9.452
redigeringer
Havnegade 30: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
m (Phillip Stadsarkivet flyttede siden Havegade 30 til Havnegade 30) |
mNo edit summary |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
'''Havnegade 30''' er en fireetagers ejendommen, der er opført efter tegninger af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen|Axel Høeg-Hansen]] i 1910 og ombygget i 1988. Bygningen blev opført for blikkenslager [[Christian Lorentzen]], der dog først flyttede til adressen omkring 1916. | '''Havnegade 30''' er en fireetagers ejendommen, der er opført efter tegninger af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen|Axel Høeg-Hansen]] i 1910 og ombygget i 1988. Bygningen blev opført for blikkenslager [[Christian Lorentzen]], der dog først flyttede til adressen omkring 1916. | ||
=== | == Kulturhistorisk beskrivelse == | ||
=== Baggrundshistorie === | |||
Efter [[Aarhus Havn]] udbyggedes med det inderste havnebassin i 1840’erne, anlagdes [[Havnegade]] i starten af 1860'erne langs bagsiden af [[Skolegade|Skolegades]] matrikler, hvis baghaver før blot vendte ud mod [[Aarhusbugten]]. Med den nye gade begyndte ejerne af matriklerne, der før kun havde forhuse ud mod Skolegade, at bygge huse langs Havnegade. | Efter [[Aarhus Havn]] udbyggedes med det inderste havnebassin i 1840’erne, anlagdes [[Havnegade]] i starten af 1860'erne langs bagsiden af [[Skolegade|Skolegades]] matrikler, hvis baghaver før blot vendte ud mod [[Aarhusbugten]]. Med den nye gade begyndte ejerne af matriklerne, der før kun havde forhuse ud mod Skolegade, at bygge huse langs Havnegade. | ||
| Linje 21: | Linje 23: | ||
Det ser derfor ud til, at den første egentlige bebyggelse på Havnegade 30 er bygningen, der står der i dag, som opførtes i 1910 for blikkenslager Christian Lorentzen. Det kan betragtes som en forholdsvis sen opførelse i forhold til de øvrige bygninger på Havnegade og det omkringværende miljø, der længe havde været i hastig udvikling. | Det ser derfor ud til, at den første egentlige bebyggelse på Havnegade 30 er bygningen, der står der i dag, som opførtes i 1910 for blikkenslager Christian Lorentzen. Det kan betragtes som en forholdsvis sen opførelse i forhold til de øvrige bygninger på Havnegade og det omkringværende miljø, der længe havde været i hastig udvikling. | ||
Både i 1899 og 1900 forsøgte ejeren af matrikel nr. 837, bager [[Martin Andersen]], at få lov til at opføre et forhus ud til Havnegade, men fik begge gange afslag. | Både i 1899 og 1900 forsøgte ejeren af matrikel nr. 837, bager [[Martin Andersen]], at få lov til at opføre et forhus ud til Havnegade, men fik begge gange afslag. | ||
| Linje 30: | Linje 31: | ||
I 1916 flyttede både Christian Lorentzen, hustru og søn ind på 1. sal i Havnegade 30. Lorentzen indrettet nu sin blikkenslagerforretning fra denne adresse, hvor både sønnen samt en anden beboer i ejendommen arbejdede. Det er muligt, det er med forretningen som formål, at Lorentzen lod ejendommen til Havnegade opføre. I så tilfælde kan det dog undre, at han ventede omtrent seks år med at flytte sin forretning dertil. Sandsynligvis er ejendommen til Havnegade blot blevet opført for at skabe ekstra lejemål på matriklen. | I 1916 flyttede både Christian Lorentzen, hustru og søn ind på 1. sal i Havnegade 30. Lorentzen indrettet nu sin blikkenslagerforretning fra denne adresse, hvor både sønnen samt en anden beboer i ejendommen arbejdede. Det er muligt, det er med forretningen som formål, at Lorentzen lod ejendommen til Havnegade opføre. I så tilfælde kan det dog undre, at han ventede omtrent seks år med at flytte sin forretning dertil. Sandsynligvis er ejendommen til Havnegade blot blevet opført for at skabe ekstra lejemål på matriklen. | ||
Havnegade 30 har siden sin opførelse fungeret som butik og privathjem. | |||
=== Arkitektur === | === Arkitektur === | ||
Den | Den fire etager høje bygning blev opført i røde mursten og med tegltag. Facaden prægedes af historicisme med blank mur, vandret deling mellem stue- og 1. etage, mansardtag og buet frontkvist med små søjler i siden, samt spir og tagrytter. I stueetagen fik bygningen et større, rundbuet vinduesparti med indgang til butik, rundbuet port med relief, og i frontkvisten installeredes et rundbuet vindue med et mindre, ovalt vindue ovenover. Vinduerne på 1. og 2. sal blev derimod firkantede dannebrogsvinduer. Over både porten og vinduespartierne markeredes formerne med enten en buet eller lige kant af formsten. | ||
Ejendommen fremstår i dag ombygget med pudset og gråmalet stueetage, vinduespartiet med indgang til den forhenværende butik er muret til på nær den øverste rundbue, og spir og tagrytter er fjernet. Derudover er der blevet installeret dør til opgangen ved den forhenværende port, vinduet i frontkvisten er blevet lavet om fra ét, større, rundbuet vindue til to mindre, og på hver side af kvisten har mansardtaget fået vinduer. | Ejendommen fremstår i dag ombygget med pudset og gråmalet stueetage, vinduespartiet med indgang til den forhenværende butik er muret til på nær den øverste rundbue, og spir og tagrytter er fjernet. Derudover er der blevet installeret dør til opgangen ved den forhenværende port, vinduet i frontkvisten er blevet lavet om fra ét, større, rundbuet vindue til to mindre, og på hver side af kvisten har mansardtaget fået vinduer. | ||
| Linje 40: | Linje 41: | ||
Med historicismen ønskede man at frigøre sig fra klassicismens mere rationelle og objektive ”gode smag”, der ofte bød på pudsede facader, gesimser, refendfugninger m.m. og udtrykke sig mere følelsesbetonet i arkitekturen. Det gjorde man blandt andet gennem facader i blank mur, først i håndstrøgne sten og senere maskinstrøgne sten, der blev almindelige at fremstille under industrialiseringen. Derudover benyttede man form- og natursten til detaljer, og nogle gange blandedes røde og gule mursten for at skabe linjer eller mønstre i murene. | Med historicismen ønskede man at frigøre sig fra klassicismens mere rationelle og objektive ”gode smag”, der ofte bød på pudsede facader, gesimser, refendfugninger m.m. og udtrykke sig mere følelsesbetonet i arkitekturen. Det gjorde man blandt andet gennem facader i blank mur, først i håndstrøgne sten og senere maskinstrøgne sten, der blev almindelige at fremstille under industrialiseringen. Derudover benyttede man form- og natursten til detaljer, og nogle gange blandedes røde og gule mursten for at skabe linjer eller mønstre i murene. | ||
=== Bygningen og Aarhushistorien === | |||
=== Markante personer på adressen === | |||
Fra cirka 1912 til 1915 boede skuespillerparret [[Bernhard Lehmann jun.]] og [[Helga Lehmann]] i Havnegade 30. Inden Bernhard Lehmann flyttede til Aarhus havde han været både ”Art Direktør” og skuespiller på [[Odder Teater]], men flyttede i 1904 til Aarhus, hvor han åbnede teatret i [[Vennelyst]]. Han var i 1911-15 blandt andet tilknyttet [[Aarhus Teater]] og havde flere optrædener i [[Friheden]] og [[Pavillonen i Riis Skov]] både som solist og til orkester-koncert. I 1912 drev han sommerteater i Viborg. I 1918 blev han arresteret og løsladt mod kaution, efter det opdagedes, at han havde forsynet forfalskede malerier til en udstilling på [[Aarhus Tinghus]]. Herefter stilnede hans karriere tilsyneladende af. | |||
=== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden === | === Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden === | ||
| Linje 129: | Linje 135: | ||
|1975||Finn Werenberg maskinmester||Formodentlig stuen. Muligvis søn eller slægtning til Vilhelm og Agnete Werenberg. | |1975||Finn Werenberg maskinmester||Formodentlig stuen. Muligvis søn eller slægtning til Vilhelm og Agnete Werenberg. | ||
|} | |} | ||
== Se også == | == Se også == | ||
