Anonym

Trige Kommune: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Trige Kommune (vis kildekode)

Versionen fra 29. jan. 2021, 10:12

4.252 bytes tilføjet ,  29. januar 2021
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Artikel under udarbejdelse
'''Trige Kommune''' nåede blot at fungere som selvstændig kommune i tre år, inden den i 1970 blev en del af [[Aarhus Kommune]]. Områdets historie er naturligvis meget ældre end dette og indbefatter blandt anden en diligencestald og en asfaltfabrik.


Trige Kommune blev oprettet med anordningen om landkommunevæsnet i 1842. Kommunen bestod af [[Trige Sogn]] og [[Ølsted Sogn.]] Med anordningen blev der i kommunerne oprettet sogneforstanderskaber. De havde til opgave at tage sig af fattigvæsen, veje og skoler. I 1868 kom der en ny kommunallov, hvor sogneforstanderskabet blev erstattet af sogneråd. Ansvarsområderne var stadig fattigvæsen, veje og skoler, men der blev med tiden tilføjet flere opgaver.  
=== Kommunen ===
Trige-Ølsted Kommune var en sognekommune, der blev dannet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med en ny styrelse for købstadskommunerne fra 1838.


Trige Kommunes areal var 2035 ha. I 1850 var befolkningstallet 857, mens det i 1960 var steget til 1064.
Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Kommunernes ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.  
I Trige by var der en kirke – som gennemgik et par store ombygninger i 1800-tallet, - skole og heri et bibliotek. Herudover var der også et forsamlingshus, sportsplads, kommunekontor samt en filial af [[Landbosparekassen i Aarhus]]. Af industri i området kan nævnes en asfaltfabrik og to gartnerier i Trige. Asfaltfabrikken eksisterer stadig i dag. I Ølsted by var der en kirke, forsamlingshus, sportsplads og et gartneri. Af større gårde var: [[Thomasminde]], Pannerupgård og Pedersminde.


I 1967 blev [[Spørring]] sogn indlemmet i kommunen. I Spørring by var der en kirke, skole, sognebibliotek, kro, hotel, mejeri og telefoncentral. Af større gårde kan nævnes Restrup.
Kommunen bestod oprindeligt af [[Trige Sogn]] og [[Ølsted Sogn]], men i 1967 blev Grundfør-Spørring Kommune delt, så [[Spørring Sogn]] blev indlemmet i kommunen, der herefter blot hed Trige Kommune. Tre år senere ophørte Trige Kommunes selvstændighed, da den som en del af [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreformen i 1970]] blev en del af Aarhus Kommune.
 
=== Geografien ===
Trige Kommunes areal var på i alt 2035 hektar. Kommunen var op til 1970 omgivet af kommunerne [[Todbjerg-Mejlby Kommune|Todbjerg-Mejlby]], [[Elev Kommune|Elev]], [[Tilst-Kasted Kommune|Tilst-Kasted]] og Aarhus Købstadskommune, der alle blev en del af Aarhus Kommune. Derudover delte den også kommunegrænser med Hadsten og Hinnerup Kommune.
 
Ud over [[Trige]] lå der i kommunen efter 1967 også byerne [[Spørring]] og [[Ølsted]] samt gårdområderne [[Pannerup]], [[Pedersminde Mark]] og gården [[Thomasminde]].
 
Terrænet i det område, som kommunen dækkede, er både præget af bakker og af flade strækninger. Eksempelvis ligger det gamle Trige i fladt terræn, mens dele af Spørring ligger i en lavning, der gennemstrømmes af [[Spørring Å]].
 
Gennem kommunen løber en israndslinje, der har medført, at jorden generelt har indeholdt store forekomster af sten. Derudover er jorden i almindelighed leret. I kommunen lå også flere tørvemoser samt skovområder som [[Trige Skov]].
 
=== Udviklingen før 1900-tallet ===
I 1850’erne var de fleste indbyggere i både Ølsted, Trige og Spørring sogne beskæftiget indenfor landbrug, men også skovarbejde og tørvegravning var vigtige erhverv. Ved Pannerup var der desuden et teglbrænderi.
 
I sidste halvdel af 1800-tallet blev mange af landsbyernes gårde udflyttet. I Ølsted begyndte udflytningen tidligt, mens udflytningen i Spørring blev tilskyndet af en brand i 1872, hvor seks gårde og to huse udbrændte. Den tidligere udflytning i Ølsted kan have haft sammenhæng med, at gårdene i forvejen lå spredt i landsbyen og ikke var samlet tæt omkring en forteplads, som man så det i de fleste andre landsbyer.
 
Landevejen fra Randers til Aarhus løb både igennem Spørring og Trige. Inden landevejen blev rettet ud, måtte rejsende ind gennem Spørring for at komme over Spørring Å ved et vadested i landsbyen. Mange håndværkere og handlende passerede derfor gennem byen, der tidligt fik et privilegeret gæstgiveri, og indtil jernbanen blev indviet i 1862, lå her også en diligencestald. I 1896 blev her opført en ny kro med forsamlingshus, og året efter fik byen en telefoncentral dækkende området Spørring-Ødum-Røved-Thomasminde. Også [[Bogenhøj Mejeri]] blevet indviet i byen i slutningen af århundredet.
 
Ved Trige løb landevej tæt forbi [[Trige Kirke|kirken]], mens landsbyen lå trukket lidt væk fra landevej og kirke. Indbyggertallet her fordobledes op gennem 1800-tallet, så der ved indgangen til 1900-tallet boede 792 mennesker i sognet mod Spørrings 465 og Ølsteds 279 indbyggere. Allerede i 1875 fik Trige Sogn i samarbejde med Ølsted en sparekasse, mens der i 1881 blev indviet en fattiggård med alderdomshjem.
 
=== Udviklingen fra 1900-tallet ===
Selvom der i de første 60 år af 1900-tallet stadig kom flere nye erhverv og funktioner til i både Trige og Spørring, steg indbyggertallet i de to sogne blot med ca. 100 indbyggere hver i perioden.
 
I Trige blev der i 1939 etableret en skærve- og asfaltfabrik. Asfaltfabrikken findes endnu og har haft stor betydning for kommunens økonomi. I 1927 kunne kommunen indvie en ny skole i byen som afløsning for de gamle landsbyskoler i Ølsted og Trige. Ligesom Ølsted havde byen også gartneri, forsamlingshus og sportsplads.
 
Spørring, der jo indtil 1967 var en del af en anden kommune, havde sin storhedstid i fra 1900-1950, hvor mange erhvervsvirksomheder og håndværkere etablerede sig i byen, og i 1919 startede to Spørringborgere rutebilruten Aarhus-Spørring-Randers, som var forløberen for DSB-ruten af samme navn. 
 
I 1960’erne begyndte kommunen at udstykke parcelhusgrunde ved Trige, og indbyggertallet steg her på ti år til ca. det dobbelte, så der i 1980 var over 2.000 indbyggere.  


I 1970 blev Trige Kommune lagt ind under [[Aarhus Kommune]] med kommunalreformen. 


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=128867 Se Trige Kommunes arkiv]}}
* Spørring - gennem 700 år, Karen Abildtrup, Marinus Christensen, Henning Christensen, Spørring Borgerforening, 2006.
* Spørring - gennem 700 år, Karen Abildtrup, Marinus Christensen, Henning Christensen, Spørring Borgerforening, 2006.
* Erindringer fra min barndom i Ølsted, Rasmus Bendixen, Historisk Samfund for Århus Stift årbog, 1992.
* Erindringer fra min barndom i Ølsted, Rasmus Bendixen, Historisk Samfund for Århus Stift årbog, 1992.
* Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.codeitch.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml
 
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
 
* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
 
* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
 
* Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991.
 
* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.* Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.codeitch.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml
 
* Århus Kommunes Beretning 1967/68, s. 102
* Århus Kommunes Beretning 1967/68, s. 102


Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/55915"