Hjortshøj-Egå Kommune: Forskelle mellem versioner

No edit summary
 
(4 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 15: Linje 15:
Arealet, som kommunen dækkede, var på 2556 hektar, hvor der udover landbrugsjord også var fredskov, nogle mindre åløb og den større å med navnet Egå, der også dannede skel mellem Randers Amt og Aarhus Amt. Tidligere var der i kommunen også områder med lyngbevokset hede.
Arealet, som kommunen dækkede, var på 2556 hektar, hvor der udover landbrugsjord også var fredskov, nogle mindre åløb og den større å med navnet Egå, der også dannede skel mellem Randers Amt og Aarhus Amt. Tidligere var der i kommunen også områder med lyngbevokset hede.


Udover [[Hjortshøj]] og [[Egå]] lå der i kommunen byerne [[Kankbølle]], [[Hesselballe]], [[Brandstrup]], [[Skæring]] og [[Lystrup]], hvor størstedelen af landsbyen dog lå i nabokommunen Elsted.  
Udover [[Hjortshøj]] og [[Egå]] lå der i kommunen byerne [[Kankbølle]], [[Hesselballe]], [[Brandstrup]], [[Skæring]] og [[Lystrup]], hvor størstedelen af landsbyen dog lå i nabokommunen [[Elsted Kommune|Elsted]].


=== Udviklingen før 1900-tallet ===
=== Udviklingen før 1900-tallet ===
Linje 35: Linje 35:
Inden området ved Egå blev omdannet til parcelhuskvarter, var der helt andre planer for det. I [[Aarhus Byråd]] ønskede man en bynær lufthavn af international standard, men lufthavnen ved [[Tirstrup Lufthavn|Tirstrup]] var for langt væk, og [[Kirstinesminde Flyveplads|lufthavnen ved Kirstineminde]] egnede sig heller ikke. Der for blev det besluttet at anlægge en ny lufthavnen øst for Egå ned mod vandet. Planen blev første gang introduceret i 1944, og umiddelbart efter krigen blev der arbejdet for at realisere den. Det krævede dog økonomisk støtte fra staten, men da der herfra allerede var givet støtte til lufthavnsbyggeri i Aalborg, Kastrup og Rønne, måtte lufthavnen ved Egå opgives.  
Inden området ved Egå blev omdannet til parcelhuskvarter, var der helt andre planer for det. I [[Aarhus Byråd]] ønskede man en bynær lufthavn af international standard, men lufthavnen ved [[Tirstrup Lufthavn|Tirstrup]] var for langt væk, og [[Kirstinesminde Flyveplads|lufthavnen ved Kirstineminde]] egnede sig heller ikke. Der for blev det besluttet at anlægge en ny lufthavnen øst for Egå ned mod vandet. Planen blev første gang introduceret i 1944, og umiddelbart efter krigen blev der arbejdet for at realisere den. Det krævede dog økonomisk støtte fra staten, men da der herfra allerede var givet støtte til lufthavnsbyggeri i Aalborg, Kastrup og Rønne, måtte lufthavnen ved Egå opgives.  


Hjortshøj blev efter kommunalreformen også karakteriseret af en anden slags vækst; nemlig bæredygtigt byggeri. I 1986 blev det social-økologiske andelssamfund Andelssamfundet i Hjortshøj stiftet, og i 1992 begyndte samfundet at opføre eksperimenterende og bæredygtige boliger ved Hjortshøj. Der bor i dag omkring 300 mennesker i andelssamfundet.  
Hjortshøj blev efter kommunalreformen også karakteriseret af en anden slags vækst; nemlig bæredygtigt byggeri. I 1986 blev det social-økologiske andelssamfund Andelssamfundet i Hjortshøj stiftet, og i 1992 begyndte samfundet at opføre eksperimenterende og bæredygtige boliger ved Hjortshøj. Der bor i dag omkring 300 mennesker i andelssamfundet.


Hen med 1990'erne var indbyggertallet omkring Skæring blev så stort, at der var behov for et selvstændigt sogn. Derfor blev [[Skæring Sogn]] udskilt fra Egå Sogn i 1996 efter, at [[Skæring Kirke]] var blevet indviet i 1994.


=== Se også ===
*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]


== Litteratur og kilder ==
== Hjortshøj-Egå Kommune på AarhusArkivet ==
 
 
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110319 Se Hjortshøj-Egå Kommunes arkiv]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110319 Se Hjortshøj-Egå Kommunes arkiv]}}


 
== Litteratur og kilder ==
* [https://www.aakb.dk/node/337 Kontakt Hjortshøj-Egå-Skæring egnsarkiv her]  
* [https://www.aakb.dk/node/337 Kontakt Hjortshøj-Egå-Skæring egnsarkiv her]  
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - V. bind, J.P. Trap, København, 1879.
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - V. bind, J.P. Trap, København, 1879.
* Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991.
* Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991.
*Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
*Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]


[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]