4.136
redigeringer
Anthon Martinus Frandsen (1835-1884): Forskelle mellem versioner
Anthon Martinus Frandsen (1835-1884) (vis kildekode)
Versionen fra 26. nov. 2024, 10:29
, 26. november 2024ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "'''Anthon Martinus Frandsen''' var fabriksejer i Aarhus. Hans fabrik lå på Aarhus Mark, hvor den producerede gødning. Anthon Martinus Frandsen blev født i Vesterg...") |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (6 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.15686150585514,10.188966755030243~[[Anthon Martinus Frandsens fabriks formodentlige placering]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.15686150585514,10.188966755030243 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
Anthon Martinus Frandsen | '''Anthon Martinus Frandsen''' (født i 1835, død i 1884) var fabriksejer i Aarhus. Hans fabrik lå på [[Aarhus Mark]], hvor den producerede gødning. | ||
Anthon Marius Frandsen giftede sig i 1871 med [[Harriet Amy Lavrence]], der kom fra Stratford i England. Frandsen flyttede med sin hustru til [[Grønnegade | Anthon Martinus Frandsen blev født i [[Vestergade]] 36 i 1835 og var den tredjeældste i en søskendeflok på syv. Han var søn af købmand [[Julius Carl Frandsen]] og [[Maren Hansen]], der begge oprindeligt var fra Skanderborg. Julius Carl Frandsen havde i 1829 erhvervet borgerskab som købmand i Aarhus, hvor han slog sig ned og giftede sig med Maren Hansen. | ||
Anthon Marius Frandsen giftede sig i 1871 med [[Harriet Amy Lavrence]], der kom fra Stratford i England. Frandsen flyttede med sin hustru til [[Grønnegade]] 21, hvor de fik tre børn. | |||
Omkring sit ægteskabs begyndelse arbejdede Frandsen som avlsbestyrer, men hvor vides ikke. Han begyndte øjensynligt at slå sig på at ryge kød, hvilket ved en større produktion medførte store mængder aske. I stedet for blot at bortskaffe asken på Aarhus Mark, hvor natrenovationen også samledes, fik Frandsen den idé at blande de to for at fremstille gødning - det såkaldte aske-poudrette. Af denne idé opstod Frandsens fabrik, der lå på en bakke på Aarhus Mark omtrent 450 meter fra [[Aarhus Å|Mølleåen]], hvilket sandsynligvis svarer til området, hvor [[Ringkøbingvej]] i dag munder ud i [[Silkeborgvej]]. Her fyldte fabrikken et areal på cirka 45 gange 45 meter, hvor gødningen blev forarbejdet og opbevaret både på gulvene og i et træskur. | Omkring sit ægteskabs begyndelse arbejdede Frandsen som avlsbestyrer, men hvor vides ikke. Han begyndte øjensynligt at slå sig på at ryge kød, hvilket ved en større produktion medførte store mængder aske. I stedet for blot at bortskaffe asken på Aarhus Mark, hvor natrenovationen også samledes, fik Frandsen den idé at blande de to for at fremstille gødning - det såkaldte aske-poudrette. Af denne idé opstod Frandsens fabrik, der lå på en bakke på Aarhus Mark omtrent 450 meter fra [[Aarhus Å|Mølleåen]], hvilket sandsynligvis svarer til området, hvor [[Ringkøbingvej]] i dag munder ud i [[Silkeborgvej]]. Her fyldte fabrikken et areal på cirka 45 gange 45 meter, hvor gødningen blev forarbejdet og opbevaret både på gulvene og i et træskur. | ||
Fabrikken fik dog kritik, da der i Aarhus omkring dette tidspunkt foregik en diskussion i aviserne om sundhedsforholdene i byen. Her så stiftsfysikus og læge [[ | Fabrikken fik dog kritik, da der i Aarhus omkring dette tidspunkt foregik en diskussion i aviserne om sundhedsforholdene i byen. Her så stiftsfysikus og læge [[Hans Christian Weis (1811-1882)]] en problematik ved fabrikkens - og dermed gødningens - placering tæt ved Mølleåen. | ||
Frandsens fabriksanlæg på Aarhus Mark synes kun at have eksisteret i omkring et årti. | |||
== Anthon Martinus Frandsen på AarhusArkivet == | == Anthon Martinus Frandsen på AarhusArkivet == | ||
| Linje 13: | Linje 24: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Aarhus | * Aarhus Stiftstidende, 23. september 1876, s. 1. | ||
* E-kilder: Kirkebøger, folketællinger, vejvisere og aviser online. | * E-kilder: Kirkebøger, folketællinger, vejvisere og aviser online. | ||
[[Kategori:Erhvervsfolk]] | |||