4.790
redigeringer
Kystvejen 25: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Baggrundshistorie
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
Den nye ejer af matrikel 881b, tømmermester S. Nielsen, ejede i begyndelsen af 1900-tallet også andre bygninger rundt omkring i Aarhus. Herunder kan blandt andet [[Kystvejen 7]] og [[Langelandsgade 112]] nævnes. Han anmodede i 1901 om at få bebygget matriklen med en fire etagers bygning. Ejendommen skulle være til beboelse, og der skulle ligeledes opføres beboelsesværelser på loftet, to sidehuse, tre mindre udbygninger samt en retriadebygning (toiletbygning). Nielsens store byggeplaner krævede en dispensation fra bygningsinspektøren og borgmesterkontoret, fordi det bebyggede areal ville strække sig over 1188 alen i stedet for de 534 alen, der var sat af til bebyggelse på grunden. Dispensationen blev givet på vilkårene, at der ikke som påtænkt blev indrettet værelser på loftet i forhuset, at gården blev kloakeret og blev forsynet med behørige kummer for alle afløb og nedløb, at gårdspladsen blev belagt med cement efter sundhedskommissionens anvisning, og at der skulle indrettes mindst 15 latriner til ejendommen. Kravene blev indfriet og byggeriet blev påbegyndt i 1901 efter tegninger af Ingeniør [[Michael Nyrop]] og arkitekt Thorkel Møller. | Den nye ejer af matrikel 881b, tømmermester S. Nielsen, ejede i begyndelsen af 1900-tallet også andre bygninger rundt omkring i Aarhus. Herunder kan blandt andet [[Kystvejen 7]] og [[Langelandsgade 112]] nævnes. Han anmodede i 1901 om at få bebygget matriklen med en fire etagers bygning. Ejendommen skulle være til beboelse, og der skulle ligeledes opføres beboelsesværelser på loftet, to sidehuse, tre mindre udbygninger samt en retriadebygning (toiletbygning). Nielsens store byggeplaner krævede en dispensation fra bygningsinspektøren og borgmesterkontoret, fordi det bebyggede areal ville strække sig over 1188 alen i stedet for de 534 alen, der var sat af til bebyggelse på grunden. Dispensationen blev givet på vilkårene, at der ikke som påtænkt blev indrettet værelser på loftet i forhuset, at gården blev kloakeret og blev forsynet med behørige kummer for alle afløb og nedløb, at gårdspladsen blev belagt med cement efter sundhedskommissionens anvisning, og at der skulle indrettes mindst 15 latriner til ejendommen. Kravene blev indfriet og byggeriet blev påbegyndt i 1901 efter tegninger af Ingeniør [[Michael Nyrop]] og arkitekt Thorkel Møller. | ||
Klientellet Kystvejen 25 var langt op i 1900-tallet en del af det velstillede borgerskab, og ejendommen husede alt fra direktører, sagførere, skræddermestre, ingeniører, kaptajner, grosserer, læger, politikere, en banebestyrer, en generalmajor, en postinspektør og en baron. Frem til 1980’erne forblev Kystvejen 25 en mondæn ejendom, men i 1980 flyttede Kirkens Korshær deres varmestue til adresse, hvilket blev efterfulgt af adskillige tvangsauktioner af lejligheder op gennem 1980’erne. | Klientellet på Kystvejen 25 var langt op i 1900-tallet en del af det velstillede borgerskab, og ejendommen husede alt fra direktører, sagførere, skræddermestre, ingeniører, kaptajner, grosserer, læger, politikere, en banebestyrer, en generalmajor, en postinspektør og en baron. Frem til 1980’erne forblev Kystvejen 25 en mondæn ejendom, men i 1980 flyttede Kirkens Korshær deres varmestue til adresse, hvilket blev efterfulgt af adskillige tvangsauktioner af lejligheder op gennem 1980’erne. | ||
====Tidligere bebyggelse på matriklen==== | ====Tidligere bebyggelse på matriklen==== | ||
