Citykirken: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Citykirken.jpg|350px|thumb|right|Citykirken. Foto: Benjamin Thorup, 2019.]]

Citykirkens navn refererer ikke til noget konkret, men er resultatet af overvejelser om at forny kirkens udtryk udadtil. Kirken identificerer sig derudover ikke som en religion, men som værende i et fællesskab i en relation til Gud, om Gud og Bibelen.  

Citykirken har som samlet enhed i Aarhus kun eksisteret i to år, men de kirker, som tidligere fungerede selvstændigt, har været til stede i Aarhus i mange år. Således havde tidligere Apostolsk Kirke haft en menighed i Aarhus siden 1925, Pinsekirken siden 1928, og Frikirken ved Runddelen havde som yngste kirke eksisteret siden 1994. Sammenlægningen af de tre kirker foregik i de lokaler, der tidligere havde rummet Pinsekirken på adressen i [[Hasle]]. Kirkerummet, der tidligere var blevet anvendt af Apostolsk Kirke på [[Nørre Allé]], blev solgt til KFUM, og Citykirken råder i dag over lokalerne fra Frikirken ved Runddelen; disse udlånes til mindre kristne grupper.  

Gennem en række af aktiviteter og ved at holde kirken på [[Viborgvej]] åben i dagtimerne forsøger Citykirken at etablere sig som et reelt værested for sine medlemmer og nysgerrige. Kirken er indrettet med både café og boghandel, og der er mulighed for at lave lektier, læse eller på anden måde bruge kirken som opholdssted.  

Citykirken er organiseret som en forening med generalforsamling, vedtægter, forretningsorden og lignende. Generalforsamlingen godkender en ledelse, som står til ansvar for generalforsamlingen, men ellers er selvsupplerende. Ledelsen består af Citykirkens præster, menighedsrådet og eventuelle andre egnede kandidater, og ledelsen står for langt det meste af Citykirkens drift, dog med den undtagelse, at store anlægsudgifter skal vedtages på generalforsamlingen. Foruden en økonomisk administrator har Citykirken tre ansatte præster, og derudover en ungdomspræst, som alle både er engagerede i det organisatoriske arbejde og står for et fast indslag til kirkens gudstjenester.  

Størstedelen af det arbejde, der udføres i kirken, varetages af frivillige, der opdeles i områder, eksempelvis udsmykning eller udendørsområdet. Disse områder ledes af frivillige teamledere, der udpeges af kirkens ledelse.  

   

Citykirken er som sådan åben for alle, og mange af de mennesker, som kommer til gudstjenester og i øvrigt benytter sig af Citykirkens arrangementer, omtales som gæster. Der er imidlertid en kerne af medlemmer, som har forpligtiget sig ved at underskrive en indmeldelse. Eneste krav for at være medlem i Citykirken er, at man tror på Jesus, hvilket er en afvigelse fra tidligere, hvor især Pinsekirken og Frikirken ved Runddelen forpligtede medlemmer til voksendåb og/eller det, som opfattedes som særlig kristen livsførelse, og deltagelse i kirkernes respektive arrangementer. Derudover er Citykirken åben overfor, at de, som kommer i kirken, også har deres gang i andre kirker. Man kan imidlertid kun have medlemskab ét sted.   

Citykirken har en række af arrangementer, der skal få interesserede til at melde sig ind i kirken, og nye medlemmer kan komme i kontakt gennem offentlige møder, bøger, internettet, personlige kontakter og ikke mindst en velkomstmesse. På lang sigt håber Citykirken at nå 1.200 medlemmer.  

   

Langt størstedelen af arbejdet, der udføres i Citykirken, er baseret på frivillige og de såkaldte frivillige teams, der dækker kirkens forskellige områder: udearbejde, oppyntning, restaurering, betjening i caféen og lignende.  

I fremtiden håber Citykirken at kunne publicere tekster med samlingen af prædikener, som kan sælges til medlemmer og interesserede for at skabe en bedre indtjening.   

Citykirkens altovervejende grundlag er, som evangelisk kirke, Bibelen og dertil korset som det tegn, man samles om. De religiøse handlinger foregår i vid udstrækning i et trapezformet kirkerum og derudover i kirkens café. Kirkerummet udsmykkes i perioder af tre eller fire måneder efter forskellige temaer, som præsterne sammen finder frem til, og selve kirkerummet præges, udover en 4 x 6 meter skærm, af en stor scene, hævet en anelse over gulvhøjde, og stolerækker, der deler sig i henholdsvis stueetagen og en balkon. I forbindelse med gudstjenester, prædiken og andre aktiviteter anvendes en lang række virkemidler: musik, sang, PowerPoint og filmklip samt en fælleshilsen, hvor man omfavner eller giver hånd til sin sidemand, for at nævne nogle. Især stilen, som i dag er inspireret af de store internationale vækkelseskirker, var før Citykirkens opståen langt mere traditionel i de tre respektive kirker.   

Ved siden af den religiøse praksis og aktiviteter, der har relation til det religiøse grundlag, er Citykirken involveret i afholdelse af aktiviteter for kirkens frivillige og for kirkens øvrige medlemmer og gæster; eksempelvis er man aktiv i indsamlingen af nødhjælp, i bemandingen af genbrugsbutikker. Man har ungenetværket ”LOUD” og magasinet ”PULS” og ”Pastacentralen”, som er et tilbud til børnefamilier om spisning i kirken. Derudover holder Citykirken interne arrangementer for medarbejdere og ledere af frivilligteam, hvor udviklingen af kirken diskuteres, og hvor der også indgår en række træningsforløb.  

   

Nationalt har Citykirken et årelangt medlemskab af Evangelisk Alliance og Dansk Frikirkeråd og et samarbejde med hjemmesiden Frikirkenet.dk, som samler og formidler informationer om en lang række af danske frikirker. Derudover betjener Citykirken sig af en række personlige relationer, som præsterne indgår i forbindelse med erfaringsudveksling og arrangementer med andre frikirker, i Aarhus og nationalt.   

Endelig indgår Citykirken også i nogle internationale relationer, der bl.a. har ført til deltagelse i en international konference om kirkeledelse i Bradford, England, og en tur for Citykirkens ansatte præster til Korea og Singapore for at besøge nogle af verdenens største kirker.   

   

Hvor man tidligere havde Apostolsk Kirke, Pinsekirken og Kirken ved Runddelen, har Aarhus i dag Citykirken. Denne hylder så vidt muligt sit brede ophav ved at italesætte kontinuitet, alt imens den opståede Citykirke i praksis er blevet en mere åben og kompromissøgende menighed end sit ophav. Dette ses bl.a. i færre konkrete krav om eksempelvis voksendåb eller deltagelsesfrekvens i menighedens arrangementer. Citykirken er også en større menighed end sit ophav og har været i stand til at tiltrække flere unge end tidligere, dette er delvist sket i takt med en øget professionalisering af prædikanter og administration samt bedre lokaler.

== Se også ==

* [[Kirker i Aarhus]]

== Litteratur og kilder ==

''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.