Anonym

Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
446 bytes tilføjet ,  29. marts 2021
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 19: Linje 19:


Landsbyerne havde fra middelalderen haft bylag, hvor ”bymændene” diskuterede de fælles anliggender, men nu ville staten have en mere professional administration. I årtierne forud for 1841 var der dannet skole- og fattigvæsensdistrikter, som blev styret af kommissioner med præsten og de rigeste grundejere. Det sidste svarede de fleste steder til godsejerne.
Landsbyerne havde fra middelalderen haft bylag, hvor ”bymændene” diskuterede de fælles anliggender, men nu ville staten have en mere professional administration. I årtierne forud for 1841 var der dannet skole- og fattigvæsensdistrikter, som blev styret af kommissioner med præsten og de rigeste grundejere. Det sidste svarede de fleste steder til godsejerne.
==Tidligere indlemmelser i Aarhus Kommune==
Aarhus Købstadskommune har løbende udvidet kommunegrænsen ved at indlemme fra eller bytte arealer med de omkringliggende kommuner.
===Indlemmelsen af Frederiksbjerg===
Allerede i 1. januar 1874 flyttede Aarhus kommune sine grænser for første gang, da Aarhus Kommune indlemmede det areal fra [[Viby Kommune]], der lå mellem Aarhus bys daværende sydlige grænse ved [[Banegårdsgade]] og Marselisborgs hovedparcel. Det indlemmede areal udgjorde 45 ha., og blev kaldt [[Frederiksbjerg]]. Der var enighed mellem kommunalbestyrelserne om indlemmelsen, og der betales ingen erstatninger, men Aarhus Kommune forpligtede sig til at anlægge en bro over jernbanen. Det er broen i Frederiks Allé.
===Indlemmelsen af Mølledistriktet===
Fra 1. januar 1887 indlemmedes i Aarhus Kommune det såkaldte [[Mølledistriktet|Mølledistrikt]], der var et i henseende til skole- og fattigvæsen med Aarhus forbundet landdistrikt og på alle sider omkring af Aarhus Kommunes grænser.
===Forhandlingerne vedr. indlemmelse af Kunstvejen===
I 1885 anmodede ejerne af et på Frederiksbjerg, men i Viby Kommune beliggende areal ([[Kunstvejen]]) om indlemmelse i Aarhus Kommune. Byrådet modsatte sig med ministeriets tilslutning indlemmelsen af det ca. 4 ha store areal under henvisning til, at arealet allerede var udbygget, og til de betydelige udgifter til en indlemmelse ville medføre for kommunen.
===Indlemmelse af de i Viby Kommune beliggende Marselisborg jorde samt Kunstvejen===
Fra 1. januar 1899 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af gården Marselisborg med biejendomme, der var beliggende i [[Viby Kommune]]. Det indlemmede areal androg 500 ha, heraf ca 140 ha skov. Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Viby Kommune 75.000 kr, nogle enkelte huse samt Viby kirketiende. Fra samme tidspunkt indlemmedes den tidligere omtalte [[Kunstvejen]] i Aarhus Kommune.
===Indlemmelsen af de i Holme-Tranbjerg Kommune beliggende Marselisborg jorder===
Fra 1. oktober 1907 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af [[Marselisborg]], der var beliggende i [[Holme-Tranbjerg Kommune]]. Det indlemmede areal androg 200 ha., heraf ca. 167 ha skov. Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Holme-Tranbjerg Kommune 30.000 kr. Endvidere fastsattes visse overgangsbetingelser.
===Forhandlinger vedr. indlemmelse af en del af Vejlby-Risskov Kommune===
I 1916 rejste Aarhus Byråd spørgsmålet om indlemmelse af den del af [[Vejlby Sogn]], der ligger øst og syd for [[Grenå Landevej]]. Sognerådet i [[Vejlby-Risskov Kommune]] modsatte sig straks partiel indlemmelse og senere også fuldstændig indlemmelse. Forhandlingerne afsluttedes uden resultat i 1921.
===Indlemmelse af Moesgårdarealerne===
Fra 1. april 1938 indlemmedes i Aarhus Kommune et af kommunen i 1935 erhvervet, i [[Mårslet Kommune]] beliggende areal af [[Moesgård]], i alt ca. 1500 ha, heraf 22 ha skov.
===Forhandlinger vedr. indlemmelse af Viby og del af Holme-Tranbjerg Kommune===
I 1930 indledtes på initiativ af visse grundejerforeninger i Viby forhandling om hel eller delvis indlemmelse af [[Viby Kommune]]. Ved afstemningen om indlemmelse i forbindelse med amtsrådsvalget 5. marts 1935 var 41 % af vælgerne i Viby Kommune og 57 % af de i Viby afgivne stemmer for indlemmelse. 10. november 1938 opnåedes mellem Aarhus Byråd og Viby Sogneråd enighed om at rette henvendelse til Indenrigsministeriet om at optage spørgsmålet om hel eller delvis indlemmelse i Aarhus Kommune af samtlige til byen grænsende sognekommuner med undtagelse af [[Tilst-Kasted Kommune]]. Indenrigsministeriet besluttede herefter at lade foretage afstemning i de nævnte kommuner 28. april 1940. Afstemning aflystes imidlertid pga. den tyske besættelse, og Indenrigsministeriet meddelte herefter, at spørgsmålet om indlemmelse af de omhandlende forstadskommuner stilledes i bero.
===Ændring af grænserne mellem Aarhus og Åby Kommuner===
Fra 1. april 1952 gennemføres delvis som følge af forlægning af Aarhus Å ved [[Frichs Fabrikker]] en overførsel fra Aarhus til [[Åby Kommune]] af et ca. 0,7 ha stort areal, medens der samtidig fra Aaby til Aarhus Kommune overførtes et areal på 5,6 ha. Den væsentligste del af de overførte arealer er å- og jernbanearealer.


== Kommunalreformen 1970==
== Kommunalreformen 1970==
Behovet for en [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreform]] var først og fremmest opstået på grund af de store ændringer i befolkningens erhverv og byernes vækst. Før kommunalsammenlægningen var der stort set ikke en ledig byggegrund i Aarhus kommune. I forstads- og omegnskommunerne bestod problemerne i, at deres små forvaltninger ikke kunne følge med det stigende omfang af kommunale opgaver. Befolkningstallet var stigende, og borgerne efterspurgte moderne servicetilbud. Elev kommune, som var den mindste af omegnskommunerne, bestod kun af 240 sjæle. Her var administrationen simpel, økonomien solid, men til gengæld manglede borgerne svømmehaller, sportsanlæg, biblioteker, moderne skoler, og der var udfordringer omkring trafik og miljø, som kommunen havde svært ved at løfte alene.
Behovet for en [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreform]] var først og fremmest opstået på grund af de store ændringer i befolkningens erhverv og byernes vækst. Før kommunalsammenlægningen var der stort set ikke en ledig byggegrund i Aarhus kommune. I forstads- og omegnskommunerne bestod problemerne i, at deres små forvaltninger ikke kunne følge med det stigende omfang af kommunale opgaver. Befolkningstallet var stigende, og borgerne efterspurgte moderne servicetilbud. [[Elev Kommune]], som var den mindste af omegnskommunerne, bestod kun af 240 sjæle. Her var administrationen simpel, økonomien solid, men til gengæld manglede borgerne svømmehaller, sportsanlæg, biblioteker, moderne skoler, og der var udfordringer omkring trafik og miljø, som kommunen havde svært ved at løfte alene.  
 
Allerede i 1939 var en kommunesammenlægning på dagsordenen, og Indenrigsministeriet havde givet grønt lys for afholdelse af folkeafstemninger for eller imod sammenlægning i forstads- og omegnskommunerne.
Prøveafstemninger viste, at befolkningen generelt var positivt stemt for sammenlægninger, mens de valgte repræsentanter i sognerådene var kraftigt imod. De mente, at en sammenlægning ville svække det lokale selvstyre. Den endelige afstemningsdag blev sat til 29. april 1940, men man kom aldrig dertil. Krigen og besættelsen kom i vejen.


===Indlemmelse eller ej===
===Indlemmelse eller ej===
Efter krigen blev sammenlægningsplanerne genoplivet af blandt andet borgmester Svend Unmack Larsen, der nedsatte en ’Stor-Aarhus kommission’. Kommissionen skulle belyse fælles økonomiske og administrative forhold i Aarhus kommune og forstads- og omegnskommunerne. Kommissionsarbejdet udmøntedes i en rapport i 1954, der dog gik relativt ubemærket hen. Rapporten søgte at tilgodese for manges interesser, og derfor blev anbefalingerne vage og ukonkrete. Væsentligst var det nok, at planen ikke indeholdt krav om at nedlægge de kommunale sogneråd og etablere ét byråd.  
Efter krigen blev sammenlægningsplaner fra 1930'erne genoplivet af blandt andet borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]], der nedsatte en ’Stor-Aarhus kommission’. Kommissionen skulle belyse fælles økonomiske og administrative forhold i Aarhus kommune og forstads- og omegnskommunerne. Kommissionsarbejdet udmøntedes i en rapport i 1954, der dog gik relativt ubemærket hen. Rapporten søgte at tilgodese for manges interesser, og derfor blev anbefalingerne vage og ukonkrete. Væsentligst var det nok, at planen ikke indeholdt krav om at nedlægge de kommunale sogneråd og etablere ét byråd.  


[[Fil:Luftfotografi af Aarhus Universitet, Fotograf Børge Venge, 1957.jpg|400px|thumb|right| Før kommunesammenlægningen i 1970 markerede Ringgaden grænsen mellem Aarhus kommunes nordlige del og forstadskommunerne. I 1957 var Aarhus kommune ved at vokse ud over sine grænser mod de tyndt bebyggede forstadskommuner. Fotograf Børge Venge, 05.09.1957, Århus Stiftstidendes billedsamling, Rigsarkivet Aarhus.]]
[[Fil:Luftfotografi af Aarhus Universitet, Fotograf Børge Venge, 1957.jpg|400px|thumb|right| Før kommunesammenlægningen i 1970 markerede Ringgaden grænsen mellem Aarhus kommunes nordlige del og forstadskommunerne. I 1957 var Aarhus kommune ved at vokse ud over sine grænser mod de tyndt bebyggede forstadskommuner. Fotograf Børge Venge, 05.09.1957, Århus Stiftstidendes billedsamling, Rigsarkivet Aarhus.]]


Fra 1955 begyndte befolkningstallet at stagnere i Aarhus kommune. Mange valgte at søge lykken i de mange nye parcelhuse, der skød op i forstadskommunerne. Her var skatteprocenten tilmed også lavere. Udsigterne fik i 1959 Aarhus Byråd til at henvende sig til Hasle-Skejby-Lisbjerg kommune og senere til Holme-Tranbjerg kommune om at lade sig indlemme. Disse forsøg blev afvist, da forstadskommunerne stadig ikke ønskede at afgive selvbestemmelse. Derudover hjalp det ikke, at daværende borgmester Bernhardt Jensen, konsekvent betegnede Aarhus kommune som ’centralkommunen’. Forstadskommunerne viste dog forståelse for Aarhus kommunes arealproblemer. Dette mente de kunne løses ved indlemmelse af nogle ganske få sogne. I 1962 lykkedes det derfor at indlemme Skejby-Lisbjerg sogne, det nordlige Hasle, samt en del af Tilst og Vejlby. Dette fordoblede næsten kommunens areal fra 19,8 km<sup>2</sup> til 38,5 km<sup>2</sup>.
Fra 1955 begyndte befolkningstallet at stagnere i Aarhus Købstadskommune. Mange valgte at søge lykken i de mange nye parcelhuse, der skød op i forstadskommunerne. Her var skatteprocenten tilmed også lavere. Udsigterne fik i 1959 [[Aarhus Byråd]] til at henvende sig til [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]] og senere til [[Holme-Tranbjerg Kommune]] om at lade sig indlemme. Disse forsøg blev afvist, da forstadskommunerne stadig ikke ønskede at afgive selvbestemmelse. Derudover hjalp det ikke, at daværende borgmester [[Bernhardt Jensen]], konsekvent betegnede Aarhus kommune som ’centralkommunen’. Forstadskommunerne viste dog forståelse for Aarhus kommunes arealproblemer. Dette mente de kunne løses ved indlemmelse af nogle ganske få sogne. I 1962 lykkedes det derfor at indlemme [[Skejby Sogn|Skejby]]-[[Lisbjerg Sogn|Lisbjerg sogne]], den nordlige del af [[Hasle Sogn]], samt en del af [[Tilst Sogn]] og [[Vejlby Sogn]]. Dette fordoblede næsten kommunens areal fra 19,8 km<sup>2</sup> til 38,5 km<sup>2</sup>.


Sideløbende foregik der et kommissionsarbejde i en meget bred arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus kommune og stort set alle forstads- og omegnskommuner. Selvom der således var et samarbejde, var dagsordenen fra forstads- og omegnskommunerne klar. De ønskede at bevare deres selvstyre.
Sideløbende foregik der et kommissionsarbejde i en meget bred arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus Kommune og stort set alle forstads- og omegnskommuner. Selvom der således var et samarbejde, var dagsordenen fra forstads- og omegnskommunerne klar. De ønskede at bevare deres selvstyre.


Politikerne i forstadskommunerne var opmærksomme på, at befolkningstallet var vigtigt for at sikre en bæredygtig økonomi, og dermed deres selvstyre. Der blev derfor igangsat store byudviklingsprojekter, ofte for lånte penge, i form af moderne kommunekontorer, sportsfaciliteter, skolebyggeri og udlejningsejendomme. Det var eksempelvis på dette tidspunkt, at Gellerup-planen blev igangsat i Brabrand-Årslev kommune, og store dele af den gamle landsby i Vejlby-Risskov blev revet ned til fordel for en helt ny bydel med storhotel og indkøbscenter.
Politikerne i forstadskommunerne var opmærksomme på, at befolkningstallet var vigtigt for at sikre en bæredygtig økonomi, og dermed deres selvstyre. Der blev derfor igangsat store byudviklingsprojekter, ofte for lånte penge, i form af moderne kommunekontorer, sportsfaciliteter, skolebyggeri og udlejningsejendomme. Det var eksempelvis på dette tidspunkt, at Gellerup-planen blev igangsat i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], og store dele af den gamle landsby [[Vejlby]] i [[Vejlby-Risskov Kommune]] blev revet ned til fordel for en helt ny bydel med storhotel og indkøbscenter.


===Én by – én kommune===
===Én by – én kommune===
Linje 93: Linje 60:
*[[Åby Kommune]]
*[[Åby Kommune]]
*[[Aarhus Kommune]]
*[[Aarhus Kommune]]
=== Ny kommune – nye opgaver ===
Hvordan får man det til at fungere med 122.691 nye indbyggere? Tallet dækker over det antal borgere, hvis tilhørsforhold blev ændret fra de tidligere oplands- og forstadskommuner til den nye Aarhus Kommune. Her trådte de ind i rækkerne med de 109.498, der boede i den gamle Aarhus Købstadskommune.
Kommunesammenlægningen trådte i kraft 1. april 1970, og den satte med det samme administrationen og politikerne under pres. Opkrævning af el, gas og vand, indretningen af skoledistrikter, tildeling af boligsikring og socialhjælp, opkrævning af ejendomsskat og uendeligt meget mere skulle ensrettes. Et nyt skattesystem, kildeskatten, blev indført ved årets begyndelse, og skulle også indføres lokalt.
Da der var gået et år, havde byrådskontoret ekspederet 15.000 skrivelser mod 6.000 året forinden, byrådet havde holdt møde i 55 timer mod tidligere 20 timer, og der havde været 2.345 sager på byrådets bord, hvor der de foregående tolv måneder havde været lidt over 1.200 til behandling.
Planerne for administrationen af den store kommune blev rullet ud. De nedlagte sogneråds kontorer og bygninger blev udlagt til kommunale formål. Især tog to af de helt tunge kommunale områder, skatteområdet og socialforvaltningen, mange af disse lokaler i brug.
Helt ind i byrådssalen i det berømte rådhus mærkede man forandringerne. Politikerne skulle nu kæmpe hårdere for at komme ind i salen. 150 sogne- og byrådspolitikere blev barberet ned til 31 i det nye Aarhus Byråd. Lokal- og borgerlisterne forsvandt ud af det nye byråd, og dem har vi ikke set siden, selvom der kom ti medlemmer flere i byrådet.
Der skulle derfor sættes flere stole ind i byrådssalen, og den ene af rådhusets to arkitekter, [[Erik Møller]], blev bedt om at lave en nyindretning, der skaffede plads til 31 medlemmer og ikke som tidligere 21.
=== Organisationsplanlægning og beslutningsrationalisering ===
Byrådet vedtog en ny organisationsplan for at få kommunens forvaltning på plads, og i tidens ånd skulle den føre til ”organisationsplanlægning og beslutningsrationalisering”. Regnekraften blev forøget med flere magnetbåndstationer og større hulkortkapacitet, og et nyt kuverteringssystem skulle hjælpe kommunen med at sende svar på de mange skrivelser, der kom ind.
Det havde været en lang og til tider stenet vej frem mod sammenlægningen af de mange kommuner. Mange var bange for at miste indflydelse på lokale forhold. Men så kunne man da altid tømme kassen før lukketid og føre arv og gæld over til den nye kommune. Meget anderledes kan det vist ikke siges, når man ser på det regnestykke, der blev gjort op allerede efter det første år:
Den nye kommune havde overtaget tunge og ofte ufinansierede forpligtelser. Værst var det med skolevæsenet. De nedlagte sognekommuner havde igangsat eller planlagt skolebyggerier med en gæld på knap 100 millioner kroner. Beløbet voksede på et år til 181 millioner kroner. To ud af tre børn gik nu i skole uden for den gamle købstad, og de fleste af dem fik flotte nye lokaler, skolekøkkener eller helt nye skoler, hvis de da ikke også fik hal og svømmehal.
=== Socialforvaltningen under pres ===
Velfærdssamfundet buldrede fortsat af sted, og de gamle sogneråd havde vel også disponeret efter, at væksten ville vare ved. Det gjorde den bare ikke. I 1973 indtraf den første oliekrise, der indvarslede en langvarig økonomisk krise. Forældre, der havde døjet med 1950’ernes ungdomsarbejdsløshed, måtte til deres fortvivlelse se det samme ramme deres børn. Og mens den absolutte fattigdom var stærkt på retur, var nogle problemer de samme som før, og nye kom til.
Socialforvaltningen fortalte allerede i 1971 om, at de sociale kontorer nu blev opsøgt af ”en del personer, der har svært ved at klare sig i ”velstandssamfundet”, hvis normer det er vanskeligt at leve op til.” Enlige mødre havde det som altid svært og måtte støttes i kortere eller længere tid, især hvis de også var ramt af sygdom. Stofmisbrugsproblemer var dog tidens store – og nye – forbandelse. Antallet af folk, der blev handikappede af misbrug, var stigende og økonomisk belastende.
I det hele taget var den offentlige velfærd ved at være hængt op på et vidtforgrenet net af institutioner og ydelser. I den nye Aarhus Kommunes første år kunne den fremvise familievejledning, sociallæge, skolepsykologisk kontor, fire døgninstitutioner – et observationshjem, et spædbørnshjem og to ungdomspensioner – samt 32 daginstitutioner (og 113 private). Og det var bare inden for børn og unge-området. Hertil kom så alle ydelserne såsom børnetilskud og moderskabsydelse og 42 heltidsansatte sundhedsplejersker samt skolernes vifte af tilbud som læseklasser, specialklasser, skolelæge og børnetandlæge.
Udfordringerne for den nye kommune var således store og til tider uoverskuelige. Administrationen var dog forberedt, og selvom den enkelte borger også måtte vænne sig til forandringer, oplevede de ikke den enorme rækkevidde af reformen.


=== Kommunens ledelse ===
=== Kommunens ledelse ===