10.897
redigeringer
Hvilsted Kirke: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
Korets hvælvribbe er dekorerede med kalkmalede mønstre, og flere steder i kirken findes også kalkmalerier af figurer. Nogle er dog gået tabt eller blevet overkalket. | Korets hvælvribbe er dekorerede med kalkmalede mønstre, og flere steder i kirken findes også kalkmalerier af figurer. Nogle er dog gået tabt eller blevet overkalket. | ||
Den romanske døbefont er kirkens ældste genstand, mens den næstældste er en processionskrucifiks fra omkring 1450, der kunne sættes på en stang og bæres i procession ud i sognet eksempelvis til velsignelse af marker i foråret. Prædikestolen er fra omkring 1600 og blev istandsat i 1938. Mange af kirkens andre større trægenstande, herunder altertavle, stolestader, gavle fra herskabsstole, der nu er gået tabt, samt en af kirkens såkaldte epitaffer – mindetavler over afdøde – lader til at være lavet samme sted, Oluf Olufsens værksted i Hedemølle, i løbet af de første årtier i 1600-tallet. Altertavlens malerier fra samme periode er lavet af Lauritz Andersen Riber. | Den romanske døbefont er kirkens ældste genstand, mens den næstældste er en processionskrucifiks fra omkring 1450, der kunne sættes på en stang og bæres i procession ud i sognet eksempelvis til velsignelse af marker i foråret. Prædikestolen er fra omkring 1600 og blev istandsat i 1938. Mange af kirkens andre større trægenstande, herunder altertavle, stolestader, gavle fra herskabsstole, der nu er gået tabt, samt en af kirkens såkaldte epitaffer – mindetavler over afdøde – lader til at være lavet samme sted, [[Oluf Olufsen|Oluf Olufsens]] værksted i [[Hedemølle]], i løbet af de første årtier i 1600-tallet. Altertavlens malerier fra samme periode er lavet af [[Lauritz Andersen Riber]]. | ||
Hvilsted kirke har skiftet ejerskab mange gange. Indtil 1686 tilhørte kirken kongen, som dette år solgte den til [[Jørgen Rantzau]]. Rantzau overdrog året efter kirken til [[Margrethe Gersdorff]], der var enke efter [[Gregorius Rathlou]]. Sønnen, [[Christian Rathlou]] til [[Rathlousdal]], overdrog den i 1710 til [[Frederik Christian Rantzau]] til [[Rodsteenseje]] og [[Rantzausgave|Kanne]]. Herefter fulgte kirken Kannes ejerskab indtil 1802, hvor gårdens ejer, [[Johan Bendix Pape]], begyndte at sælge anparter af kirketienden til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1910. | Hvilsted kirke har skiftet ejerskab mange gange. Indtil 1686 tilhørte kirken kongen, som dette år solgte den til [[Jørgen Rantzau]]. Rantzau overdrog året efter kirken til [[Margrethe Gersdorff]], der var enke efter [[Gregorius Rathlou]]. Sønnen, [[Christian Rathlou]] til [[Rathlousdal]], overdrog den i 1710 til [[Frederik Christian Rantzau]] til [[Rodsteenseje]] og [[Rantzausgave|Kanne]]. Herefter fulgte kirken Kannes ejerskab indtil 1802, hvor gårdens ejer, [[Johan Bendix Pape]], begyndte at sælge anparter af kirketienden til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1910. | ||
