1.778
redigeringer
Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde (vis kildekode)
Versionen fra 9. feb. 2021, 10:15
, 9. februar 2021→Rådsmedlemmer og rådsopgaver
SBC (diskussion | bidrag) m (→Baggrund) |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
===Rådsmedlemmer og rådsopgaver=== | ===Rådsmedlemmer og rådsopgaver=== | ||
Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer, derudover var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat (ej at forveksle med det moderne kommunale | Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer, derudover var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat (ej at forveksle med det moderne kommunale magistratstyre i Aarhus). | ||
Byrådets hovedopgaver var, sammen med borgmestrene, at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens skattebetaling til kongen. | Byrådets hovedopgaver var, sammen med borgmestrene, at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens skattebetaling til kongen. | ||
Rådsmedlemmerne blev udvalgt blandt byens købmænd som selv valgte | Rådsmedlemmerne blev udvalgt blandt byens købmænd, som selv valgte nye medlemmer til rådet. Købmændene, som udgjorde en slags overklasse i byen, stod ofte i modsætning til byens håndværkere. I 1422 var det ved kongelig forordning blevet formelt forbudt håndværkere at deltage i byrådene. Rådet blev altså styret af byens økonomiske spidser. | ||
Var man blevet valgt til byrådet blev man typisk siddende på livstid, med mindre højere stillinger eller muligheder udenbys åbnede sig, eller hvis man omvendt skulle gå hen at falde i økonomisk og social stand. De fleste medlemmer af rådet havde tidligere administrative erfaringer og var således allerede noget oppe i årene. Rådet bestod således | Var man blevet valgt til byrådet, blev man typisk siddende på livstid, med mindre højere stillinger eller muligheder udenbys åbnede sig, eller hvis man omvendt skulle gå hen at falde i økonomisk og social stand. De fleste medlemmer af rådet havde tidligere administrative erfaringer og var således allerede noget oppe i årene. Rådet bestod således med samtidens øjne af erfarne og halvgamle mænd, oftest i alderen 30-60 år, med en gennemsnitsalder midt i 40'erne. | ||
At | At sidde i byrådet var ikke direkte lønnet, men gav alligevel en række fordele. Foruden prestige og indflydelse på byens politik var rådsmedlemmerne blandt andet fritaget fra betaling til den beskedne, men faste årlige byskat. | ||
===Andre institutioner i byen=== | ===Andre institutioner i byen=== | ||
