Aarhus Politigård: Forskelle mellem versioner

|align=right

}}</div>

'''Aarhus Politigård''' er beliggende på en større grund mellem [[Ridderstræde]], [[Dynkarken]] og [[Sønder Allé]]. Aarhus Politi blev i 1929 lovet en politigård, men der skulle gå yderligere 54 år før løftet blev indfriet.

I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen|Jørgen Nielsens]] gård i [[Guldsmedegade]] som politistation. Først i forbindelse med en reform af politiet i 1867 blev det besluttet at oprette en døgnbemandet politistation, så enhver straks kunne ”erholde politihjælp”. Da den skulle ligge nær torvene og arresten i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset]] (nu [[Kvindemuseet]]), blev det bestemt at opføre stationen på sprøjtehusets grund mellem [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbankens filial]] og [[Den ældre stiftsprovstegård|stiftsprovstens bolig]], hvor [[Bispegade 2|Nykredit]] ligger i dag. I 1870 udskrev man en arkitektkonkurrence om en politistation på det sted, som blev vundet af arkitekterne [[Carl Vilhelm Puck|Puck]] og [[R. Langeland Mathiesen|Langeland Mathiesen]]. Projektet blev imidlertid forpurret af [[Hans Sørensen|stiftsprovsten]], der i stedet foreslog at forhøje rådhuset med en etage. Denne og andre forslag om placeringer i [[Rosensgade]], [[Skolegade]] og [[Badstuegade]] blev dog alle forkastet. Imens måtte politimesteren i 1869 indrette en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af [[Volden]] og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten. I 1871 flyttede politiet til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu Magasin), men en opsigelse fire år efter gjorde, at man måtte flytte til Ågade 15 (nu [[Åboulevarden|Aaboulevarden]] 54).  

===Politiet indtager det gamle rådhus===

===Byggeri i modvind===

I 1975 købte staten Sabroe-grunden af kommunen efter to års tovtrækkeri om prisen. Der blev også opkøbt og nedrevet en række private ejendomme i [[Ridderstræde]], Dynkarken og [[Fredensgade]]. Politigården blev tegnet af arkitekten [[Alex Poulsen]], der beklædte betonmurene med røde mursten for at passe bygningen ind i midtbyens arkitektur. Ikke desto mindre blev politigården med sin kompakte facade ofte sammenlignet med en fæstning, hvilket ifølge justitsministeriet skyldtes, at man ikke havde råd til ”luksusbygninger”. Dog tjente den lukkede facade også til at minimere gadestøj, da kontorerne skulle placeres ud mod gården, mens gangarealerne vendte mod gaden. I 1980 havde byggeriet nær fældet den socialdemokratiske regering, da den konservative folketingsmand [[Lars Gammelgaard]] beskyldte justitsministeren for at have givet det kooperative JME betonenterprise opgaven i strid med EF’s direktiv om udlicitering. Med to års forsinkelse kunne politiet dog flytte ind i den nye politigård, som det i alt tog 54 år at få. Det første spadestik blev taget i januar 1981, og den 22. juni 1982 var der rejsegilde på det, der var justitsministeriets hidtil største og dyreste byggeri. Den 1. september 1983 kunne de første afdelinger endelig flytte ud af det gamle Rådhus og ind i en bygning, der var opført udelukkende til politiet.

=== Litteratur og kilder ===