4.790
redigeringer
Kystvejen 23: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Kulturhistorisk beskrivelse
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
Murermestrene M. Jensen og M. P. Mogensen ejede i begyndelsen af 1900-tallet både matrikel 880A og 880B. På 880A lå Mejlgade 46, hvor købmanden [[C. C. Winther]] havde sin papirforretning. 880B havde tidligere været baghaven til Mejlgade 46 og var derfor ubebygget. Jensen og Mogensen ville opføre en ny beboelsesejendom på adressen, og arkitekten skulle være Sophus Frederik Kühnel. | Murermestrene M. Jensen og M. P. Mogensen ejede i begyndelsen af 1900-tallet både matrikel 880A og 880B. På 880A lå Mejlgade 46, hvor købmanden [[C. C. Winther]] havde sin papirforretning. 880B havde tidligere været baghaven til Mejlgade 46 og var derfor ubebygget. Jensen og Mogensen ville opføre en ny beboelsesejendom på adressen, og arkitekten skulle være Sophus Frederik Kühnel. | ||
Sophus Kühnel stod bag flere prominente bygninger i Aarhus og lavede blandt andet skitserne til [[Ny Munkegades Skole]], [[Kasino-Teatret]] |Kasino-Teatret i [[Rosenkrantzgade]], [[Aarhus Brandstation]] i [[Ny Munkegade]] og [[Kong Christian IX børnehjem]] i [[Finsensgade]]. Den nye bygning på Kystvejen 23 skulle, efter samtidens mode, opføres i historicistisk stil, og der blev fundet inspiration i klassicismen. Ejendommen blev døbt ”Kystpalæet”, og bygningen var med sit udsmykkede udseende og placering ud til vandet både en moderne og mondæn ejendom, da den blev opført i maj 1900. | Sophus Kühnel stod bag flere prominente bygninger i Aarhus og lavede blandt andet skitserne til [[Ny Munkegades Skole]], [[Kasino-Teatret]] |Kasino-Teatret i [[Rosenkrantzgade]], [[Aarhus Brandstation]] i [[Ny Munkegade]] og [[Kong Christian IX børnehjem]] i [[Finsensgade]]. Den nye bygning på Kystvejen 23 skulle, efter samtidens mode, opføres i historicistisk stil, og der blev fundet inspiration i klassicismen. Ejendommen blev døbt ”Kystpalæet”, og bygningen var, med sit udsmykkede udseende og placering ud til vandet, både en moderne og mondæn ejendom, da den blev opført i maj 1900. | ||
Lejlighederne i ejendommen havde mellem 5 og 7 værelser, et pigeværelse og et badeværelse. Derudover kunne man i kælderen leje værelser til kontorer eller en bodega. Bygningen var indvendigt udsmykket med guldornamenter og havde blandt andet marmortrapper og et badehus oppe under taget fremfor i kælderen eller i gården. I [[Aarhus Stiftstidende]] blev bygningen modtaget med rosende vendinger. I 1900 fremgik det af avisen, at Kühnel havde leveret tegningerne til den: ”(…) ejendommelige nye Bygning "Kystpalæet" ved Kystvejen (…) en Pragtbygning". | Lejlighederne i ejendommen havde mellem 5 og 7 værelser, et pigeværelse og et badeværelse. Derudover kunne man i kælderen leje værelser til kontorer eller en bodega. Bygningen var indvendigt udsmykket med guldornamenter og havde blandt andet marmortrapper og et badehus oppe under taget fremfor i kælderen eller i gården. I [[Aarhus Stiftstidende]] blev bygningen modtaget med rosende vendinger. I 1900 fremgik det af avisen, at Kühnel havde leveret tegningerne til den: ”(…) ejendommelige nye Bygning "Kystpalæet" ved Kystvejen (…) en Pragtbygning". | ||
| Linje 90: | Linje 90: | ||
Industrialiseringen bragte et stort behov for arbejdskraft til Aarhus i slutningen af 1800-tallet. Det betød, at byen oplevede en stor befolkningstilvækst, der ændrede byens udseende. Den voksede og nye kvarter med etageejendomme for arbejdere blev bygget i og omkring centrum. Oprettelsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] i 1884 og ophævelsen af byens købstadsmonopol var blot nogle af de tiltag, der gjorde, at oplandshandlen fra Mejlgade og Studsgade forsvandt. Det nye handelscentrum kom til gengæld til at ligge omkring [[Guldsmedgade]], [[Søndergade]] og [[Ryesgade]]. Lejlighederne i den gamle bykerne var blevet små og trænge efter befolkningstilvæksten, og byen havde ændret sig således, at handel og håndværk ikke længere koncentrerede sig om de gamle handelsveje. Behovet for flere boliger og de nye forandringer i byens struktur åbnede op for muligheden for at opføre nye, store ejendomme i de områder, der lå ud til kysten. Opførelsen af de nye beboelsesejendomme med udsigt over den nyanlagte kyststrækning tiltrak i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet flere af byens velstillede og prominente borgere. | Industrialiseringen bragte et stort behov for arbejdskraft til Aarhus i slutningen af 1800-tallet. Det betød, at byen oplevede en stor befolkningstilvækst, der ændrede byens udseende. Den voksede og nye kvarter med etageejendomme for arbejdere blev bygget i og omkring centrum. Oprettelsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] i 1884 og ophævelsen af byens købstadsmonopol var blot nogle af de tiltag, der gjorde, at oplandshandlen fra Mejlgade og Studsgade forsvandt. Det nye handelscentrum kom til gengæld til at ligge omkring [[Guldsmedgade]], [[Søndergade]] og [[Ryesgade]]. Lejlighederne i den gamle bykerne var blevet små og trænge efter befolkningstilvæksten, og byen havde ændret sig således, at handel og håndværk ikke længere koncentrerede sig om de gamle handelsveje. Behovet for flere boliger og de nye forandringer i byens struktur åbnede op for muligheden for at opføre nye, store ejendomme i de områder, der lå ud til kysten. Opførelsen af de nye beboelsesejendomme med udsigt over den nyanlagte kyststrækning tiltrak i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet flere af byens velstillede og prominente borgere. | ||
Journalisterne fra [[Demokraten]], der i deres artikel fra den 12. september 1900 kritiserede den uligevægt, der var i, at fattige arbejdere skulle bo under usle kår inde i byen, mens byens velhavende borgere levede under luksuriøse forhold i Kystpalæet, forventede nok ikke, at bygningen senere skulle blive tilhørssted for flere arbejder-venlige instanser. I en kort periode fra 1902 til 1904 havde [[Arbejdernes Byggeforening]] kontor i stuen på Kystvejen 23. Byggeforeningens formål var at skabe gode boliger til byens dårligst stillede. Foreningen blev oprettet i 1872 og eksisterede frem til 1972. I slutningen af 1940’erne blev Kystpalæet hovedkontor for [[Danmarks Kommunistiske Parti]] i Aarhus. Partiet havde lokaler i kælderen, hvorfra den politiske dagsorden blev lagt. | Journalisterne fra [[Demokraten]], der i deres artikel fra den 12. september 1900 kritiserede den uligevægt, der var i, at fattige arbejdere skulle bo under usle kår inde i byen, mens byens velhavende borgere levede under luksuriøse forhold i Kystpalæet, forventede nok ikke, at bygningen senere skulle blive tilhørssted for flere arbejder-venlige instanser. I en kort periode fra 1902 til 1904 havde [[Arbejdernes Byggeforening]] kontor i stuen på Kystvejen 23. Byggeforeningens formål var at skabe gode boliger til byens dårligst stillede. Foreningen blev oprettet i 1872 og eksisterede frem til 1972. I slutningen af 1940’erne blev Kystpalæet hovedkontor for [[Danmarks Kommunistiske Parti]] i Aarhus. Partiet havde lokaler i kælderen, hvorfra den politiske dagsorden blev lagt. | ||
===Arkitektonisk beskrivelse=== | ===Arkitektonisk beskrivelse=== | ||
