller]], der ejede en af landets førende trikotagefabrikker på [[Skt. Pauls Gade 25]] i Aarhus. Møller var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1909-15. november 1934 og Ridder af Dannebrog. Han blev i sin tid anerkendt for at have præget byens store udvikling, idet han blandt andet var medlem og repræsentant i en lang række af byens udvalg. F.eks. [[udvalget for fattigvæsnet]], [[belysningsvæsenet]], [[skolekommissionen]] og [[Aarhus Teater]].  
Flere markante og betydningsfulde aarhusborgere har i tiden løb boet på Kystvejen 23. Ved ejendommens opførelse i 1900, var en af de første beboere fabrikant [[Jens Christian Møller (1858-1945)|Jens Christian Møller]], der ejede en af landets førende trikotagefabrikker på [[Skt. Pauls Gade 25]] i Aarhus. Møller var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1909-15. november 1934 og Ridder af Dannebrog. Han blev i sin tid anerkendt for at have præget byens store udvikling, idet han blandt andet var medlem og repræsentant i en lang række af byens udvalg. F.eks. [[udvalget for fattigvæsnet]], [[belysningsvæsenet]], [[skolekommissionen]] og [[Aarhus Teater]].  


Beboerne i ejendommen på Kystvejen 23 hørte til byens velstillede borgere. Bygningen husede, udover fabrikanter, også sagfører, direktører, grosserer, velhavende købmænd, restauratører, kasserer, fuldmægtige og skibsredere. Kystpalæet blev et attraktivt og luksuriøst sted for de Aarhus borgere, der efterstræbte at bo i en af de nye store, lyse, moderne lejligheder med udsigt til [[Aarhusbugten]].  
Beboerne i ejendommen på Kystvejen 23 hørte til byens velstillede borgere. Bygningen husede, udover fabrikanter, sagfører, direktører, grosserer, velhavende købmænd, restauratører, kasserer, fuldmægtige og skibsredere. Kystpalæet blev et attraktivt og luksuriøst sted for de Aarhus borgere, der efterstræbte at bo i en af de nye store, lyse, moderne lejligheder med udsigt til [[Aarhusbugten]].  


Industrialiseringen bragte et stort behov for arbejdskraft til Aarhus i slutningen af 1800-tallet. Det betød, at byen oplevede en stor befolkningstilvækst, der ændrede byens udseende. Den voksede og nye kvarter med etageejendomme for arbejdere blev bygget i og omkring centrum. Oprettelsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] i 1884 og ophævelsen af byens købstadsmonopol var blot nogle af de tiltag, der gjorde, at oplandshandlen fra Mejlgade og Studsgade forsvandt. Det nye handelscentrum kom til gengæld til at ligge omkring [[Guldsmedgade]], [[Søndergade]] og [[Ryesgade]]. Lejlighederne i den gamle bykerne var blevet små og trænge efter befolkningstilvæksten, og byen havde ændret sig således, at handel og håndværk ikke længere koncentrerede sig om de gamle handelsveje. Behovet for flere boliger og de nye forandringer i byens struktur åbnede op for muligheden for at opføre nye, store ejendomme i de områder, der lå ud til kysten. Opførelsen af de nye beboelsesejendomme med udsigt over den nyanlagte kyststrækning tiltrak i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet flere af byens velstillede og prominente borgere.  
Industrialiseringen bragte et stort behov for arbejdskraft til Aarhus i slutningen af 1800-tallet. Det betød, at byen oplevede en stor befolkningstilvækst, der ændrede byens udseende. Den voksede og nye kvarter med etageejendomme for arbejdere blev bygget i og omkring centrum. Oprettelsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] i 1884 og ophævelsen af byens købstadsmonopol var blot nogle af de tiltag, der gjorde, at oplandshandlen fra Mejlgade og Studsgade forsvandt. Det nye handelscentrum kom til gengæld til at ligge omkring [[Guldsmedgade]], [[Søndergade]] og [[Ryesgade]]. Lejlighederne i den gamle bykerne var blevet små og trænge efter befolkningstilvæksten, og byen havde ændret sig således, at handel og håndværk ikke længere koncentrerede sig om de gamle handelsveje. Behovet for flere boliger og de nye forandringer i byens struktur åbnede op for muligheden for at opføre nye, store ejendomme i de områder, der lå ud til kysten. Opførelsen af de nye beboelsesejendomme med udsigt over den nyanlagte kyststrækning tiltrak i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet flere af byens velstillede og prominente borgere.  
4.790

redigeringer