Aarhus Politigård: Forskelle mellem versioner

I 1879 besluttede byrådet at installere politiet i den tidligere militærvagt i rådhusets vestlige ende. Her havde det været planen at indrette kæmnerkontor, men man var betænkelige ved at lade rådhuset stå ubevogtet hen om natten og kunne desuden spare politiets husleje. Politiet blev lovet, at løsningen kun var midlertidig, men i 1880 brugte byrådet nogle penge afsat til at bygge en politistation til at indrette kæmnerkontor andetsteds i rådhuset, da der nu var fundet passende lokaler til politiet. I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i Mejlgade 2 til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af [[Ting- og Arresthuset|et nyt ting- og arresthus]] i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”. I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod [[Mejlgade]], da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i [[Frichs fabrikken|Frichs gamle fabrik]] på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til [[Mejlgade]] 4. Ifølge borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] var det nemlig på langt sigt planen at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation.

===Politi og retsvæsen skulle samles===

I 1911 fik politiet et hestetrukket salatfad, da der var meget bøvl med at transportere arrestanter mellem politistationen på rådhuset og [[Ting- og Arresthuset|det nye ting- og arresthus]]. I retsplejeloven af 1919 forblev ordenspolitiet kommunalt, men kriminalpolitiet og politimesteren kom sammen med retsvæsenet til at sortere under staten. Derfor blev politimesteren og politikammeret flyttet til ting- og arresthuset med endnu større ulemper for politiets daglige arbejde. For at samle politiet nedsatte byrådet i 1929 en kommission, der foreslog at bygge en politigård bagved ting- og arresthuset på [[Aarhus Kunstbygning|den nuværende Kunsthals]] grund. Da der ikke blev råd til projektet, foreslog [[Statsbiblioteket|Statsbibliotekets]] leder [[Emanuel Sejr]] i 1937 at lave politigård i [[Vester Allé 12|”Smykkeskrinet”]], når Statsbiblioteket flyttede til universitetet. Kommunen mistede imidlertid interessen for projektet, da hele politiet blev gjort til et statsligt rigspoliti i 1938.