10.897
redigeringer
Havnegade 2: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
No edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (14 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.156326875982764,10.212379139867942~[[Havnegade 2]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.156326875982764,10.212379139867942 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Aarhus Havn . 1870.jpg|thumb|350px|right|Havnegade 2A og 2B, o. 1870. Ukendt fotograf. Den Gamle Bys billedarkiv.]] | [[Fil:Aarhus Havn . 1870.jpg|thumb|350px|right|Havnegade 2A og 2B, o. 1870. Ukendt fotograf. Den Gamle Bys billedarkiv.]] | ||
[[Fil: | [[Fil:000142401.jpg|thumb|350px|right|Havnegade 2A på hjørnet til Skolegyde og Havnegade 2B til venstre på Havnegade. Over indgangen til Havnegade 2B ses et skilt for ”N.C. Feddersen”, der var en Flag-, Kompas- og Sejlmagerforretning, som lå på adressen i starten af 1900-tallet. 2A fungerede på dette tidspunkt hovedsagelig som privatbolig. Ukendt fotograf, ca. 1915, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Havnegade 2''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]] | |||
'''Havnegade 2''' er en adresse på [[Havnegade]] ved den gamle havnefront i det centrale Aarhus. Den karakteristiske hjørneejendom er opført i 1867-68, og er beliggende i området mellem [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] og [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]]. Arkitekten bag er ukendt. Adressen er i dag opdelt i to separate adresser; 2A, som er hovedbygningen på hjørnet til [[Skolegyde]], og 2B som tidligere var et tilstødende kontor- og lagerhus. Havnegade 2B byggedes på et ukendt, lidt senere tidspunkt, men ses på billeder fra omkring 1870, og kan derfor ikke være opført senere end det. Bygningerne 2A og 2B havde længe samme ejer. | '''Havnegade 2''' er en adresse på [[Havnegade]] ved den gamle havnefront i det centrale Aarhus. Den karakteristiske hjørneejendom er opført i 1867-68, og er beliggende i området mellem [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] og [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]]. Arkitekten bag er ukendt. Adressen er i dag opdelt i to separate adresser; 2A, som er hovedbygningen på hjørnet til [[Skolegyde]], og 2B som tidligere var et tilstødende kontor- og lagerhus. Havnegade 2B byggedes på et ukendt, lidt senere tidspunkt, men ses på billeder fra omkring 1870, og kan derfor ikke være opført senere end det. Bygningerne 2A og 2B havde længe samme ejer. | ||
Havnegade 2A deler matrikel nr. 855A med Skolegyde 10, mens Havnegade 2B har matrikel nr. 855C. | Havnegade 2A deler matrikel nr. 855A med Skolegyde 10, mens Havnegade 2B har matrikel nr. 855C. | ||
{{WaVE|text=Havnegade 2 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | {{WaVE|text=Havnegade 2 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | ||
| Linje 44: | Linje 46: | ||
Helt fra ejendommens første år ses en tendens, hvor købmænd, grosserere og forretninger lå der længe. Eksempelvis lå der i mange år en sejlmagerforretning, der blev grundlagt, da [[N.C. Feddersen]] (1853-1914), der fra 1876-1882 havde haft forretning på [[Havnegade 28]], flyttede sin sejlmagervirksomhed ind i Woldbyes gård i 1895. Han flyttede aldrig fra ejendommen igen, men døde i 1914, hvorefter virksomheden kørtes videre som N.C. Feddersens Efterfølgere frem til 1923. Herefter blev den tilsyneladende til Hansen & Holm Sejlmageri, der senere kom til at hedde H.B. Hansen & Co. Forretningen skiftede efter alt at dømme navn til igen at hedde N.C. Feddersen fra 1934 til 1942, hvorefter den kaldtes Sejlmager H.B. Hansens Efterfølgere. Forretningen lukkede på et ukendt tidpunkt mellem 1945 og 1948. | Helt fra ejendommens første år ses en tendens, hvor købmænd, grosserere og forretninger lå der længe. Eksempelvis lå der i mange år en sejlmagerforretning, der blev grundlagt, da [[N.C. Feddersen]] (1853-1914), der fra 1876-1882 havde haft forretning på [[Havnegade 28]], flyttede sin sejlmagervirksomhed ind i Woldbyes gård i 1895. Han flyttede aldrig fra ejendommen igen, men døde i 1914, hvorefter virksomheden kørtes videre som N.C. Feddersens Efterfølgere frem til 1923. Herefter blev den tilsyneladende til Hansen & Holm Sejlmageri, der senere kom til at hedde H.B. Hansen & Co. Forretningen skiftede efter alt at dømme navn til igen at hedde N.C. Feddersen fra 1934 til 1942, hvorefter den kaldtes Sejlmager H.B. Hansens Efterfølgere. Forretningen lukkede på et ukendt tidpunkt mellem 1945 og 1948. | ||
Derudover havde grossereren [[P.M. Ørsnæs]] og købmændene [[Carl Cortsen]] og [[J. Jacobsen]] længe hjemme på adressen. [[Edvard Emil Secher]] og [[Henrik Edvard Soelberg]] har også boet på adressen, om end ganske kort. | Derudover havde grossereren [[P.M. Ørsnæs]] og købmændene [[Carl Cortsen]] og [[J. Jacobsen]] længe hjemme på adressen. [[Edvard Emil Secher (1862-1946)]] og [[Henrik Edvard Soelberg]] har også boet på adressen, om end ganske kort. | ||
En anden længerevarende virksomhed på adressen var [[Viking Bøfhus|Restaurant Viking]], som kan læses om under Bygningen og Aarhushistorien. | En anden længerevarende virksomhed på adressen var [[Viking Bøfhus|Restaurant Viking]], som kan læses om under Bygningen og Aarhushistorien. | ||
| Linje 61: | Linje 63: | ||
|1877-1881||Handelsagent Ferd. Cohn||1. sal | |1877-1881||Handelsagent Ferd. Cohn||1. sal | ||
|- | |- | ||
|1883||Kjøbmand [[Edvard Emil Secher|E Secher]]||2. sal. ”Se Store Torv 16” noteret i 1883, da denne ejes af Kjøbmand Emil Secher, der har stuen og 1. sal i bygningen. | |1883||Kjøbmand [[Edvard Emil Secher (1862-1946)|E Secher]]||2. sal. ”Se Store Torv 16” noteret i 1883, da denne ejes af Kjøbmand Emil Secher, der har stuen og 1. sal i bygningen. | ||
|- | |- | ||
|1886||Aarhus Export-Smørforretning||Stuen | |1886||Aarhus Export-Smørforretning||Stuen | ||
| Linje 85: | Linje 87: | ||
|1909-1912||Handelsagent J Rønne||1. sal | |1909-1912||Handelsagent J Rønne||1. sal | ||
|- | |- | ||
|1913-1927||Sparekassebogh. [[Ejnar Vilhelm Hastrup|E V Hastrup]]. 1918: Sparekassedirektør E Hastrup||2. sal. | |1913-1927||Sparekassebogh. [[Ejnar Vilhelm Hastrup (1861-1937)|E V Hastrup]]]]. 1918: Sparekassedirektør E Hastrup||2. sal. | ||
|- | |- | ||
|1915-1936||Sejlm. N C Feddersens Enke. 1917: Enkefru M Feddersen||Stuen og 1. sal. | |1915-1936||Sejlm. N C Feddersens Enke. 1917: Enkefru M Feddersen||Stuen og 1. sal. | ||
| Linje 153: | Linje 155: | ||
==== Bygningen og Aarhushistorien ==== | ==== Bygningen og Aarhushistorien ==== | ||
===== Sophus E. Johnsen & Co. ===== | |||
Aarhus ældste skibshandel, [[Sophus E. Johnsen & Co.]], lå fra 1973 til 1988 i stueetagen i Havnegade 2B. | |||
Skibshandlen ejedes af Egil Gylling Møller, der fra 1941 havde ejet en halvpart i forretningen og fra 1957 var blevet eneindehaver. Skibshandlen var dog blevet oprettet så tidligt som i 1857, og havde frem til Møllers overtagelse været gennem flere ejeres hænder. | |||
Det var med Møller ved roret, at forretningen flyttede ind på Havnegade 2B i 1973. I skibshandlen handledes med alt fra proviant til udstyr og både helt små og meget store ordre kunne varetages. | |||
Med tidens gang blev erhvervet som skibshandler mere travlt. Det havde altid været vilkårene, at skibshandlere måtte ud på havnen for at komme i kontakt med både nye og gamle kunder, men med moderne udstyr behøvede skibene ikke at ligge til kaj ret længe. Derfor skulle skibshandleren være endnu hurtigere i sin opsøgen, og det mærkede Egil Gylling Møller. ”… helt så hyggeligt som i gamle dage er det jo ikke,” udtalte han i et interview til Aarhus Stiftstidende i 1982. ”Der er for meget fart på. I gamle dage var skippere og hovmestre blevet både kunder og venner inden de rundede molehovedet på vej ud. I dag er det ret sjældent, der kommer en skipper.” | |||
Egil Gylling Møller lod med tiden sine sønner, Ib og Ole Møller, om at skynde sig ud til kunderne på havnen, mens han selv blev tilbage og passede forretningen. Her fik han i bedste skibshandlerstemning indrettet et såkaldt "Captains Room" i et af baglokalerne med maritime billeder og instrumenter samt vinhylder på væggene, hvor han kunne tage imod gæster. | |||
På trods af de skiftende tider og det øgede tempo inden for skibshandlen formåede Egil Gylling Møller og sønnerne, der senere overtog forretningen, at tilpasse virksomheden og skabe stor succes. I 1988 kunne de derfor flytte til større lokaler ved lystbåde- og fiskerihavnen på [[Hjortholmsvej]]. | |||
===== Fra Restaurant Viking til Jensens Bøfhus ===== | ===== Fra Restaurant Viking til Jensens Bøfhus ===== | ||
Tanken om, at bygningen burde rumme et værtshus blev til i 1947, da bygningens daværende ejer H.P. Timm ønskede at ombygge stueetagens lejlighed til en restaurant drevet af en vis Fru Boldt. Man annoncerede i begyndelsen med typisk kromad som små varme retter, sild, saltmad og ost. | Tanken om, at bygningen burde rumme et værtshus blev til i 1947, da bygningens daværende ejer H.P. Timm ønskede at ombygge stueetagens lejlighed til en restaurant drevet af en vis Fru Boldt. Man annoncerede i begyndelsen med typisk kromad som små varme retter, sild, saltmad og ost. | ||
| Linje 160: | Linje 175: | ||
I 1974 genåbnede restauranten, nu under navnet "[[Viking Bøfhus]]", ved de to restauratører H.J. Jepsen og Finn Enevoldsen. Finn Enevoldsen overtog senere det fulde ejerskab, men solgte i 1996 til Per Kondrup. Mindre end et år efter salget købte Enevoldsen imidlertid restauranten tilbage fra Kondrup. | I 1974 genåbnede restauranten, nu under navnet "[[Viking Bøfhus]]", ved de to restauratører H.J. Jepsen og Finn Enevoldsen. Finn Enevoldsen overtog senere det fulde ejerskab, men solgte i 1996 til Per Kondrup. Mindre end et år efter salget købte Enevoldsen imidlertid restauranten tilbage fra Kondrup. | ||
I år 2000 blev restauranten definitivt solgt til "[[Jensens Bøfhus]]", der havde planlagt en modernisering af lokalerne med henblik på at genåbne som Jensens Bøfhus. Tankerne blev imidlertid opgivet, da man fandt, at en modernisering ville blive for kostbar. I 2002 blev bygningen derfor solgt videre til Hadsten Bank | I år 2000 blev restauranten definitivt solgt til "[[Jensens Bøfhus]]", der havde planlagt en modernisering af lokalerne med henblik på at genåbne som Jensens Bøfhus. Tankerne blev imidlertid opgivet, da man fandt, at en modernisering ville blive for kostbar. I 2002 blev bygningen derfor solgt videre til Hadsten Bank, der fra 2003 åbnede deres filial, Aarhus Lokalbank, på adressen. | ||
=== Arkitektonisk beskrivelse === | === Arkitektonisk beskrivelse === | ||
| Linje 176: | Linje 191: | ||
=== Miljøbeskrivelse === | === Miljøbeskrivelse === | ||
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | |||
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | |||
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | |||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | |||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | |||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | |||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Havnegade]]. | * Bygninger og adresser på [[Havnegade]]. | ||
| Linje 211: | Linje 236: | ||
* Sejrs sedler, Woldbye, 1875-01-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000105302 | * Sejrs sedler, Woldbye, 1875-01-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000105302 | ||
* Sejrs sedler, Woldbye, 1875-04-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000105301 | * Sejrs sedler, Woldbye, 1875-04-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000105301 | ||
* | * Aarhus Stiftstidende, 1971-05-08, s. 14 | ||
* Aarhus Stiftstidende, 2000-06-13, 2. del, s. 5 | |||
* Aarhus Stiftstidende, 2003-10-23, 1. del, s. 2 | |||
* Aarhus Stiftstidende, nr. 122, 8. maj 1869, s. 7 https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6b6584be-626e-40e1-b41b-ad872320cad6/query/Ellermann%20Woldbye | * Aarhus Stiftstidende, nr. 122, 8. maj 1869, s. 7 https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6b6584be-626e-40e1-b41b-ad872320cad6/query/Ellermann%20Woldbye | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Detailhandel & service]] | [[Kategori: Detailhandel & service]] | ||