11.872
redigeringer
Aarhus Byråd: Forskelle mellem versioner
→Den hårde borgmesterpost
SBC (diskussion | bidrag) |
|||
| (18 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
===Oprindelsen i middelalderen=== | ===Oprindelsen i middelalderen=== | ||
''Uddybende artikel:[[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde]]'' | ''Uddybende artikel: [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde]]'' | ||
Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bestyrelsen kendes tilbage fra 1200-tallet. | Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bestyrelsen kendes tilbage fra 1200-tallet. Indførelse af byråd var sandsynligvis inspireret af de bystyrer man havde i de nordtyske Hansastader. Da magten i middelalderens Danmark var langt mindre centraliseret, end hvad vi kender fra i dag, administrerede det tidlige råd en høj grad af selvstændighed for Aarhus. Det betød dog ikke, at rådet styrede Aarhus alene; både kongen og kirken var vigtige magthavere i byen, men linjerne imellem disse forskellige magthavere var ikke altid så klart defineret, som vi kender det fra i dag. | ||
Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer. Dette antal blev dog formindsket i løbet af 1600- og 1700-tallet. Foruden rådsmedlemmerne var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat. Magistratens hovedopgaver var at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens betaling til kongen. | Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer. Dette antal blev dog formindsket i løbet af 1600- og 1700-tallet. Foruden rådsmedlemmerne var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat. Magistratens hovedopgaver var at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens betaling til kongen. | ||
Ved reformationen i 1536 forsvandt kirkens selvstændige magt i Aarhus. En konkurrent til kongens indflydelse var således elimineret. Videre i løbet af 1500- og 1600-tallet tog kongen i stigende grad styringen i byen, imens byrådets magt mindskedes sideløbende. Rådet beholdt dog også til en vis grad nogen betydning ved at indgå i et samarbejde med kongemagten. Denne udvikling tog for alvor fart i 1600-tallet, blandt andet ved købstadsforordningen af 1619 | Ved reformationen i 1536 forsvandt kirkens selvstændige magt i Aarhus. En konkurrent til kongens indflydelse var således elimineret. Videre i løbet af 1500- og 1600-tallet tog kongen i stigende grad styringen i byen, imens byrådets magt mindskedes sideløbende. Rådet beholdt dog også til en vis grad nogen betydning ved at indgå i et samarbejde med kongemagten. Denne udvikling tog for alvor fart i 1600-tallet, blandt andet ved købstadsforordningen af 1619 og enevældens indførelse i 1660. I 1682 bestod magistraten af to borgmestre og tre rådmænd. De valgtes formelt af kongen. Tilsynet med købstæderne var lagt over til stiftamtmanden. | ||
===Eligerede borgere=== | ===Eligerede borgere=== | ||
''Uddybende artikel:[[De eligerede borgere]]'' | ''Uddybende artikel: [[De eligerede borgere]]'' | ||
Et mellemtrin frem mod moderne styreformer var indførelsen af eligerede borgere i mange købstæder i 1700-tallet. I Aarhus virkede disse fra 1740. De eligerede borgere virkede ved siden af magistraten og indgik i stiftamtmændenes bestræbelser på at svække byens borgmestre og rådmænd. De eligerede borgere kunne rådgive magistraten og skulle repræsentere borgerskabet. Magistraten valgte seks eligerede borgere blandt otte kandidater, indstillet af borgerskabet. | Et mellemtrin frem mod moderne styreformer var indførelsen af eligerede borgere i mange købstæder i 1700-tallet. I Aarhus virkede disse fra 1740. De eligerede borgere virkede ved siden af magistraten og indgik i stiftamtmændenes bestræbelser på at svække byens borgmestre og rådmænd. De eligerede borgere kunne rådgive magistraten og skulle repræsentere borgerskabet. Magistraten valgte seks eligerede borgere blandt otte kandidater, indstillet af borgerskabet. | ||
I 1787 blev magistraten og de eligerede borgere formelt sidestillede med stiftamtmanden som højere myndighed, men i tilfælde af uenighed mellem dem | I 1787 blev magistraten og de eligerede borgere formelt sidestillede med stiftamtmanden som højere myndighed, men i tilfælde af uenighed mellem dem traf stiftamtmanden beslutning. | ||
===Aarhus Borgerrepræsentation=== | ===Aarhus Borgerrepræsentation=== | ||
''Uddybende artikel:[[Aarhus Borgerrepræsentation]]'' | ''Uddybende artikel: [[Aarhus Borgerrepræsentation]]'' | ||
Borgerrepræsentationer afløste i 1837 de eligerede borgere. Det lyder fornemt, men i praksis var der tale om, at magistraten foreslog nogle kandidater, som borgerne kunne vælge imellem. Magistraten bestod af en kongevalgt borgmester, der dog i de større byer som Aarhus var flankeret af en eller flere borgerlige rådmænd, men de var valgt eller godkendt af staten. | Borgerrepræsentationer afløste i 1837 de eligerede borgere. Det lyder fornemt, men i praksis var der tale om, at magistraten foreslog nogle kandidater, som borgerne kunne vælge imellem. Magistraten bestod af en kongevalgt borgmester, der dog i de større byer som Aarhus var flankeret af en eller flere borgerlige rådmænd, men de var valgt eller godkendt af staten. | ||
Borgerrepræsentationerne var et lille skridt mod demokratiet | Borgerrepræsentationerne var et lille skridt mod demokratiet. Valgret blev kun givet til mænd, der enten havde grundejendom af en vis værdi eller var selvstændige erhvervsudøvere, det vil sige havde borgerskab. Vælges kunne man kun, hvis man betalte tilpas meget i næringsskat. Borgerrepræsentationen fik indflydelse på budgettet, skatteligningen og arbejdet i byens kommissioner for bl.a. fattig-, havne- og skolevæsen. | ||
Valget foregik i mange år på byens gamle [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], som dengang lå placeret umiddelbart foran [[Domkirken]]. Selve valghandlingen strakte sig over to dage. I Aarhus skulle der vælges 15 mænd til at styre byen sammen med embedsmændene i magistraten. I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere. | |||
[[Fil:Byråd 1899.jpg|400px|thumb|right|[[Aarhus Byråd]] med den samlede administration på deres årlige udflugt til [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]] i [[Riis Skov]] i 1899.]] | [[Fil:Byråd 1899.jpg|400px|thumb|right|[[Aarhus Byråd]] med den samlede administration på deres årlige udflugt til [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]] i [[Riis Skov]] i 1899.]] | ||
=== Nye valgregler === | === Nye valgregler === | ||
I 1860 vedtoges en ny lov om den kommunale valgret. Folkestyret var etableret med Grundloven i 1849, og et stigende ønske om at indføre lignende regler for kommunerne meldte sig efterfølgende. De nye regler fastsatte, at den større halvdel af | I 1860 vedtoges en ny lov om den kommunale valgret. Folkestyret var etableret med Grundloven i 1849, og et stigende ønske om at indføre lignende regler for kommunerne meldte sig efterfølgende. De nye regler fastsatte, at den større halvdel af borgerrepræsentationen skulle vælges af de stemmeberettigede til folketinget, mens den mindre halvdel skulle vælges af de højstbeskattede. Og så skulle man være over 30 år for at kunne stemme. Valget gjaldt for seks år, men der blev afholdt valg hver tredje år for henholdsvis alle vælgere og for de højst beskattede. Kravet om borgerskab for at opnå valgbarhed og valgret forsvand. | ||
[[Fil:Schmidten, ukendt år, J. Peteresn & søn, KBH.jpg|250px|thumb|left|[[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] blev i 1868 udpeget som den første kongeligt udpegede borgmester i Aarhus.]] | [[Fil:Schmidten, ukendt år, J. Peteresn & søn, KBH.jpg|250px|thumb|left|[[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] blev i 1868 udpeget som den første kongeligt udpegede borgmester i Aarhus.]] | ||
| Linje 58: | Linje 35: | ||
Med Loven om købstadskommunernes styrelse af 26. maj 1868 (med ikrafttræden januar 1869) blev Aarhus købstadskommunes borgerrepræsentation erstattet af et '''byråd'''. Aarhus blev nu administreret af et borgervalgt byråd, og byen udarbejdede sin egen vedtægt. Ifølge den skulle byrådet bestå af borgmesteren som formand og 19 medlemmer. Borgmesteren var kongevalgt frem til 1919. Til byrådet blev 10 af medlemmerne valgt af folketingsvælgere og de 9 af 1/5 af byens højest beskattede (som dermed havde 2 stemmer). Byrådsmedlemmerne sad i byrådet for 6 år, men der var valg hvert 3. år, da det var skiftevis de 10 og de 9, der blev skiftet ud. Først i 1908 blev det ændret, så alle byrådsmedlemmer blev valgt ind på samme tid og sad der 4 år. | Med Loven om købstadskommunernes styrelse af 26. maj 1868 (med ikrafttræden januar 1869) blev Aarhus købstadskommunes borgerrepræsentation erstattet af et '''byråd'''. Aarhus blev nu administreret af et borgervalgt byråd, og byen udarbejdede sin egen vedtægt. Ifølge den skulle byrådet bestå af borgmesteren som formand og 19 medlemmer. Borgmesteren var kongevalgt frem til 1919. Til byrådet blev 10 af medlemmerne valgt af folketingsvælgere og de 9 af 1/5 af byens højest beskattede (som dermed havde 2 stemmer). Byrådsmedlemmerne sad i byrådet for 6 år, men der var valg hvert 3. år, da det var skiftevis de 10 og de 9, der blev skiftet ud. Først i 1908 blev det ændret, så alle byrådsmedlemmer blev valgt ind på samme tid og sad der 4 år. | ||
Den forsigtige, gradvise proces, som havde været i gang siden 1700-tallet, hvor byens borgere (de mest velhavende | Den forsigtige, gradvise proces, som havde været i gang siden 1700-tallet, hvor byens borgere (de mest velhavende mænd) fik indflydelse på magistratens bystyre, tog et stort skridt fremad med den nye lov. Der var dog begrænsninger for byrådets magt, idet det ikke uden Indenrigsministeriets tilladelse kunne afhænde eller erhverve ejendomme, bruge af byens kapital eller forhøje skatter med mere end en femtedel. | ||
Også med hensyn til stemmeret og valgbarhed til byrådet var der fortsat restriktioner. For at kunne stemme skulle man have valgret til Folketinget, være en uberygtet mand, fyldt 25 år, have indfødsret, egen husstand og ikke have modtaget eller modtage fattighjælp, betale direkte skat og have boet i kommunen i 1 år. For at kunne vælges skulle man have valgret. | Også med hensyn til stemmeret og valgbarhed til byrådet var der fortsat restriktioner. For at kunne stemme skulle man have valgret til Folketinget, være en uberygtet mand, fyldt 25 år, have indfødsret, egen husstand og ikke have modtaget eller modtage fattighjælp, betale direkte skat og have boet i kommunen i 1 år. For at kunne vælges skulle man have valgret. | ||
Men de borgervalgte byrådsmedlemmer fik markant mere indflydelse på administration af byen i forhold til før 1868, primært ved at forvaltningen via kommissioner og direktioner blev erstattet af byrådets styre. Forvaltningen kom til at foregå i 13 udvalg på 2-5 medlemmer inden for kommunekasse, | Men de borgervalgte byrådsmedlemmer fik markant mere indflydelse på administration af byen i forhold til før 1868, primært ved at forvaltningen via kommissioner og direktioner blev erstattet af byrådets styre. Forvaltningen kom til at foregå i 13 udvalg på 2-5 medlemmer inden for kommunekasse-, havne-, fattig- og skolevæsen, brolægnings-, vej-, bygnings, belysnings-, sygehus-, legat-, skov-, forskønnelses- og markvæsen. | ||
Det borgerinddragende element blev yderligere styrket ved, at der var mulighed for at nedsætte udvalg til behandling af stående sager, hvor personer uden for byrådet kunne blive medlem. Og politimesteren kunne deltage i byrådsmøder omhandlende politisager. | Det borgerinddragende element blev yderligere styrket ved, at der var mulighed for at nedsætte udvalg til behandling af stående sager, hvor personer uden for byrådet kunne blive medlem. Og politimesteren kunne deltage i byrådsmøder omhandlende politisager. | ||
Dertil kom, at byrådets arbejde blev mere åbent for byens indbyggere: Byrådsmøderne var offentlige, men byrådet kunne vælge at holde lukkede møder. Meget væsentligt for større åbenhed over for borgerne var byrådets beslutning om, at byrådsmøderne skulle udgives i trykt form. Før da havde Aarhus Stiftstidende fået stillet et referat af møderne til rådighed, men fra 1867 udkom de i en trykt udgave, den første med titlen ”Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses forhandlinger i Aaret 1867.” Disse forhandlinger er i dag digitaliseret og udgivet af Aarhus Stadsarkiv [http://www.aarhusarkivet.dk på AarhusArkivet.dk]. | Dertil kom, at byrådets arbejde blev mere åbent for byens indbyggere: Byrådsmøderne var offentlige, men byrådet kunne vælge at holde lukkede møder. Meget væsentligt for større åbenhed over for borgerne var byrådets beslutning om, at referater af byrådsmøderne skulle udgives i trykt form. Før da havde Aarhus Stiftstidende fået stillet et referat af møderne til rådighed, men fra 1867 udkom de i en trykt udgave, den første med titlen ”Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses forhandlinger i Aaret 1867.” Disse forhandlinger er i dag digitaliseret og udgivet af Aarhus Stadsarkiv [http://www.aarhusarkivet.dk på AarhusArkivet.dk]. | ||
===De første byrådspolitikere=== | ===De første byrådspolitikere=== | ||
| Linje 76: | Linje 53: | ||
Demokratisk kunne man fortsat ikke kalde valgreglerne. Populært sagt udelukkede man’ en række F’er: Kvinder (’fruentimmere’), tjenestefolk (’folkehold’), fattige, forbrydere, fremmede og umyndiggjorte (’fjollede’). Specielt Venstre og Socialdemokratiet havde siden 1886 kæmpet for at ændre reglerne, men man måtte vente helt frem til 1909, før der kom en ny kommunal valglov, som gav valgret til kvinder og til flere mænd end tidligere. Fra 1921 steg antallet af byrådsmedlemmer fra 19 til 21. | Demokratisk kunne man fortsat ikke kalde valgreglerne. Populært sagt udelukkede man’ en række F’er: Kvinder (’fruentimmere’), tjenestefolk (’folkehold’), fattige, forbrydere, fremmede og umyndiggjorte (’fjollede’). Specielt Venstre og Socialdemokratiet havde siden 1886 kæmpet for at ændre reglerne, men man måtte vente helt frem til 1909, før der kom en ny kommunal valglov, som gav valgret til kvinder og til flere mænd end tidligere. Fra 1921 steg antallet af byrådsmedlemmer fra 19 til 21. | ||
Og der var tale om helt nye tider. Således beretter Aarhus Stiftstidende i 1909 om datidens forhold. ’Det noteres som en Sensation, at der for første Gang er kvindelige Tilhørere ved Byraadets Møde, nemlig Lærerinde Frk. [[Hulda Hansen]] og Fruerne Drechsel og Goll. De tre Damer var kommet i en belejlig Stund, hedder det; mere "ildelugtende" Debat, end den, der blev ført i Aftes, skal der ledes om. Den drejede sig om Kloaker, W.C. og Nødtørftsrum.’ | Og der var tale om helt nye tider. Således beretter Aarhus Stiftstidende i 1909 om datidens forhold. ’Det noteres som en Sensation, at der for første Gang er kvindelige Tilhørere ved Byraadets Møde, nemlig Lærerinde Frk. [[Hulda Hansen]] og Fruerne Drechsel og Goll. De tre Damer var kommet i en belejlig Stund, hedder det; mere "ildelugtende" Debat, end den, der blev ført i Aftes, skal der ledes længe om. Den drejede sig om Kloaker, W.C. og Nødtørftsrum.’ | ||
Der var flere kvinder på opstillingslisterne til valget i 1909, og det lykkedes også for [[Dagmar Wilhelmine Petersen (1868-1951)|Dagmar Wilhelmine Petersen]], Socialdemokratiet, og [[Mathilde Krarup]], Borgerlige liste, at blive valgt til byrådet. Krarup mødte dog aldrig op. Hun meddelte dagen efter første byrådsmøde, at hun havde fået lungebetændelse, og at hun derfor ønskede orlov. Midt i maj fik hun med en lægeerklæring tilladelse til at udtræde af byrådet og lade sig erstatte – af en mand! | Der var flere kvinder på opstillingslisterne til valget i 1909, og det lykkedes også for [[Dagmar Wilhelmine Petersen (1868-1951)|Dagmar Wilhelmine Petersen]], Socialdemokratiet, og [[Karen Mathilde Andrea Krarup (1873-1959)|Mathilde Krarup]], Borgerlige liste, at blive valgt til byrådet. Krarup mødte dog aldrig op. Hun meddelte dagen efter første byrådsmøde, at hun havde fået lungebetændelse, og at hun derfor ønskede orlov. Midt i maj fik hun med en lægeerklæring tilladelse til at udtræde af byrådet og lade sig erstatte – af en mand! | ||
=== Folkestyrets gennembrud === | === Folkestyrets gennembrud === | ||
| Linje 96: | Linje 73: | ||
Oprindeligt skulle der have været afholdt kommunalvalg i 1941, men grundet besættelsen blev dette først afholdt 5. maj 1943. Det lykkedes at holde nazisterne ude af byrådet, og Socialdemokratiet og De Konservative delte mandaterne mellem sig med henholdsvis 11 og 10 mandater. Interessant var det, at borgmester Stecher Christensen kun fik 225 mod partikollegaen [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsens]] 2707 stemmer. | Oprindeligt skulle der have været afholdt kommunalvalg i 1941, men grundet besættelsen blev dette først afholdt 5. maj 1943. Det lykkedes at holde nazisterne ude af byrådet, og Socialdemokratiet og De Konservative delte mandaterne mellem sig med henholdsvis 11 og 10 mandater. Interessant var det, at borgmester Stecher Christensen kun fik 225 mod partikollegaen [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsens]] 2707 stemmer. | ||
Stecher Christensen var måske ikke en karismatisk mand, men han arbejde hårdt for byens rettigheder og var med til at støtte | Stecher Christensen var måske ikke en karismatisk mand, men han arbejde hårdt for byens rettigheder og var med til at støtte modstandsbevægelsen - blandt andet gennem økonomisk støtte og udlevering af falske legitimationskort, ligesom han tillod, at der blev gemt våben på rådhuset. | ||
Det var en glad Stecher Christensen, der 5. maj 1945 i byrådet kunne åbne mødet med disse ord ''”For første Gang siden 9. April 1940 kan jeg aabne et Byraadsmøde med virkelig Lettelse i mit Sind”''. Fem uger senere døde den 45-årige Stecher Christensen af hjertestop. | Det var en glad Stecher Christensen, der 5. maj 1945 i byrådet kunne åbne mødet med disse ord ''”For første Gang siden 9. April 1940 kan jeg aabne et Byraadsmøde med virkelig Lettelse i mit Sind”''. Fem uger senere døde den 45-årige Stecher Christensen af hjertestop. | ||
| Linje 168: | Linje 145: | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 21. århundrede]] | [[Kategori: Det 21. århundrede]] | ||